Til ærkebiskop Uffe af Lund.

DenN, som af en rimelig årsag hindres i at residere i sin kirke, bør uden for denne oppebære indkomsterne af sine beneficier, da et forhold, hvori man er uskyldig, ikke bør forvolde tab, eftersom det er passende, at den, som ikke trykkes af nogen skyld, heller ikke bør lide skade i noget som helst. Da nu vor elskede søn Jakob, provst i Lund og vor kapellan, således som han har fremstillet det for os personligt, ikke frit kan oppebære frugterne af de beneficier og andet gods af fædrenearv, han sidder inde med i Danmarks rige, på grund af det fjendskab, han har dersteds, omend han ikke har pådraget sig det ved egen skyld, befaler vi dig omhyggeligt og i troskab at samle fornævnte frugter og overgive dem på et sikkert sted til samme kapellan, som på grund af hans retskaffenhed er os meget kær og velbehagelig, eller til hans befuldmægtigede i hans navn. Men hvis du ikke på grund af hans modstanderes ondskab eller magt formår at samle fornævnte frugter og udbetale ham dem fuldt og helt, skal du på vor myndighed sørge for hvert år at skaffe samme lige så store kirkelige indtægter af fornævnte riges kirker, som indkomsterne af fornævnte beneficier vides at være værd, indtil han kan oppebære indkomsterne af fornævnte beneficier, uanset om det er bevilget disse kirker af det apostoliske sæde, at de aldeles ikke skal være forpligtet til at sørge for nogen ved apostolisk brev, medmindre dette udtrykkeligt omtaler denne bevilling, eller om vi har sendt skrivelser for andres skyld i samme kirker, og med tilsidesættelse af appel tøjle dem, der handler derimod, med kirkens straf.

Givet i Lyon den 29. august i vort femte år.