© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a1:
Absalon dei gracia Lundensis ecclesie archiepiscopus/ apostolice sedis legatus/ Swetie primas/ uniuersis sancte matris ecclesie filiis/ tam presentibus quam futuris in perpetuum//
Ex iniuncte dispensacionis officio et sollicitudine nobis incumbere cognoscimus/ ut ea que recte ac pie ordinata et facta comperimus/ pio fauore prosequamur/ atque approbemus/ approbata quoque ne quorumlibet iniquorum seu fraudulentorum uersipelli malicia seu uersucia perturbari/ aut inmutari/ uel irritari ualeant/ indulta nobis a deo auctoritate confirmemus/ et manenti stabilitati apostolorum claue/ id est banno/ seu anathemate corroborando signemus/ ut et peruersitas si contra ea que recto ordine sunt sanctita/ et iusticie robore uallata/ temerario ausu presumere temptauerit/ inueniat ubi offensa in se resiliat/ et amplectenda religionis tranquillitas habeat/ quo scaturiente impetu malicie et assultu secura refugiat. Proinde ergo nos ea que a domino Valdemaro Danorum rege illustri et uenerando pietatis intuitu antecessorum suorum regum laudabilibus atque probabilibus exemplis inducto ac informato/ ecclesie Othoniensi collata/ et sanctita cognouimus/ nostri sigilli attestacione ac indulta a sede apostolica auctoritate confirmare decreuimus. Uolens itaque predictus rex prefate possessiones ecclesie uestigiis maiorum suorum inherendo/ ab omni regie exactionis onere eximere/ et monachos in ea ecclesia sub regula et habitu beati Benedicti constitutos/ ut oracioni et contemplacioni sincerius uacare/ et deo liberius militare possint/ sublatis angariis exactionariis quibus eos quorundam insolentia et incuria indebite et importune sollicitabat/ et uexabat/ liberos atque securos reddere adhibito honestarum et nobilium personarum tam clericorum quam laicorum testimonio/ quorum nomina in hac pagina inferius sunt annotata/ necnon filio eius Kanuto presente et assenciente libertatis et immunitatis legem eis decreuit statuere/ et regia auctoritate sanccire. Statuit igitur ut uniuerse possessiones predictorum fratrum quas in Phionia habent/ que iuxta estimacionem xxxta mansorum numero respondent/ siue in uillis/ siluis/ prediis/ pratis/ et agris/ ab omni iure exactionis/ et quibuslibet angariis penitus immunes/ et omnino libere perpetuo permaneant/ ita tamen ut quicquid predicte ecclesie coloni exacti regie curie prius erant exhibituri/ scilicet apparatum/ transuecturam/ expedicionem/ aut quodlibet aliud regii iuris obsequium/ necnon satisfactiones tam ad quadraginta quam ad tres marcas pertinentes/ hec premissa/ eodem iure et quantitate quo regie dignitati noscuntur pertinere/ idem monachi per suum tutorem exigant/ recipiant/ et in proprios usus conuertant/ Preterea decreuit ut decem marcas argenti de insula Sild annuatim eis reddendas/ et censum estiualem de Othense/ que utraque ad supplementum uestiture constat collata fuisse/ non regius exactor/ sed eorum tutor ammodo suscipiat/ Uerumptamen ne quasi ex tam larga et affluenti immunitate ac libertate a regia munificencia eis concessa et indulta/ regalis iura dignitatis amplius equo imminuta et extenuata a suis successoribus forte uiderentur et causarentur/ in huiusmodi recompensacione quadrantem terre et dimidium in Quarstathe et uillam que Svndrøse dicitur/ quam a iam dicto rege sub estimacione medietatis sue capitalis porcionis sub tenore priuilegii collatam et confirmatam receperant/ ut diu aspiratam libertatem prescriptam consequi possent/ ipsi et successoribus suis possidendam contulerunt/ Insuper quociens rex in propria curia Othense fuerit/ ut decem equitaturas ad opus ipsius habeant paratas/ idem fratres ex regis arbitrio diffinierunt/ Porro superius annotatis xxxta mansis prescripte libertate legis communitis relique possessiones/ seu terre/ quas prefata ecclesia processu temporum/ a regum/ seu episcoporum munificencia obtinuerit/ aliorumque fidelium largicione/ uel pecunie/ empcione possederit/ regio iuri et exactioni subiacebunt/ nisi quauis conuencione a prefatis fratribus fuerint ab angariis exempte/ aut regie clemencie largitate consimili libertatis lege in posterum extiterint donate et emancipate/ Affuerunt autem huic regie constitucioni testes adhibiti/ hii/ Henricus Skerp/ Thuri Scalmi filius et Nicholaus Stigh filius/ Petrus Palni filius Strange vnge Tako filius Algoti Rether/ Esbernus Haconi filius Nicholaus Torkilli filius. Hi autem subscripserunt/ Symon Othensis ecclesie episcopus Thomas abbas/ Karolus cancellarius/ et reliqui plures/ Quisquis igitur ecclesiastica secularisue persona annotate pagine constitucioni ausu temerario contraire temptauerit/ semel ac secundo tercioue commonita/ si non destiterit/ auctoritate domini nostri Ihesu Christi necnon auctoritate beatorum apostolorum Petri et Pauli anathematizamus/ et a percepcione corporis et sanguinis domini ac redemptoris nostri Ihesu Christi sequestramus/ et a communione fidelium separamus/ ut sortem cum Dathan et Abyron quos terra uiuos absorbuit recipiant/ et <in> obprobrium et scandalum viui perueniant/ nisi resipuerint/ et condigne satisfecerint/ Qui vero premissa sanccita seruauerint/ et inconcussa firmiter tenuerint/ partem cum sanctis dei in celesti patria percipiant/ diesque suos in pacis tranquillitate perficiant//
Ego Absalon Lundensis archiepiscopus/ apostolice sedis legatus/ Swetie primas/ propria manu subscripsi.
