© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Mém. de la Soc. des Antiquaires l.l.:
Dilectis in Christo amicis decano et capitulo Ambianensi Ingerburgis dei gratia Francorum humilis regina in domino salutem.
Incognitum uobis esse non credimus, quod pene toti notum est orbi, quanta perpesse sumus incommoda, postquam regie dignitatis inunctionem adepte sumus pariter et coronam. Propter que tanto temporis interstitio sumus prepedite, ut ecclesiam uestram, cui ex eo speciali debito et deuotione sumus obnixie, quod in ea, licet flebili auspicio, plenitudinem tamen honoris nostri et dignitatis sucepimus, prout uoluimus, nondum ualuimus alicuius muneris obsequio honorare. Nunc autem ei planetam unam transmittimus supplicantes, ut in orationibus uestris nos colligatis et intuitu deuotionis et dilectionis, quam ad uos et uestram ecclesiam gerimus et specialiter gerere uolumus, officiorum et beneficiorum, que in ea fiunt, nos participes faciatis, scituri pro certo, quod, si dominus gratiam suam nobis adauxerit et pacem nostram nobis reddiderit, nos dilectionem nostram erga uos et uestram ecclesiam manifestabimus certioribus signis et indiciis. Licet uere casula, quam uobis mittimus, non sit quantum ad estimationem seu apparentiam multum preciosa, obtinere tamen apud uos cupimus, ut in beate uirginis solempnitatibus solempnia missarum in ea celebrari faciatis.
11 obnixie = obnoxie.
Ingeborg, af Guds nåde de Franskes ydmyge dronning, til sine elskede venner i Kristus, dekanen og kapitlet i Amiens, hilsen med Gud.
Vi tror, at det, som er vitterligt for næsten hele verden, ikke vil være ukendt for Eder, nemlig de store ubehageligheder, som vi har udstået, efter at vi blev salvet til kongelig værdighed og også blev kronet. På grund af disse ubehageligheder har vi i så lang en tid været forhindret, så vi endnu ikke, således som det var vor vilje, har været i stand til med en gunstbevisning i form af en gave at hædre Eders kirke, til hvilken en særlig gæld og hengivenhed binder os, fordi vi dog i den - omend under et begrædeligt varsel - har modtaget det fulde tegn på vor hæder og værdighed. Men nu oversender vi Eder en messehagel, idet vi bønfalder om, at I vil optage os i Eders bønner og i betragtning af den hengivenhed og kærlighed, som vi nærer og især vil nære til Eder og Eders kirke, gøre os deltagtige i de officier og velgerninger, som sker i den, idet I skal vide for vist, at hvis Herren øger sin nåde mod os og giver os vor fred tilbage, vil vi give Eder og Eders kirke klarere og mere tydelige tegn og beviser på vor kærlighed. Omend den messehagel, som vi sender Eder, i sandhed ikke er særlig kostelig, hvad angår værdi eller udseende, ønsker vi dog at opnå det hos Eder, at I på festdagene for den hellige jomfru bruger den under højmessen.
Davidsohn s. 207 flg. daterer nr. 206-07 til 1204-05, fordi han antager, at brevene må være udstedt i den tid, da bispestolen stod vakant. G. Durand i Bibl. de l'École des Chartes Il. Il. afviser ræsonnementet, fordi modtager af gaven ikke er bispestolen men domkapitlet. Han mener derfor, at brevene ikke kan dateres nærmere end til 1193-1205 (Richards udnævnelse til biskop).
Der findes dog et par dateringselementer, som de to forskere har overset. For det første må det anses for udelukket, at Ingeborg kan have anvendt vendingen: Incognitum uobis non credimus o.s.v. efter år 1200, da hendes sag havde ført til, at Frankrig var blevet lagt under interdikt. For det andet går kapitlets takkebrev ud fra, at Ingeborg havde helgener som forfædre. Med andre ord det går ud fra den oprindelige, men for- kerte franske hovedtese, at Ingeborg nedstammede fra Knud d. Hellige. Denne fejl blev fra dansk side påvist og fremhævet 1195, cf. Epistolæ abbatis Willelmi Lib. II 22, og også senere taget ad notam fra fransk side, cf. Davidsohn s. 300.