Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

Abbati et capitulo sancti Victoris.

Si pristine honestatis uestre gloriam qua ecclesia cui auctore domino deseruitis. usque ad hec tempora prefulgebat. aliqua minuat uel denigret infamia. uobis quidem spiritualiter temporaliterque dampnosum. et nobis ipsis multipliciter est molestum. maxime quia non est sine compassione capitis. quicquid euenerit contritionis in menbris. Extitit autem hactenus ecclesia ipsa. menbrum nobile. gratia et uirtute religionis insigne. donec eidem ecclesie. ille perdi<t>issimus predo graue uulnus inflixit. cum uirum honestum. et timentem deum. et tam de ipso quam de uobis omnibus maxime confidentem/ suo deposito spoliauit. Dolemus igitur in hoc uestre opinionis non modicam lesionem eo quod quantumcumque propria conscientia uos excuset\ nota tamen non potestis ex toto carere que falsi rapacitate pastoris in ignominiam gregis noscitur euagata. Ceterum ne dolor iste crescat. et in peius proficiat\ prouidendum est uobis. et attenta sollicitudine procurandum. ut tam efficax apponatur inflicte plage remedium/ quod certum detis omnibus uestre ut expedit tam innocencie quam fidei documentum. Ideoque discrecioni uestre quanta possumus attencione consulimus. et per apostolica scripta precipiendo mandamus quatinus omnia que de pecunia illa. in utilitatem ecclesie uestre conuersa fuisse constiterit\ ipsi uenerabili fratri nostro. et benefactori uestro Lundensi archiepiscopo sine diminucione aliqua uel contradictione persoluatis. nec super his cum eo contendere presumatis. studentes pocius et summopere laborantes. ut eum uobis in aliis uestra reddatis humilitate propicium/ quem execrabilis reddidit improbitas raptoris offensum. Si uero ipse iudiciali ordine uos elegerit conuenire. uolumus firmiter. et mandamus. quatinus ei in presencia uenerabilium fratrum nostrorum Trecensis et Ambianensis episcoporum iusticie studeatis plenitudinem exhibere.

23 Abbati et capitulo sancti Victoris] Alexander episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis Guarino abbati et capitulo sancti Victoris Parisiensis salutem et apostolicam benedictionem al, a1a.

24-25 auctore domino] deo aucthore a1, a1a.

4 perdi(tyissimus] perdidissimus a, rettet al, a1a.

8 excuset] excusat a1, a1a.

- non potestis ex toto] ex toto non potestis a1, a1a.

14 precipiendo) præcise a1, a1a.

Til abbeden og kapitlet af St.-Victor.

Hvis en skamplet forringer eller tilsmudser den tidligere agtværdighed og hæder, ved hvilke den kirke, inden for hvilken I med Guds bemyndigelse gør tjeneste, indtil nu har udmærket sig, er det i åndelig og timelig henseende skadeligt for Eder og på mange måder ubehageligt for os, navnlig fordi alt, hvad der måtte forvolde sorg blandt lemmerne, vækker medfølelse hos hovedet. Og denne kirke har hidtil været et ædelt lem, kendetegnet ved nåde og troens kraft, indtil den højst ryggesløse røver tilføjede samme kirke et alvorligt sår, da han frarøvede den agtværdige og gudfrygtige mand, som nærede en stærk tillid til såvel ham som til Eder alle, sit depositum. Derfor sørger vi over det ikke uvæsentlige skår, der i det anliggende er tilføjet Eders ry, fordi I, hvor meget end Eders egen samvittighed undskylder Eder, dog ikke kan være helt ubekendt med det, som ved den falske hyrdes griskhed vides at være gået i svang til vanære for hjorden. Men for at denne sorg ikke skal tage til og forværres, bør der gribes ind til fordel for Eder og med betænksom omsorg udvirkes, at der findes frem til et virksomt middel mod det tilføjede slag, så at I - som formålstjenligt er - kan føre et klart bevis på såvel Eders uskyld som Eders gode tro over for alle. Derfor tilråder vi Eder, gode sønner, så indtrængende som muligt og påbyder Eder som vor befaling ved apostolisk brev, at I ubeskåret og uimodsagt udbetaler denne vor ærværdige broder og Eders velgører, ærkebiskoppen af Lund, hele den del af disse penge, om hvilke det står fast, at de er anvendt til gavn for Eders kirke, og at I ikke drister Eder til at strides med ham herom, men hellere forsøger og af al kraft arbejder hen imod, at I ved Eders ydmyghed kan stemme ham nådig mod Eder i andre forhold, ham, hvem røverens forbandelsesværdige frækhed har forgrebet sig imod. Men hvis denne vælger at gå rettens vej, er det vor bestemte vilje og befaling, at I med vore ærværdige brødre bisperne af Troyes og af Amiens som dommere skal beflitte Eder på at yde ham fuld retfærdighed.