Tekst og udgave
forrige

Tekst efter a1:

Stephanus sancte Genouefe. dictus abbas. amantissimo fratri .P. deposito septentrionis frigore flamma caritatis ardere.

Solitam non solutam fraternitatis. et gratie tibi reseruamus amiciciam. fideli memoria nunc tuam compensantes absentiam. nunc longa terrarum spacia facili saltu desiderii transeuntes. His affectuum passibus occurrunt sibi cultores et discipuli caritatis. sollicitudinem suam solantur. negligentiam negligunt. tristiciam fugant. et artificioso quodam nature colloquio sibi confabulantur absentes. Currant inter nos hec religiosa commercia. et quod inuidet commeantium raritas. communio suppleat uoluntatum. Congaudemus tibi quod deposita uetuste natiuitatis auita barbarie. totus in christianam morum compositionem mansueueris. et quod Ethiopes mutatione nigelle pellis facere non possunt. candida glacialis Danesmarchie progenies. in te pariter et de te sibi gaudet fuisse collatum/ His accedunt regularis obseruantie disciplina. qua imbutus es in claustro. sacre scripture doctrina. quam in scolis didicisti. ex utroque matutinum et uespertinum sacrificium offerendi deo. uoluntas tua bona. et beneplacens es perfecta. Hec in etate tua tenera tenere te uolumus. iuuentutem tuam iuuat nos in hoc profectu proficisci. dies extremos tuos si contigerit annis senescere non continguat animis se nescire. Interim de statu tuo solliciti. per nuncium uel per epistolam certificare desideramus quid agas. quid agant tui circa te. quid et nos sperare debeamus. uel de reditu ad nos. uel de redditu apud tuos. Salutant te omnes fratres nostri communi desiderio de te sperantes prospera. et timentes aduersa. Uale ut uolumus/ uelis ut ualeamus.

3 eum uobis] nobis eum b. 4 sublimiorum] superiorem b. 29 Stephanus indtil amantissimo] b, mgl. a1l-3. - .P.] b, Petro de Dacia. sancte Genouefe canonico. a1-3.

2 longa] a3, b, longua a1-2. 4 sollicitudinem] solitudinem b. 9-10 mutatione] mgl. b, fejlen markeret. 12 obseruantie disciplina] disciplina obseruantie b. 15 Hec] Hoc a1. 17 continguat] a2, contingat a1, a3, b. - animis] animus a2. 21 et] mgl. b.

9-10: Cf. Ierem. 13,23: Si mutare potest Aethiopes pellem suam...

Stefan kaldet af Ste.-Geneviève, til sin højtelskede broder Peder i ønsket om, at han, som er anbragt i nordens kulde, må brænde af kærlighedens glød.

Det vanlige venskab, som er knyttet til broderskab og velvilje, og som ikke er gået i opløsning, reserverer vi for dig, idet vi snart lader en kær erindring erstatte din fraværelse, snart med længslens lette fjed tilbagelægger den lange afstand mellem landene. Under disse følelsesladede skridt kommer kærlighedens dyrkere og disciple ham i møde, lindrer hans bekymring, kaster forsømmelse til side, slår bedrøveligheden på flugt, og de, der er fraværende, fører en dybsindig samtale med hinanden om verdensordenen. Denne fromme forbindelse skal vedligeholdes mellem os, og hvad rejsernes sjældenhed forhindrer, skal viljens enhed fuldbyrde. Vi glæder os med dig over, at du efter at have aflagt forfædrenes barbariske vilde skikke helt kan blive sagtmodiggjort af den kristne sædelære, og over, at hvad negrene ikke evner at gøre ved at skifte den mørke hud, det fryder de lyse efterkommere i det iskolde Danmark sig over i dig og samtidig ved dig at have fået givet. Hertil kommer overholdelse af klostertugten, som du har fået indprentet i klostret, kyndigheden i den hellige skrift, som du har lært i skolen, og din gode, beredvillige og fuldkomne vilje til som følge af begge dele at forrette morgen- og aftengudstjenester til Gud. Det er vor vilje, at du overholder dette i dine unge dage, det behager os, at du i dine unge dage skrider frem mod det mål; det skal ikke gøre din sjæl tung til mode, at den ikke ved, om dine sidste dage bliver alderdomssvækkede. I den forbindelse ønsker vi, der er bekymrede for din tilstand, gennem en udsending eller ved brev at blive underrettet om, hvad du foretager dig, hvad dine gør for dig, og hvad vi kan håbe på; om du enten vender tilbage til os, eller om du er blevet optaget i kloster hos dine landsmænd. Alle vore brødre hilser dig, idet de nærer et fælles ønske om held og lykke for dig, men frygter modgang. Lev så vel, som vi ønsker. Måtte du ønske, at vi lever vel.