Udgiver: Zeeberg, P.   Tekst og udgave
forrige næste
MAGNIFICO D:NO RECTORJ OC HEDERLIGE OC HØYLERDE PROFESSORIBUS Y KIØBENHAFFNS VNIUERSITET, MINE SYNDERLIGE GODE WENNER, GANDSKE WENLIGENN THILLSCHREFFUIT.

MAGNIFICE d:ne rector och hederlige och høylerde professores vdj Kiøbenhaffns vniversitet, synderlige gode venner. Nest min wenlig tacksigelse for allt beuiist gode, huilchet at forskylle ieg stedße vill findis aff formuenn willig, giffuendis eder der hoes gandske wenligen thilckiende, att eders schriffuelse er mig for nogle dage thillhende kommen, huor vdj y lod mig forstaa om eders thiener vid naffn Lauge møller vdj Klare mølle y Roskiilde, at hand haffuer ført nogenn klagemaall offuer en aff mine thiener vid naffn Peder møller, som ligger til Kongernis cappell sammesteds, huilche hans klagemaall schrifftligen forfattede y mig med samme eders breff tillkickedt haffuer. Derhoes begierendis, att ieg selff samme min thienner wilde straffe, som eders møllere y saa maade haffde foruretted, eller oc lade eder hannom tilltale for retten. Saa kand ieg eder her paa till itt wenligt suar icke forholle, att ieg strax schreff Mogens Bertellßønn, forstander y hospitalidt der j Kiøbenhaffnn, blant andet till, at handt vilde giffue eder paa mine wegne thilckiende, att ieg vilde haffue budt epther min møller och haalde hannom slige klagemaal forre, och høre huad hand der thil haffde at suare, siiden vilde ieg schriffue eder beskeen der paa igien, giffuendis ether selff att betencke, at ieg icke saa strax paa den andens klagemaall och beretning kunde beskylle och straffe min thiener aldelis vhørt oc foruden nøyagtig beuisning offuer hannom, quia (utj scitis) audienda etiam altera pars, et conuincenda antequam puniatur, et procedendum secundum leges receptas, si aliter causa transigi nequeat. Haffuer ieg derforre strax sendt bud epther for:ne min møller, oc ladet lest for hannom eders møllers schrifftlige klagemaall, och giffuid hannem respiit, ocsaa schrifftligen at suare der till, huilcke hans giensuar oc replication ieg sender ether her hoes. Dersom den icke siunis eder at kunde følge skell, och hans gienpart icke will lade sig nøye der met, kand ieg for min personn well liide, att de taler hiinn anden thill med loug och rett, oc at der bliffuer paa deris werne thing legittime citeret oc deciderit vdj sagen, thj y skulle ingelunde giøre mig imod der medt, att y lader forsuare ethers thiener och lader min thiltale, saa wiit y kunde giøre med loug och ret. Jeg will icke heller haffue wiidere der imod att siige eller minn thiener att handtheffue, end som billigt och ret kand verre. Huilchet ieg haffde at giffue ether thill it wenligt suar paa eders schriffuilße vdigien tilckiende. Tackendis ether der hoes gandske gierne, att y wilde lade mig slig leylighedt thillschriffue, før end y secundum strictum jus lod procedere der medt. Och will gierne slig och ald anden beuiist gode och welluillighet hoes eder alle och en huer vdj sehr, saa wiit mig mueligt kand werre, stedße findis gandske goduillig igien att forskylle, y huis maade ieg wedt ether thill aere och gode kandt werre, Och vill her med nu och alltiid haffue ether Gud allermegtigste befahledt.

Tycho Brahe
manu pp:a.