Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre Uffe, ærkebiskop af Lund og hans medbiskopper, og sine elskede sønner abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne, provster, ærkepresbytereN og andre prælater ved kirkerne i Lunde kirkeprovins hilsen og apostolisk velsignelse.

Ikke uden dybtfølt smerteN og megen bestyrtelse har vi erfaret, at kirkens straf løsnes i flere egne, og den kanoniske dom svækkes i sin strenghed på den måde, at klostergivne mænd og fremfor alt de, som har fået den største frihed som gave ved det apostoliske sædes privilegier, vidt og bredt må udstå uretfærdigheder og ran fra folk, der fortrædiger dem, mens der knap nok findes nogen, som undsætter dem med passende beskyttelse og stiller sig imod som en murN for at forsvare og befordre de fattige og uskyldige. Men da særlig vore elskede sønner abbedN og menige konvent i Esrum af cistercienserordenen i Roskilde stift klager såvel over hyppige uretfærdigheder som over den almindelige mangel på retshåndhævelse, har de anmodet om, at I alle blev opvakt ved vort apostoliske brev, nemlig til redebont og storsindet at gribe således ind for dem mod folk, der fortrædiger og hjemsøger dem, at de ved jeres beskyttelse kan ånde op fra de trængsler og det tryk, de lider under. Og derfor befaler og påbyder vi jer alle ved denne vor apostoliske skrivelse, at hver enkelt af jer efter forudskikket påmindelse rammer dem med bandlysningsdom i jeres stifter og kirker, offentligt med tændte lys — hvis det er lægfolk — som på uforskammet måde har tiltaget sig fornævnte brødres besiddelser eller ejendele eller huse eller uretmæssigt har tilbageholdt det, som efterlades fornævnte brødre ifølge afdødes testamenter, eller har fordristet sig til at forkynde bandlysnings- eller interdiktdom mod disse brødre eller nogen af dem i modstrid med det apostoliske sædes bevillinger eller i foragt for det apostoliske sædes privilegier at fravriste dem tienderne af arbejdet på de besiddelser, de har haft før det almindelige konciliumN, forud for hvilket de antog samme ordens bestemmelser, og som de dyrker med egne hænder eller på egen bekostning, eller af afkommet af deres dyrN. Men hvis det er gejstlige eller regelbundne kanniker eller munke, skal I med tilsidesættelse af appel suspendere dem fra embede og beneficium og ikke eftergive nogen af dommene, førend de yder fuldstændig godtgørelse til fornævnte brødre. Og lægfolk såvel som verdensgejstlige, der bliver bundet af anathemaetsN bånd for voldelig håndspålæggelse på nævnte brødre eller nogen af dem, skal komme til det apostoliske sæde med stiftsbiskoppens brev for at opnå at blive løst fra samme bånd.

Givet i Perugia den 27. oktober i vort pavedømmes ottende år.