Jeg Niels, kaldet biskop af Viborg, til dig, elskede søn, og dine efterfølgere, der på kanonisk vis måtte blive kaldet i dit sted, helse i al evighed.

Da Jesus, den højmodige, vor præst og kongeN, er blevet vejen for os ved sit forbillede, livet for os ved sin belønningN, han, hvis virke er vor læsning og vor vejledning til den fuldkomne frelse, sømmer det sig for os, at vi har vort ophøjede kald for øje og med en læges hånd, støttet af ophavsmanden til alt godtN, helbreder det, der på mindre gavnlig vis har vundet indpas i kirken. Thi til det formål omgjorder vi os med det evangeliske sværdN, så vi kan omdanne det, som vi har magt over, til det bedre. Af den grund har vi med vore provsters og klerkes råd og med et kirkeligt vidnesbyrd samt med sognebørnenes samtykke overgivet St. Vincentius kirke i Lime - der som følge af begåede synder indtil dagen i dag er sunket i grus og hvis materialer røverisk er bortfjernet, og som er blevet til spotN for enhver, hvis vej falder forbi - til dig, Svend, provst ved domkirken, og til det hellige konvent ved vor domkirke, som ligger i Viborg, for at du til bod for vore synder kan opvække den afdøde broders sædN ved fornyelse af det apostoliske liv. Thi Henrik, kapellan hos biskop Svend - from ihukommelse - på det tidspunkt kannik ved vort bispesæde, modtog med vort samtykke og under bifaldstilkendegivelse fra kirkens sognebørn indsættelsen til præst på et fuldtalligt kirkemøde i Viborg af ærkebiskop Eskil og i nærværelse af bisperne og to konger, for at den kanoniske retsorden kunde blive opretholdt, og han forblev der nogle år. Men nogle uforstandige mennesker fjernede ham med vold derfra stridende mod al ret. Derfor stemmer det i alle henseender overens med den kirkelige ledelse, at den kirke, som af vore ærværdige fædre - from ihukommelse - er viet til tjenesten for Gud ikke i fremtiden skal hæmmes af uordentlige forhold; og for at ikke den strenge kanoniske retsorden skal komme i ulave, indsætter vi dig, Svend, provst ved vor domkirke, med Guds og vor myndighed og med sognebørnenes samtykke som præst ved fornævnte kirke uden nogen indskrænkning, for at den ved dit og dine efterfølgeres styre kan få en sådan leder, at det apostoliske livs lilierN derefter under beskyttelse af Guds højre hånd kan blomstre, og alt, hvad der hører den kirke til, fuldt ud kan blive opretholdt. Men Bo, som var søn af Kjeld og i sin tid aflagde klosterløftet og var bestemt til kannikN ved fornævnte kirke, faldt forsmædeligt ned i frafaldets spyN og til en hustrus illegitime leje, således som hans talrige afkom vidner om. Ydermere afhændede han både det gods, som han ved fræk helligbrøde havde taget med sig, og frigjorde sig for tjenerforholdet til kirken, og han kan herefter ikke med nogen ret eller skel gøre krav på den. Men enhver, der med viden om dette brev vedrørende vor afgørelse drister sig til at gå imod det, vil samle sig vrede og fordømmelseN. Men for dem, der efterlevere det, skal der være den evige lyksaligheds løn. Amen.

Jeg Niels, biskop, har skrevet under.

Jeg Tue, provst, har skrevet under.

Givet i Viborg den 17. januar, i den niende indiktion, år 1176 efter Herrens menneskevorden, men i herr biskop Niels' 22. bispeår.