Tekst og udgave
næste

Tekst efter a:

In nomine sancte trinitatis et indiuidue unitatis Ego Valdemar dei gracia rex Danorum uniuersis sancte matris ecclesie filiis tam futuris quam presentibus in perpetuum.

Quoniam rex regum omnium. in cuius disposicione uniuersitas nostra consistit sceptrigeram regni Danorum censuram nostro regimine. gubernari complacuit. uti premium eterni regni mereremur recipere/ huius siquidem rei gracia. licet omnibus regionis nostre ecclesiis neccessariam defensionem impendere debeamus. tamen sancte Othensis ecclesie profectui/ et proficuo attencius consulere ac patrocinari speciali iure aduocacie tenemur/ tum eo quod uenerande sanctorum reliquie in ea continentur quos sicuti nostros exstitisse propinquos. ita pios apud deum paternos esse gaudemus/ tum quia non solum in monastice religionis cultu antiquior. uerum eciam in animarum fructu ceteris fecundior fuisse dinoscitur/ quod uterque sexus tam monachorum quam monialium qui primordialem sue professionis normulam ab ea contraxere ueraciter contestatur. Exemplo igitur antecessorum nostrorum regum. admodum informati. qui eandem ecclesiam con- strui fecerunt. et probabili monachorum conuersacione institutam. ab omni iugo seruitutis ac importunis angariis. alienam fore sanxerunt. talem eidem ecclesie. et monachis ibidem deo militantibus. libertatis legem promulgamus ut uniuerse ipsorum possessiones. siue in uillis. siluis. prediis. pratis. siue in aliis quibuslibet rerum generibus. quas regum episcoporum aliorumque fidelium. largicione pecu[nie] empcione. seu terrarum cambicione. usque in diem hodiernum id est viiio idus februarii/ mensis uidelicet secundi anni incarnacionis dominice millesimi centesimi octogesimi infra Daciam. cum idoneo testimonio adquisisse <et> possedisse dinoscuntur/ ab omni iure exactionario/ regiisque pertinenciis immunes penitus et omnimodo. libere perpetuo permaneant/ Quicquid itaque ad nostram curiam apparatum transuecturam expedicionem. seu ad aliud quodlibet regii iuris obsequium uel obsequiale debitum. a prefate ecclesie colonis exigendum erat et exhibendum. <necnon> tam in xla . quam trium marcharum exactiones hoc totum eodem iure et quantitate. ipsorum usibus monachorum imperpetuum pertineat // Uerum ne ius regie dignitatis ex tam larga concessa eis libertate a nostris successoribus extenuari uideatur quadrantem terre et dimidiam in Quarstathe et uillam quam Sundrus nominatur. cuius collacionem. sub tenore priuilegii in computacione medietatis nostre capitalis porcionis in Feonia a nobis habuerunt. nostre nostrorumque successorum uendicacioni ipsorum assensu mancipauimus et ut idem fratres quocienscumque nos ipsi in propria curia Othenisie fuerimus decem equitaturas nobis habeant paratas eorum beneplacito diffiniuimus/ Statuimus eciam ut decem marchas argenti de insula Sild annuati<m>/ reddendas et censum estiualem de Othense. que utraque ad supplementum uestiture a nostris antecessoribus habuere. non noster exactor sed ipsorum tutor ammodo suscipiat. Quod si quis nunc uiuencium uel succedencium quocumque modo quod hic statuimus infringere temptauerit dei omnipotentis indignacionem incurrat. et excommunicacionis sentencia percellatur/ et eius qualis- cumque calumpnia infructuosa et irrita permaneat. Cunctis autem eidem monasterio iusta seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatinus et hic fructum bone actionis <percipiant> et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant Datum. est hoc Hiuleby viiio idus februarii anno dominice incarnacionis moco.lxxxo indictione xiiio epactis xxti duo/ in presencia et assensu filii nostri regis Kanuti/ presentibus idoneis testibus Henrico Skerp/ Thuri Skalmi filio/ Nicolao Stigh filio/ Petro Palni filio// Strange unge// Tako Algoti filio Rether// Esberno Haconi filio. Nicolao Torkilli filio.

Ego Symon Otheniensis ecclesie episcopus propria manu subscripsi.

Ego Karolus cancellarius regis subscripsi.

Ego Emerus capellanus regis subscripsi.

Ego Ionas clericus regis subscripsi.

Ego Andreas clericus regis subscripsi.

Ego magister Iohannes subscripsi.

Ego Baldwinus clericus regis subscripsi.

Ego Esgerus prepositus subscripsi/

Ego Thomas abbas Insule dei subscripsi/

Ego Saxo Roskildensis ecclesie prepositus subscripsi/

10 Sequens littera] rettet i mrg. fra littera precedens a. - quondanm] tilf. o. l. a. 11 rubea] herefter overstreget in una parte anteriori a. 12 partis anterioris tilf. o. l. med henvisningstegn a. - medio] herefter overstreget partis a. 13 cruce] herefter overstreget signatum a. 14 tamen] herefter overstreget p a. 15 autem] herefter overstreget cetera a. 16 habentis] slettet og igen tilf. o. l. a.

20 sceptrigeram] med geram slettet og igen tilf. i margena. 26 paternos = patrinos. 30 igitur] rettet i marginen fra ergo a.

6 pecu[nie] delvis skjult af plet a. 9 <et>] mgl. a. 11 itaque] rettet i margen med henvisningstegn fra itaa. 14 <necnon>] mgl. a. 23 habeant] herefter overstreget i margen teneant a. - paratas] herudfor i margen til venstre decem equitaturas monachi Ottonienses habeant a. 24 annuati<m>] annuatin a.

