DD nr. 08710801101

[871. august]. Douzy 159

Synode i Douzy. I sin anklage mod biskop Hinkmar af Laon anfører kong Karl 2. den Skaldede bl. a., at han havde stævnet biskop Hinkmar til et møde på samme måde som de øvrige bisper med et fåtalligt følge, 'for at deres andre mænd kunde være rede til forsvar af fædrelandet mod normannerne', men at bispen mødte op 'med en væbnet skare', hvorfor kongen var nødt til at lade mændene i bispens følge på nær nogle få vide, at de skulde drage 'til det sted, hvor udbudet fra selve bispedømmet plejede at mødes til vagt mod hedningernes angreb'.

Tryk: De la Lande, Conciliorum .... supplementa 248; Labbe-Cossart VIII 1632; Labbe-Coleti X 1143; Hardouin V 1299; Mansi XVI 658, herefter E. Lesne, La propriété ecclésiastique en France II:2, 471 note 1 (i udtog); Migne CXXVI 634. — Regesten ovf. efter De la Lande l.l. — Synoden i Douzy påbegyndtes i august 871, Schrörs 340. Om selve striden med biskop Hinkmar af Laon se ibid. 315-51. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 159; DRB. I:1 nr. 159 (i oversættelse).

Synode i Douzy. I sin anklage mod biskop Hinkmar af Laon anfører kong Karl 2. den Skaldede bl.a., at han havde stævnet biskop Hinkmar til et møde på samme måde som de øvrige bisper med et fåtalligt følge, 'ut alii eorum homines parati essent ad patriæ defensionem contra Nortmannos', men at bispen mødte op armata manu, hvorfor kongen var nødt til at lade mændene i bispens følge på nær nogle få vide, at de skulde drage 'ad locum ubi militia de ipso episcopio Laudunensi contra paganorum infestationem ad custodiam esse solebat'.

Synode i Douzy. I sin anklage mod biskop Hinkmar af Laon anfører kong Karl 2. den Skaldede bl. a., at han havde stævnet biskop Hinkmar til et møde på samme måde som de øvrige bisper med et fåtalligt følge, 'for at deres andre mænd kunde være rede til forsvar af fædrelandet mod normannerne', men at bispen mødte op 'med en væbnet skare', hvorfor kongen var nødt til at lade mændene i bispens følge på nær nogle få vide, at de skulde drage 'til det sted, hvor udbudet fra selve bispedømmet plejede at mødes til vagt mod hedningernes angreb'.