Martin (o. s. v.) til sin ærværdige broder bispen af Linköping hilsen (o. s. v.).

Altid rettet (o. s. v.). Vi fik nylig forelagt en ansøgning fra vore elskede sønner abbeden og brødresamfundet i Öved kloster af præmonstratenserordenen i Lund stift af det indhold, at ærkebiskop Eskil af Lund — salig ihukommelse — i sin tid i sit ønske om at forekomme dommens dag med gode gerninger og af det gods, Gud havde givet ham, at så på jorden, hvoraf han kunde høste mangefold frugt i himlene, stiftede det fornævnte kloster af dette sit gods; og med vore elskede sønner kapitlet i Lunds udtrykkelige samtykke gav og overdrog han som part af dets udstyr klostret de tiender af landsbyerne i Skytts og Bara herred i det nævnte stift, som på lovlig vis tilkom det ærkebiskoppelige bord i Lund; og dernæst opnåede han, at oprettelsen, gaven og tiendeoverdragelsen blev stadfæstet med apostolisk myndighed af flere romerske paver, vore forgængere, og at senere — salig ihukommelse — Absalon, Anders og Esger, ærkebisper af Lund, fornævnte ærkebiskop Eskils efterfølgere, den ene efter den anden, godkendte og stadfæstede oprettelsen, gaven og tiendeoverdragelsen med deres biskoppelige myndighed .... Derfor blev der ydmygt indgivet en ansøgning til os for den nævnte abbed og brødresamfundet, hvilke erklærede, at de efter klostrets oprettelse har helliget sig tjeneste for Gud i det nævnte kloster og i over 200 år .... har oppebåret tienderne ukæret og uanfægtet og anvendt dem til deres egen og klostrets brug, således som de også gør den dag i dag .... Derfor vil vi (o. s. v.).

Givet i Rom i St. Peter d. 5. februar i vort fjerde år.