Innocens biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, provstenN ved kirken i Lund og provst Peder ved kirken i Slesvig, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vore elskede sønner kapitlet i Århus har i en ansøgning forebragt os, at vor ærværdige broder biskop Peder af Århus, skønt retten til at vælge kanniker i Århus kirke i følge en gammel anerkendt sædvane, der hidtil er blevet overholdt, tilhører dem alene, efter forgodtbefindende pønser på at antaste denne sædvane, og skønt de var imod det og har sat sig herimod, rent faktisk har indsat klerken Ugod fra Århus stift som kannik i fornævnte kirke og har overdraget ham et præbende, som var ledigt i samme, til skade og tynge for dem, eftersom retten til at vælge en kannik i henhold til bestemmelserne fra LaterankoncilietN ikke ved denne lejlighed var tilfaldet ham på grund af forsømmelighed fra deres side. Da de på grund heraf på lovlig vis appellerede til vor ærværdige broder ærkebiskop Uffe af Lund, stedets metropolit, agtede samme biskop ikke på deres appel, men udslyngede en bandlysningsdom mod dem. Men da striden herom verserede for samme ærkebiskop mellem dem på den ene side og fornævnte biskop på den anden, sendte samme ærkebiskop, skønt han efter på lovlig vis at have prøvet fornævnte appel erklærede samme dom for ugyldig såsom forkyndt efter en lovmæssig appel, dog ikke desto mindre efter eget forgodtbefindende prøvelsen af hovedsagen tilbage til fornævnte biskop. Da denne ønskede at prøve fornævnte indsættelse og overdragelse og på utilbørlig vis tvang dem til at føre proces herom for sig, fandt disse samme, at biskoppen var under mistanke på grund af, at sagen angik ham, og der på lovlig vis var appelleret fra ham i samme anliggende, og eftersom nævnte biskop imod retfærdigheden nægtede at bevilge dem de voldgiftsdommere, som de bad om til at prøve denne mistanke, blev der af dem appelleret til det apostoliske sæde. Derfor befaler vi jer, kyndige sønner, ved denne vor apostoliske skrivelse, at hvis det forholder sig således, skal I efter at have tilbagekaldt alt det til den rette tilstand, som I finder foretaget i dumdristighed af samme biskop efter nævnte appel, påhøre sagen og føre den til en tilbørlig afslutning og sørge for, at det, I bestemmer, bliver urokkeligt overholdt på vor myndighed. I modsat fald skal I sende parterne tilbage til undersøgelse for nævnte biskop og dømme de appellerende til at udrede lovpligtige udgifter. Men hvis de vidner, der bliver udmeldte, undslår sig af venskab, had eller frygt, skal I under anvendelse af kirkens straf med udelukkelse af appel tvinge dem til at aflægge sandt vidnesbyrd.

Givet i Lateranet den 9. april i vort pavedømmes første år.