DD nr. 08540119001

854. 19. januar. Orléans52

Kong Karl 2. den Skaldede af Frankrig tilstår sankt Filiberts munkesamfund efter anmodning af abbed Hilbod og munkene sammesteds, — hvilke 'idet de flygtede fra Guds og den hellige kirkes fjenders, nemlig de grusomme normanners åsyn, af hvilke der er blevet tilføjet dem mange onder, har søgt tilflugt hos os og enstemmigt med tårevædet røst sluttelig bedt os om, at vi af omsorg for dem vilde lægge vægt på at tilstå dem et sted, hvor de kunde opnå nogen ro for et sådant angreb og uden utåleligt at blive forhindret af nødstilstande kunde fortsætte at arbejde for deres livsmål og anråbe den barmhjertige Gud om at forlade de synder, for hvilke vi gør os fortjent til så meget ondt', — gods i Messay, l'Absie, Messemé, Asnières-en-Poitou og Prinçay.

Tryk: Besly, Hist. des comtes de Poictou 170 (efter en sekundær afskrift); Chifflet, Hist. de l'abbaye ..... de Tournus, Preuves 207 (ligeledes), herefter Juénin, Nouvelle hist. de l'abbaie ...: de Tournus, Preuves 84 og Bouquet VIII 528 nr. 118; Recueil des actes de Charles II le Chauve I 416 nr. 159. — Regest: Bréquigny I 239; Böhmer, Reg. Karolorum nr. 1644; Poupardin, Monuments 111 nr. 9. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 52; DRB. I:1 nr. 52 (i oversættelse).

Kong Karl 2. den Skaldede af Frankrig tilstår sankt Filiberts munkesamfund efter anmodning af abbed Hilbod og munkene sammesteds — der 'a facie inimicorum Dei et sancte Ecclesiae, crudelium scilicet Normannorum, a quibus multa mala perpessi sunt, fugientes, confugium ad nos lacrimosis vocibus uanimiter fecere, petentes tandem ut aliquem locum eis providentes concedere studeremus, in quo de tanta infestatione aliquam requiem habere possent et in suo proposito sine intolerabili necessitatis inpedimento perseve rantes divinam [misericordiam] pro dimittendis peccatis quibus tanta mala meremur exorare valerent' — gods i Messay, l'Absie, Messemé, Asnières-en-Poitou og Princay.

Kong Karl 2. den Skaldede af Frankrig tilstår sankt Filiberts munkesamfund efter anmodning af abbed Hilbod og munkene sammesteds, — hvilke 'idet de flygtede fra Guds og den hellige kirkes fjenders, nemlig de grusomme normanners åsyn, af hvilke der er blevet tilføjet dem mange onder, har søgt tilflugt hos os og enstemmigt med tårevædet røst sluttelig bedt os om, at vi af omsorg for dem vilde lægge vægt på at tilstå dem et sted, hvor de kunde opnå nogen ro for et sådant angreb og uden utåleligt at blive forhindret af nødstilstande kunde fortsætte at arbejde for deres livsmål og anråbe den barmhjertige Gud om at forlade de synder, for hvilke vi gør os fortjent til så meget ondt', — gods i Messay, l'Absie, Messemé, Asnières-en-Poitou og Prinçay.