1 autem] herefter overstreget eisdem a. 3 <percipiant>] mgl. a. 5 anno indtil xxti ) gentaget nederst på siden ia. 6 nostri] tilf. i margen med henvisningstegn a. 7 Nicolao] Nicolaco a. - filio (2.)] tilf. o. l. a. - Petro] herefter overstreget Pl med forkortelsesstreg a.. 14 Ego Andreas indtil subscripsi] tilf. i margen a. 17 Esgerus] rettet fra Eskerus a. 19 Ego Saxo indtil prepositus] understreget og i mrg. med Stephanius' hd. Hic est Saxo Grammaticus Danorum florentissim[us] histori[cus].

19: 1. Tim. 6,15 el. Apoc. 19,16: rex regum.

3: Cf. 2. Tim. 2,4: militans deo.

I den hellige treenigheds og udelelige enheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle sønner af kirken, vor hellige moder, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.

Eftersom det har behaget kongernes konge - efter hvis plan vort samfund er opbygget - at overlade sceptermagten over Danernes rige til vort regimente, for at vi kunde gøre os fortjent til at modtage det evige rige som løn, og omend vi jo som følge af denne nåde bør påtage os at yde alle kirker i vore lande det nødvendige forsvar, skylder vi dog den hellige kirke i Odense med særlig opmærksomhed at tage vare på det, der er til dens nytte og tjener til dens gavn, samt værne den under advokatiets særlige ret, og dette såvel fordi kirken indeholder relikvier af ærværdige helgener - hvilke til vor glæde både har været vore forfædre, som de nu er fromme faddere for os hos Gud - som fordi klosterlivet i den ikke blot vides at være af ærværdig ælde men også at overgå andre kirker ved en større høst i sjæle; herom aflægger begge køn, såvel munke som nonner, som har grundprincipperne i deres ordensløfte herfra, i sandhed vidnesbyrd. Idet vi til fulde er blevet belært ved vore kongelige forgængeres eksempel, som har ladet samme kirke opføre og godkendt, at det, der var indrettet med henblik på munkenes påskønnelsesværdige levevis, skulde være fri for ethvert tjeneråg og for besværende byrder, udsteder vi denne frihedens lov for samme kirke og for munkene, der gør tjeneste for Gud sammesteds: at alle deres besiddelser, enten i landsbyer, skove, særjorder, enge eller i alle andre slags besiddelser, som de indtil dagen i dag, det vil sige den 6. februar, det er i den anden måned i år 1180 efter Herrens menneskevorden, vides ifølge pålideligt vidnesbyrd at have erhvervet og besiddet i riget Danmark i kraft af kongers, bispers og andre troendes gavmildhed, ved køb for rede penge eller ved mageskifte, skal til evig tid være fuldt undtaget fra og i alle henseender være fri for alle oppebørsels krav, som hører konger til. Alt, hvad der altså burde være at opkræve og udrede af den fornævnte kirkes landboer til vor gård, nathold, ægt, leding eller en hvilken som helst anden skyldighed eller skyldig pligt, der tilkommer den kongelige ret, samt opkrævningen af såvel 40- som af 3-marks bøder, skal altsammen med samme ret og i samme omfang tilhøre og være til disse munkes brug til evig tid. Men for at ikke den kongelige højheds ret skal synes vore efterfølgere at være forringet for dem ved en så vidtrækkende frihed, har vi med munkenes samtykke til hjemmel for os og vore efterfølgere overtaget halvanden fjerding jord i Quarstathe og den landsby, som hedder Søndersø, som de ved et privilegium fik af os som afregning for halvdelen af vor hovedlod på Fyn, og vi har med deres bifald truffet den afgørelse, at samme brødre skal have ti heste med folk rede for os, så ofte vi selv opholder os på vor egen gård i Odense. Vi har også fastsat, at deres værge - ikke vor ombudsmand - fra nu af skal oppebære de ti mark sølv fra øen Sild, der hvert år skal udredes, samt midsommergælden af Odense, hvilke de for begge deles vedkommende har fået af vore forgængere til hjælp til deres beklædning. Men hvis nogen nulevende eller fremtidig på nogen som helst måde drister sig til at bryde, hvad vi her har fastsat, vil han pådrage sig Gud den Almægtiges vrede og være ifaldet banlysning, og hans indsigelse - af hvad art den end måtte være - skal forblive uden frugt og være nytteløs. Men vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer dette klosters rettigheder, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Dette er givet i Hjulby den 6. februar år 1180 efter Herrens menneskevorden, i den trettende indiktion og den 22. epakt i nærværelse og med samtykke af vor søn Knud, idet gode vidner som Henrik Skerp, Ture, søn af Skjalm, Niels, søn af Stig, Peder, søn af Palle, Strange den unge, Tage, søn af Algot, Reder, Esbern, søn af Hågen, Niels, søn af Torkil, var til stede.

Jeg Simon, biskop af kirken i Odense, har skrevet under med egen hånd.

Jeg Karl, kongens kansler, har skrevet under.

Jeg Emer, kongens kapellan, har skrevet under.

Jeg Jon, kongens klerk, har skrevet under.

Jeg Andreas, kongens klerk, har skrevet under.

Jeg magister Jens har skrevet under.

Jeg Balduin, kongens klerk, har skrevet under.

Jeg Esger, provst, har skrevet under.

Jeg Thomas, abbed i Holme kloster, har skrevet under.

Jeg Sakse, provst ved kirken i Roskilde, har skrevet under.