© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex. dux Iucie. dominus Nordalbingie omnibus iustis hec scripta cernentibus in perpetuum. Circumstantias conditionis humane et uarietates rerum numquam in eodem statu permanentium in momento. diligentius intuentes; nichil in humanis actibus ita firmum uel stabile in presenti seculo consideramus. quod diuturnitate temporis que mater est obliuionis; non possit ignorantie nebulis sepeliri. et ab humana que ualde labilis existit memoria extirpari, Volumus itaque ea que digna memorie a nobis geruntur in tempore. ne cum tempore labili a memoria hominum elabantur; litterarum irrefragabili suf fragio perhennare. ut in posterum filii qui nascentur et exsurgent; enarrent ea filiis suis. et occasus nescia. nouo semper sole humanis mentibus scripture testimonio elucescant. Cum igitur ex iniuncto nobis diuina permissione officio teneamur omnibus in iustis causis ad nos confugientibus subuenire; precipue tamen et quadam speciali prerogatiua. eos qui diuino sunt seruicio mancipati tenemur in iusticia confouere. et ab iniuriis omn(ium] eis malignari uolentium; protectionis munimine defensare. Sciant itaque tam posteri quam presentes nos ecclesie Raceburgensi et illius løci canonicis concessisse. ut omni libertate et immunitate super possessionibus suis que priuilegio et auctoritate domini pape Adr[i]a[n]i quaf[rt]i. et priuilegio Henrici ducis Saxonie et Bauwarie sunt confirmate; in posterum gaudeant feliciter et fruantur. Ut igitur hec nostra constitucio firma et stabilis et inconuulsa in posterum perseueret. eam sigilli nostri dignum duximus testimonio confirmare.
Datum in Lalandia aput Østerburgh anno domini millesimo ducentesimo quinto. indictione .viiia.
32 irrefragabili] herudfor revne i pergamentet A.
1 nascentur] det første n delvis udvisket A.
6 omn[ium]] delvis udvisket A.
10 Adr[i]a[n]i qua[rt]i] delvis afslidt på grund af foldningen A.
9-10 priuilegio et auetoritate domini pape Adr[i]a[n]i qua[rt]i: Pave Hadrian IV 1158 21. januar, Meklenburgisches UB. I nr. 62.
10-14 priuilegio Henrici ducis Saxonie et Bauwarie: Der findes flere diplomer for kirken i Ratzeburg med Henrik Løve som udsteder. Der er imidlertid forfalskninger imellem. Også det, som texten snarest kunde tænkes at sigte til, privilegiet af 1158 u.d., Meklenburgisches UB. I nr. 65, er ifølge den nyeste forskning uægte, omend muligvis bygget op over en ægte kerne (Die Urkunden Heinrichs des Löwen, bearb. von Karl Jordan, nr. 41, MGII. C 3, 1,1. Jf. samme, Die Bistumsgründungen Heinrichs des Löwen. Schriften MGH, III 18ff.,45).
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle retsindige, der ser dette brev, hilsen til evig tid. Når vi omhyggeligt holder os menneskets tilværelse og kår for øje og altings omskiftelighed og ændringerne fra øjeblik til øjeblik, forstår vi, at intet, som et menneske udretter i denne verden, står så urokkeligt fast, at det ikke, når en rum tid er forløbet, som følge deraf kan glemmes og begraves under uvidenhedens tåge og udslettes af den yderst skrøbelige, menneskelige erindring. Det er derfor vort ønske, at de mindeværdige ting, som vi udretter i tiden, bliver foreviget og sikret uomtvisteligt igennem brevet, for at de ikke skal forsvinde ud af menneskenes erindring sammen med den foranderlige tid, således at de børn, som fødes og kommer til verden, i fremtiden kan fortælle deres børn derom, og vore gerninger, uforgængelige ved skriftens vidnesbyrd, som en stedse ny sol kan stå oplyste for menneskenes sind. Omendskønt vi altså i følge den embedspligt, der med Guds billigelse er pålagt os, er forpligtet til at hjælpe alle, der tager deres tilflugt til os, og hvis sag er retfærdig, er vi dog især og som følge af en særlig forkærlighed forpligtet til at begunstige dem i deres ret, som har hengivet sig til et liv i Guds tjeneste, og ved vor beskyttelses værn forsvare dem mod uret fra alle, der ønsker at gøre dem skade. Derfor skal så vel tilkommende som nulevende vide, at vi har bevilget kirken i Ratzeburg og samme steds kanniker, at de i eftertiden lykkeligt kan fryde sig ved og nyde enhver frihed og immunitet over deres besiddelser, som er blevet stadfæstet ved hr. pave Hadrian IV.s myndighed og privilegium og ved hertug Henrik af Saksen og Bajerns privilegium. For at altså denne vor bestemmelse for fremtiden kan forblive uomstødeligt fast og sikker, har vi anset det for rigtigt at stadfæste den ved vort segls vidnesbyrd.
Givet i *Østerburgh på Lolland i det Herrens år 1205, i den ottende indiktion.
Hugo Hennings meddeler, at Gustav v. Buchwald over for ham har oplyst, at diplomet er skrevet af en dansk skriver. Om denne udtalelse støtter sig på mere end et tilfældigt skøn, er ikke angivet. Eet argument lader sig dog føre i marken til fordel herfor: at udstedelsesstedet Østerburgh er skrevet med det karakteristiske danske ø-tegn (jf. Johs. Brøndum-Nielsen, Den nordiske Skrift. Haandbog i Bibliotekskundskab I3 72 Note 1, 70 Note 1 med dær anført litteratur). Værdien af dette afsvækkes imidlertid af den kendsgerning, at tegnet har vundet udbredelse uden for Danmark, for exempel i Nordtyskland. Det kan derfor ikke udelukkes, at hånden tilhører en tysk lejlighedsskriver. Han kan også have været Dansker og været knyttet til kancelliet, I virkeligheden står alle muligheder åbne, da hånden ikke lader sig eftervise i noget andet originaldiplom, givet af Valdemar Sejr.