Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, Danmarks og Sveriges primas, til alle troende kristne, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.

Forfædrenes handlinger betros til breve, for at de ikke skal blive afkræftet, enten fordi de går i glemme eller som følge af overgreb fra onde og ugudelige menneskers side, som praler, når de gør ondt, og som alene er opsat på at rejse trætte for at juble over ondt og vrangtN. Men når brevet autoritativt og ved nedenfor at meddele troværdige vidnerN giver underretning om, hvad der er sket, standses slette menneskers forvovne dristighed, idet de bliver afsløret, så tåbernes ønsker, der strider mod al retfærdighed, ikke går i opfyldelse. Da vi nu ved, at der er megen ondskab til hos menneskers børn, er det vor vilje, at der skal være en sådan sikkerhed for de renfærdige klostergivnes gerninger, at hvis vi mener, at noget skal virkeliggøres gennem os eller gennem andre til ære for Gud og til styrkelse af klosterlivet, skal vi med al årvågenhed afvende, at det kan blive forringet ved forslagenhed fra forfølgernes side. Derfor skal såvel fremtidige som nulevende vide, at vor ærværdige og hengivne ven Walbert, abbed i Esrom, har opsøgt os personlig, idet han begærede og anråbte om, at vi vilde omfatte det kloster, som han vides at stå i spidsen for, med nåde og gunst, således at det kunde glæde sig over et privilegium, udstedt med vor myndighed, vedrørende alle besiddelser og de skel, der er fastsat for samme besiddelser enten af fromme givere eller af sælgerne. Idet vi derfor velvilligt giver vort samtykke til fornævnte abbeds retfærdige ønsker, har vi af ærbødighed og til hæder for Gud, der har skabt alt, og til frelse for vor sjæl villigt imødekommet de ønsker, som de klostergivne fremsatte, og har taget samme kirke tillige med alle dens besiddelser og de for samme fastsatte skel under vor beskyttelse og befalet, at de skal bestyrkes ved dette brev, der er indledt med vort navn, og ladet navnene på samme kirkes besiddelser antegne nedenfor: Esrom, hvor klostret selv er beliggende, og det sted, hvor der engang var en landsby, som kaldes Tanga, med alle fiskevande og enge og skove og øvrige tilliggender, Villingerød og de jorder, hvor der fordum fandtes torperne Eskilsholm, Langholm, Davidstorp, med enge og skove og fiskevande, Havreholm med den jord, hvor landsbyen Aholm engang lå, med skove og enge og det, der hører til den, Borsholm med dens torper Sacerethorp, Horserød, Mulnethorp, Nyrup med skove og enge og det, der hører til dem, ladegården, som kaldes Såne, med skove og enge og dens tilliggender, Agnesio med jorder og skove, der hører dertil, og torperne Tømmerup, Haldenstorp, Holgestrup, Karlesthorp, Dagerød, Hjorteholm, Borup, Stenhas, Almsruth, halvdelen af Toelt med skove og enge og det øvrige, der hører hertil, Stenholt med sine torper Grønholt, Torup, Sunsphialholt, Birsethorp, Mulneholt, med skove og enge og dens fiskevande, Saxolfsthorp med skove og enge og dens fiskevande, Morup i Halland med skove og enge og dens øvrige tilliggender, trediedelen af tienden af hele Esbønderup sogn, som vi har givet dem til evig tid. Hvis derfor nogen bevidst forsøger at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han som forstyrrer af de klostergivne brødres fred og ro - medmindre han ved en passende bod vil gøre sin dristige forvovenhed god igen - gå til grunde, ramt og bundet af bandlysning og gennemboret af den Helligånds sværd, og når dommens dag kommer, skal han ligge under for den sidste fordømmelse. Men vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.