DD nr. 09060222001

906. 22. februar. Corbeny 269

Kong Karl 3. den Enfoldige erklærer, at eftersom han 'på grund af det overvældende og langvarige angreb fra hedningernes side, som i medfør af vore synder raser og forøver vold mod hele kirken', har stedet St. Marculfus, 'der af samme pest sammen med de flygtende gejstlige er fordrevet fra sit eget kloster', til hvile på sit gods Corbeny (ved Laon), og da det er usikkert, om St. Marculfus kan vende tilbage til sit eget kloster (på halvøen Cotentin), har han med samtykke af ærkebiskop Witto (af Rouen) stiftet et kloster på dette gods.

Tryk: Apologie pour le pélerinage de nos roys à Corbeny 86, herefter Bouquet IX 501 nr. 34; Marlot, Metropolis Remensis historia I 531 (med år 907), herefter Acta Sanctorum, maius I 79 og Gallia Christiana (»nova«) IX, instr. 240; Marlot, Hist. de l'église, cité et université de Reims II 828; Mabillon, Acta sanctorum ord. s. Ben. saec. IV pars 2 154; Mabillon, Annales III 322 (i udtog); Annales de la Soc. acad. de Saint-Quentin 3^e série XIII (1876) 70; Ch. Trigan, Hist. ecclésiastique de la province de Normandie II 266 (fransk oversættelse); Recueil des actes de Charles III le Simple 114 nr. 53. — Regest: Cocquault, Hist. ecclésiastique de Reims, table Chronol. 102 (med år 900); Bréquigny I 366; Böhmer, Reg. Karolorum nr. 1925. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 269; DRB. I:1 nr. 269 (i oversættelse).

Kong Karl 3. den Enfoldige erklærer, at eftersom han 'ob nimiam atque diutinam paganorum infestationem que, peccatis exigentibus, per univer sam debacchando grassatur ecclesiam,' har stedet St. Marculfus 'proprio loco eadem peste cum clericis profugis pulsum' til hvile på sit gods Corbeny (ved Laon), og da det er usikkert, om St. Marculfus kan vende tilbage til sit eget kloster (på halvøen Cotentin), har han med samtykke af ærkebiskop Witto (af Rouen) stiftet et kloster på dette gods.

Kong Karl 3. den Enfoldige erklærer, at eftersom han 'på grund af det overvældende og langvarige angreb fra hedningernes side, som i medfør af vore synder raser og forøver vold mod hele kirken', har stedet St. Marculfus, 'der af samme pest sammen med de flygtende gejstlige er fordrevet fra sit eget kloster', til hvile på sit gods Corbeny (ved Laon), og da det er usikkert, om St. Marculfus kan vende tilbage til sit eget kloster (på halvøen Cotentin), har han med samtykke af ærkebiskop Witto (af Rouen) stiftet et kloster på dette gods.