Tekst og udgave
forrige næste

'Cnut cyning' proklamerer over for sine ærkebisper og bisper, over for 'Þurcyl eorl' og alle andre jarler samt over for hele folket, at det er hans mål i forbund med paven og kirken at sikre retssikkerheden og freden for det engelske folk og nævner i den forbindelse, at da der nylig forelå en farlig situation 'for ic me sylf mid þam mannum þe me mid foron into Denmearcon, þe eow mæst harm of com' og traf forholdsregler der, som vil forhindre flere fjendtligheder derfra, så længe englænderne holder sig til ham. Endvidere fastsætter kon gen, at hvis en gejstlig eller lægmand 'Denisc oððe Englisc' sætter sig op herimod, vil han lade 'Purcyl eorl' skride ind imod dem og om nødvendigt drive dem i landflygtighed. Endvidere at Edgars love m.m. skal overholdes.

'Knud, konge' proklamerer over for sine ærkebisper og bisper, over for 'Torkil jarl' og alle andre jarler samt over for hele folket, at det er hans mål i forbund med paven og kirken at sikre retssikkerheden og freden for det engelske folk og nævner i den forbindelse, at da der nylig forelå en farlig situation, 'drog jeg selv sammen med de mænd, som drog med mig, til Danmark, hvorfra den største skade for Eder kom' og traf forholdsregler der, som vil forhindre flere fjendtligheder derfra, så længe englænderne holder sig til ham. Endvidere fastsætter kongen, at hvis en gejstlig eller lægmand 'dansk eller engelsk' sætter sig op herimod, vil han lade 'Torkil jarl' skride ind imod dem og om nødvendigt drive dem i landflygtighed. Endvidere at Edgars love m. m. skal overholdes.