Til Blanche, Frankrigs høje Dronning. Vi tror fuldt og fast, at det ligger Dig paa Sinde, at ingen lider Overlast i Dit Rige. Imidlertid har Prælater fra Danmarks Rige tilstillet os en alvorlig Klage, fordi saavel disse Prælaters Udsendinge, naar de drager til det apostoliske Sæde, som gejstlige fra Danmarks Rige, der begiver sig til Højskoler, og disse gejstliges Udsendinge og Pilgrimmene, naar de drager gennem visse Egne af Dit Rige, af nogle Toldere i disse Egne tvinges til som Købmænd at betale Told- og RejseafgifterN af deres Heste og af de Ejendele, de fører med sig, skønt de aldeles ikke er Købmænd, men er rede til at sværge, at de ikke har Hestene og deres Ejendele med for at drive Handel. Derfor har de ovennævnte Prælater ydmygt bedt os om, at vi med faderlig Omsorg vilde tage os af dette Forhold. Da det er Kongemagtens Sag at beskytte de vejfarende i Dit Rige mod ondsindede Menneskers Overfald, beder og anmoder vi indtrængende Dig, høje Dronning, om, hvis det forholder sig saaledes, af Ærbødighed for det apostoliske Sæde og for os i Kraft af den Magt, Himmelen har givet Dig, at tvinge de ovennævnte Toldere til uanset enhver Sædvane i modsat Retning ganske at afstaa fra saadanne Krav overfor de nævnte Udsendinge, gejstlige og Pilgrimme, og opfylde vore Bønner saaledes, at Du foruden den guddommelige Gengældelses Løn kan gøre Dig fortjent til vor Tak. Givet i Lyon den 18. Marts i vort Pontifikats 8. Aar.