DD nr. 08581101101

858. November. Quierzy-sur-Oise67

En synode i Quierzy under ledelse af ærkebiskop Hinkmar af Reims og ærkebiskop Wenilo af Rouen afslår Ludvig 2. den Tyskes opfordring til at mødes med ham i Reims den 25. november for at drøfte kirkens og rigets vel (d.v.s. for formelt at anerkende Ludvig 2. som konge af Frankrig). Synoden opfordrer Ludvig indtrængende til at overveje de mange alvorlige konsekvenser af hans angreb på kong Karls rige, bl. a. har det medført flere ulykker og skabt mere elendighed end den, 'som vi lider under fra hedningernes side'. Ludvig bør til folkets vel vende sine våben 'mod hedningerne', da rigets store vasaller forsømmer denne pligt; og de, der flygter 'fra hedningernes åsyn', bør nyde beskyttelse, når de kommer til hans lande. Når der i det hele taget er skabt ordnede retstilstande i riget, og det er fri for 'hedningernes angreb' og andre ulykkelige forhold, vil tiden være inde til afholdelse af et fællesmøde.

Tryk: Baronius, Annales X 151; Sirmond, Caroli Calvi capitula 167; Sirmond, Conc. III 117; Sirmond, Opera II 126, herefter Bouquet VII 519 nr. 2 (i udtog); Coll. reg. conc. XXII 613; Labbe-Cossart VIII 654; Labbe-Coleti X 89; Baluze II 101, herefter Mansi XVII Tillæg 69; Hardouin V 463; Walter, Corpus iuris III 79; Th. Gousset, Actes de la province ecclésiastique de Reims I 247; Migne CXXVI 9; MGH. Legum sectio II:2, 427 nr. 297. — Regest: Bréquigny I 250; Wauters I 236; Schrörs, Hinkmar 526 nr. 116; Neues Archiv XXVI (1901) 623; MGH. SS. XIII 514 og Epistolae VIII 57 nr. 115. — Det diplomatiske og omfangsrige aktstykke, der er affattet af Hinkmar selv, cf. Schrörs 80, har som baggrund det forhold, at kong Ludvig 2. den 1. september 858 på opfordring af oprørske franske stormænd invaderede Frankrig. Kong Karl hævede derpå belejringen af normannerhæren på Oissel og trak sig uden sværdslag tilbage til Burgund, cf. Dümmler I 427-35, Steenstrup II 167-68 og Vogel 165-66 samt Lot, La grande invasion Normande 28ff. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 67; DRB. I:1 nr. 67 (i oversættelse).

En synode i Quierzy under ledelse af ærkebiskop Hinkmar af Reims og ærkebiskop Wenilo af Rouen afslår Ludvig 2. den Tyskes opfordring til at mødes med ham i Reims den 25. november for at drøfte kirkens og rigets vel (d.v.s. for formelt at anerkende Ludvig 2. som konge af Frankrig). Synoden opfordrer Ludvig indtrængende til at overveje de mange alvorlige konsekvenser af hans angreb på kong Karls rige, bl.u. har det medført flere ulykker og skabt mere elendighed end den, 'quam a paganis patimur'. Ludvig bør til folkets vel vende sine våben 'contra paganos', da rigets store vasaller forsømmer denne pligt; og de, der flygter 'a facie paganorum', bør nyde beskyttelse, når de kommer til hans lande. Når der i det hele taget er skabt ordnede retstilstande i riget, og det er fri for 'paganorum infestatione' og andre ulykkelige forhold, vil tiden være inde til afholdelse af et fællesmøde.

En synode i Quierzy under ledelse af ærkebiskop Hinkmar af Reims og ærkebiskop Wenilo af Rouen afslår Ludvig 2. den Tyskes opfordring til at mødes med ham i Reims den 25. november for at drøfte kirkens og rigets vel (d.v.s. for formelt at anerkende Ludvig 2. som konge af Frankrig). Synoden opfordrer Ludvig indtrængende til at overveje de mange alvorlige konsekvenser af hans angreb på kong Karls rige, bl. a. har det medført flere ulykker og skabt mere elendighed end den, 'som vi lider under fra hedningernes side'. Ludvig bør til folkets vel vende sine våben 'mod hedningerne', da rigets store vasaller forsømmer denne pligt; og de, der flygter 'fra hedningernes åsyn', bør nyde beskyttelse, når de kommer til hans lande. Når der i det hele taget er skabt ordnede retstilstande i riget, og det er fri for 'hedningernes angreb' og andre ulykkelige forhold, vil tiden være inde til afholdelse af et fællesmøde.