Ego Stenarus Wexonensis episcopus propria manu subscripsi/
Ego Marcus abbas ecclesie Omnium sanctorum subscripsi/
Ego Iohannes abbas ecclesie sancte Trinitatis subscripsi/
Ego Hugo abbas de Tummetorp subscripsi/
Ego Nicholaus de domo sancti Laurentii decanus propria manu subscripsi/
Ego Ascricus prior sanctimonialium ecclesie sancte Marie et sancti Petri in Lundis subscripsi/
Ego Walbertus abbas de Esrom subscripsi/
Ego Iohannes notarius archiepiscopi Absalonis subscripsi/
Ego Andreas dyaconus domini archiepiscopi subscripsi/
Ego Pain abbas Rincstadensis subscripsi/
Datum Lundis iiiio idus maii anno domini mo co lxxx indictione xiiia epacta xxiia/
Ego Saxo Roskildensis ecclesie prepositus subscripsi//
2 predictus] herefter overstreget rex al. 3 regie] herefter overstreget ac a1. 7 indebite] herefter overstreget et a1. 13 mansorum] herefter overstreget numero al. 15 ut] herefter overstreget quitd quidq a1. 17 regii] rettetfraregisa1. 21 insula] herefter overstregetsa1. 23 tutor] herefter overstreget amodo a1. 24 affluenti] herefter overstreget immunitate a1. 25 iura] tilf. o. l. a1.
6 quauis] overstreget og igen tilf. i mrg. med henvisningstegn a1. 19 <in>] mgl. a1.
4 Ego] herefter overstreget notarius a1. 9 Ego Saxo indtil subscripsi] understreget og i margen herudfor med Stephanius' hd, Hic est Saxo Grammaticus, Danorum celeberrimus historicus, a1.
19: Cf. Psal. 105, 17: Aperta est terra et deglutivit Dathan et operuit super congregationem Abiron.
Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af kirken i Lund, det apostoliske sædes legat, Sveriges primas, til alle sønner af kirken, vor hellige moder, såvel nulevende som fremtidige, helse i al evighed.
Vi ved, at det påhviler os i kraft af det embede og den forsorg, der er betroet os, fromt og nådigt at begunstige og godkende det, som vi erfarer er anordnet og foregået på from og retmæssig vis, og også at stadfæste det, som vi har godkendt, med den myndighed, der er tilstået os fra Gud, og ved apostlenes nøgle, det vil sige ved ban eller anathema, at tildele det styrke og vedvarende bestandighed, så at det ikke kan kuldkastes, ændres eller omstødes ved underfundig ondskab eller listig forslagenhed fra uretfærdige eller bedrageriske menneskers side, og så at selv nedrigheden, såfremt den i dumdristig forvovenhed er fræk nok til at træde op mod det, som er fastlagt ved en retmæssig anordning og omgærdet med retfærdighedens styrke, skal opdage, hvor der er, at overgreb falder tilbage på den selv, og så at det stille, indadvendte liv i troen får et sikkert sted at tage sin tilflugt til under ondskabens fremvældende stormløb. Derfor har vi altså besluttet under vort segl og med den os af det apostoliske sæde givne myndighed at stadfæste det, som vi har erfaret fromt er blevet overdraget og anordnet for Odensekirken af herr Valdemar, de Danskes berømmelige og hæderværdige konge, som er blevet tilskyndet hertil og belært herom ved sine kongelige forgængers rosværdige og anerkendelsesværdige eksempel. Idet fornævnte konge altså ved at træde i sine forfædres fodspor ønskede at fritage fornævnte kirkes besiddelser for enhver tynge, der hører til den kongelige oppebørsel, og gøre de munke, der lever i denne kirke under St. Benedikts regel og ordensdragt, frie og ubetyngede, så de desto inderligere kunde hengive sig til bøn og fordybelse i Gud og uhindret stride for Gud, når de tyngende oppebørselskrav, som visse anmassende mennesker overmodigt, utilbørligt og hensynsløst plagede og bekymrede dem med, var afskaffet, bestemte han sig for med vidnesbyrd af de agtværdige og velbyrdige mænd, såvel gejstlige som læge, som nedenfor er antegnet i dette brev, og i nærværelse og med samtykke af sin søn Knud at fastsætte og med kongelig myndighed at godkende en frihedens og immunitetens lov for dem. Han fastsatte altså, at alle de besiddelser, fornævnte brødre har på Fyn, som ifølge vurdering svarer til et antal på 30 bol, enten i landsbyer, skove, særjorder, enge eller agre evindeligt skal forblive i enhver henseende immune og være aldeles frie for ethvert oppebørselskrav og for alle tynger, dog således at alt, hvad fornævnte kirkes ydelsespligtige