Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner abbed JensN og menige konvent i Sorø kloster af cistercienserordenen i Roskilde stift hilsen og apostolisk velsignelse.

Hvis Amalekitterne stadig forfølger IsraelitterneN — idet begærlige og havesyge mennesker på mange måder ikke blot med åbenlys vildskab, men også med bedragerisk snedighed foruroliger klostergivne mænd, der ønsker at skue Gud i tryg kontemplation — bør vi, som omend ufortjent er stedfortræder for den sande MosesN, modsætte os deres forsøg og imødegå deres forslagenhed, for at vi ikke skal synes kun at lade syndernes pisk ramme de retfærdigeN. Det er jo fremført for os på jeres vegne, at nogle gejstlige og læge ikke så meget virker for at fremme deres egen ret som for at forfølge jer på fordømmelig måde og ondsindet lader jer stævne ved apostoliske breve mere end to eller flere dagsrejser fra jeres klosterN, for at I, trættet af besværlighederne og udgifterne, kan blive tvunget til enten at opgive retssagerne eller gå ind på skadelige overenskomster. For at altså visdommen med sin sødme kan overvinde ondskaben, ønsker vi, da vi af erfaring ved, hvor bittert det er for dem, der er optaget af den hellige kontemplation, at blive draget bort derfra ved ubehagelige retssager, at tage vare på jeres ro, så vidt vi kan med Gud, og bevilger jer ved dette brevs myndighed, at I ikke for fremtiden ved apostoliske breve skal kunne drages for retten mere end to dagsrejser fra jeres eget kloster angående gods, som I besidder derindenfor, medmindre samme breve omtaler denne bevilling. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort bevillingsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Perugia den 25. oktober i vort pavedømmes ottende år.