© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Waldemarus dei gratia rex Danorum. uniuersis abbatibus. prioribus. et uiris religiosis\ per totam Angliam constitutis pie uiuere. feliciter mori. perhenniter coronari.
Quoniam de uestre sanctitatis ineffabili pietate. et beniuolentias semper securi esse uolumus. que nobis cordis sunt. et iugi dispensationi curam generant\ uobis familiarius intimamus. Habemus in regno nostro quandam religionis domum. cuius primitiui cultores Anglici fuerunt. et suis temporibus. christiane fidei potiti. s[umma] uictoria celestem deo laudem et gloriam de sterili exempti. mundo feliciter adquisierunt. Set quoniam nunc tepescit fides. et nunc refrigescit caritas. prelatorumque marcescit dispensatio\ rogamus attentius. et obnixe commonemuss ut quos presens dilectus noster. et uenerabilis abbas inter uos utiles nobis inuenerit et cognouerit pietatis uestre larga beniuolentia ad nos mittere uelit. Hiis siquidem tanto amplius indigemus. quanto molestiore cordis oculo christiane religionis culturam sub pastoris negligentia uacillare uidemus. Ualete.
5 s[umma] hul i perg. a.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle abbeder, priorer og regelbundne mænd i hele England i ønsket om, at de må leve i fromhed, dø i lyksalighed og blive kronet i evighed.
Eftersom vi ønsker stedse at være sikrede og fri for bekymringer ved Eders uudsigelige fromhed og velvilje, hellige mænd, underretter vi Eder i fortrolighed om det, som ligger os på hjerte, og som skaber bekymring for en varig ordning. I vort rige har vi et klostersamfund, hvis oprindelige bekendere var englændere, og de opnåede i sin tid - frigjorte som de var for den golde verden - ved en stor sejrvinding for den kristne tro lyksaligt at forskaffe Gud himmelsk lovsang og pris. Men eftersom troen mister sin styrke, kærligheden nu kølnes, og de foresattes ledelse bliver slap, beder vi indtrængende om og lægger Eder eftertrykkeligt på sinde, at de, hvem denne vor elskede og ærværdige abbed måtte antræffe blandt Eder og erkende at kunne være os til nytte, skal I, fromme mænd, med megen velvilje have vilje til at sende til os. Vi savner jo des mere disse mænd, jo mere vi med beklemt hjerte ser, at den kristne gudsdyrkelse mister sin fasthed under hyrdens forsømmelighed. Lev vel.
Brevet står rimeligvis i forbindelse med kong Valdemars stadfæstelse af 1174, nr. 48, hvoraf det fremgår, at der er indsat en engelsk prior i Odense.