landboer tidligere var forpligtet til at udrede til kongsgården - nemlig nathold, ægt, leding eller en hvilken som helst anden pligt, der følger af den kongelige ret, samt bøderne på såvel fyrretyve som tre mark - skal samme munke gennem deres værge opkræve, modtage og anvende til brug for dem selv med samme ret og i samme omfang, som det vides at høre til kongens højhed. Desuden bestemte han, at deres værge - ikke den kongelige ombudsmand - herefter skal oppebære de ti mark sølv fra øen Sild, der hvert år skal udredes til dem, samt midsommergælden af Odense, om hvilket det står fast, at begge dele var overdraget dem som hjælp til deres beklædning. Men for at dog ikke den kongelige højheds ret måske skulde kunne synes hans efterfølgere at være mere end rimeligt formindsket og forringet ved en så stor og rigelig immunitet og frihed, som er tilstået og bevilget dem i kongelig gavmildhed, og disse måske kunde beklage sig derover, har munkene til gengæld herfor overdraget halvanden fjerding jord i Quarstathe og den landsby, som hedder Søndersø, som de havde modtaget - overdraget og stadfæstet ved ordlyden af hans privilegium - af nysnævnte konge som svarende til værdien af hans halve hovedlod, at besidde for ham og hans efterfølgere, for at de kunde opnå den fornævnte frihed, som de længe havde begæret. Ydermere traf samme brødre efter kongens afgørelse den beslutning, at de skal have ti heste med folk rede til kongens behov, så ofte han opholder sig på sin egen gård i Odense. Og sluttelig, efter at de ovenfor omtalte 30 bol har fået bekræftet fornævnte frihedslov, skal de andre besiddelser eller jorder, som fornævnte kirke i tidens løb måtte erhverve ved kongers eller bispers gavmildhed og ved gaver fra andre troende eller som de måtte komme i besiddelse af ved køb i rede penge, være underkastet den kongelige ret og oppebørsel, medmindre de ved en eller anden overenskomst måtte blive frigjort af brødrene for tynger eller ved kongens milde gavmildhed måtte få tildelt og blive gjort frie ved en tilsvarende frihedslov i fremtiden. Men følgende var tilkaldt som vidner, da kongen traf denne bestemmelse: Henrik Skerp, Ture, søn af Skjalm, og Niels, søn af Stig, Peder, søn af Palle, Strange den unge, Tage, søn af Algot, Reder, Esbern, søn af Hågen, Niels, søn af Torkil. Men disse skrev under: Simon, biskop af kirken i Odense, Thomas, abbed, Karl, kansler, og flere andre. Med anathema slynger vi altså med vor herre Jesu Kristi og apostlene Petrus' og Paulus' myndighed vor banstråle mod enhver gejstlig eller verdslig person, der i dumdristig forvovenhed drister sig til at gå imod det, der er fastlagt og anført i dette brev, og vi lukker ham ude fra at modtage vor herre og genløser Jesu Kristi legeme og blod og udskiller ham fra de troendes samfund, så at han kan få lod med Dathan og Abiron, hvem jorden opslugte i levende live, og levende gå ind til nedværdigelse og skændsel, medmindre han efter første og anden og tredie gang at være påmindet skulde angre og gøre en passende bod. Men den, der bevarer, hvad der forud er fastsat, og urokkeligt iagttager det, skal i det himmelske fædreland få samme lod som Guds helgener og fuldende sine dage i fred og ro.
Jeg Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, Sveriges primas, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Stenar, biskop af Växjö, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Markus, abbed ved Allehelgens kirke, har skrevet under.
Jeg Jens, abbed ved den hellige Trefoldigheds kirke, har skrevet under.
Jeg Hugo, abbed i Tommerup, har skrevet under.
Jeg Niels, dekan ved St. Laurentius' hus, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Askrik, prior for nonnerne i St. Marias og St. Peders kirke i Lund, har skrevet under.
Jeg Walbert, abbed i Esrom, har skrevet under.
Jeg Jens, ærkebiskop Absalons notar, har skrevet under.
Jeg Andreas, herr ærkebispens diakon, har skrevet under.
Jeg Pain, abbed i Ringsted, har skrevet under.
Givet i Lund den 12. maj i det Herrens år 1180 i den trettende indiktion og den 22. epakt.
Jeg Sakse, provst ved kirken i Roskilde, har skrevet under.
Diplomet har nr. 89 som forlæg.