Tekst og udgave
forrige næste

Gregorius episcopus seruus seruorum dei uenerabilibus fratribus archiepiscopo Lundensi et suffragan<e>is suis et dilectis filiis abbatibus prioribus decanis. archidiaconis. prepositis. archipresbiteris et aliis ecclesiarum prelatis per Lundensem prouintiam constitutis salutem et apostolicam benedictionem.

Non absque dolore cordis et plurima turbatione didicimus quod ita in plerisque partibus ecclesiastica censura dissoluitur et canonice sententie seueritas eneruatur ut uiri religiosi et hii maxime qui per sedis apostolice priuilegia maiori dotati sunt libertat<e> passim a malefactoribus suis iniurias sustineant et rapinas. dum uix inuenitur qui congrua illis protectione subueniat et pro fouenda pauperum innocentia se murum defensionis opponat. Specialiter autem dilecti filii abbas et fratres de Esrom Cisterciensis ordinis Roskildensis diocesis tam de frequentibus iniuriis quam de ipso cotidiano defectu iusticie conquerentes. uniuersitatem uestram litteris pecierunt apostolicis excitari. ut ita uidelicet eis in tribulacionibus suis contra malefactores eorum prompta debeatis magnanimitate consurgere ut ab angustiis quas sustinent et pressuris uestro possint presidio respirare. Ideoque uniuersitati uestre per apostolica scripta mandamus atque precipimus quatinus illos qui possessiones uel res seu domos predictorum fratrum irreuerenter inuaserint aut ea iniuste detinuerint que predictis fratribus ex testamento decedentium relinquuntur. seu in ipsos fratres uel eorum aliquem contra apostolice sedis indulta sententiam excommunicacionis aut interdicti presumpserint promulgare. uel decimas laborum de possessionibus habitis ante concilium generale ante quod susceperunt. eiusdem ordinis instituta quas propriis manibus aut sumptibus excolunt/ seu nutrimentis animalium ipsorum spretis apostolice sedis priuilegiis extorquere. monicione premissa si laici fuerint publice candelis accensis singuli uestrum in diocesibus et ecclesiis <uestr>is excommunicacionis sen- tentia percellatis. Si uero clerici uel canonici regulares seu monachi fuerint eos appellacione remota ab officio et beneficio suspendatis. neutram relaxaturi sententiam donec predictis fratribus plenarie satisfaciant/ et tam laici quam clerici seculares qui pro uiolenta iniectione manuum in dictos fratres uel eorum aliquem anathematis uinculo fuerint innodati cum diocesani episcopi litteris ad sedem apostolicam uenientes ab eodem uinculo mereantur absolui.

Datum Perusii .vi. kalendas. nouembris pontificatus nostri. anno octauo.

18 relinqu<u>ntur] relinquntur a.

1 Gregorius] ix. er tilføjet inde i det kalligrafisk skrevne Ga. 1-2 archiepiscopo=Uffoni. 2 suffragan<e>is] suffraganiis a. — suis] skal muligvis rettes til eius som i nr. 190, 198. 6 turbatione] første t efter udraderede bogstaver a. 9 libertat<e>] libertati a. 12 abbas] kan ikke identificeres. 28 <uestr>is] suis a, men uestris i nr. 790, 198.

8-9 octauo] forlænget og forsiret a, så det delvis udfylder sidste linie til linieudgangen, ligesom datumsformlens sidste ord normalt gør det i originale pavebuller.

6 og 11-12: se citatapparatet til nr. 190.

Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre Uffe, ærkebiskop af Lund og hans medbiskopper, og sine elskede sønner abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne, provster, ærkepresbytere og andre prælater ved kirkerne i Lunde kirkeprovins hilsen og apostolisk velsignelse.

Ikke uden dybtfølt smerte og megen bestyrtelse har vi erfaret, at kirkens straf løsnes i flere egne, og den kanoniske dom svækkes i sin strenghed på den måde, at klostergivne mænd og fremfor alt de, som har fået den største frihed som gave ved det apostoliske sædes privilegier, vidt og bredt må udstå uretfærdigheder og ran fra folk, der fortrædiger dem, mens der knap nok findes nogen, som undsætter dem med passende beskyttelse og stiller sig imod som en mur for at forsvare og befordre de fattige og uskyldige. Men da særlig vore elskede sønner abbed og menige konvent i Esrum af cistercienserordenen i Roskilde stift klager såvel over hyppige uretfærdigheder som over den almindelige mangel på retshåndhævelse, har de anmodet om, at I alle blev opvakt ved vort apostoliske brev, nemlig til redebont og storsindet at gribe således ind for dem mod folk, der fortrædiger og hjemsøger dem, at de ved jeres beskyttelse kan ånde op fra de trængsler og det tryk, de lider under. Og derfor befaler og påbyder vi jer alle ved denne vor apostoliske skrivelse, at hver enkelt af jer efter forudskikket påmindelse rammer dem med bandlysningsdom i jeres stifter og kirker, offentligt med tændte lys — hvis det er lægfolk — som på uforskammet måde har tiltaget sig fornævnte brødres besiddelser eller ejendele eller huse eller uretmæssigt har tilbageholdt det, som efterlades fornævnte brødre ifølge afdødes testamenter, eller har fordristet sig til at forkynde bandlysnings- eller interdiktdom mod disse brødre eller nogen af dem i modstrid med det apostoliske sædes bevillinger eller i foragt for det apostoliske sædes privilegier at fravriste dem tienderne af arbejdet på de besiddelser, de har haft før det almindelige koncilium, forud for hvilket de antog samme ordens bestemmelser, og som de dyrker med egne hænder eller på egen bekostning, eller af afkommet af deres dyr. Men hvis det er gejstlige eller regelbundne kanniker eller munke, skal I med tilsidesættelse af appel suspendere dem fra embede og beneficium og ikke eftergive nogen af dommene, førend de yder fuldstændig godtgørelse til fornævnte brødre. Og lægfolk såvel som verdensgejstlige, der bliver bundet af anathemaets bånd for voldelig håndspålæggelse på nævnte brødre eller nogen af dem, skal komme til det apostoliske sæde med stiftsbiskoppens brev for at opnå at blive løst fra samme bånd.

Givet i Perugia den 27. oktober i vort pavedømmes ottende år.