Tekst og udgave
forrige næste

Clero et populo Guthlandie. ♦ Cum ex antiqua consuetudine obtentum sit in Guthlandia ut in tres partes diuiderentur decime integre persolute quarum una deputaretur fabrice/ secunda usibus clericorum/ tertia pauperibus eroganda/ et super hoc uobis bone memorie Karolus Lincopiensis episcopus loci diocesanus/ mouerit questionem/ tandem mediante bone memorie A. Lundensi archiepiscopo/ inter uos ex parte una/ et ipsum episcopum ex altera super hiis talis compositio interuenit/ quod in eodem statu earundem decimarum distributio permaneret/ prout in litteris eiusdem archiepiscopi plenius dicitur contineri quam petiuistis apostolico munimi<n>e roborari. ♦ Nos igitur uestris precibus inclinati ad instar felicis recordationis G. pape predecessoris nostri compositionem ipsam sicut sine prauitate prouide fact<a> est et ab utraque parte sponte recepta/ nec non hactenus pacifice obseruata auctoritate apostolica confirmamus (et presentis scripti patrocinio) communimus. ♦ Nulli (ergo omnino hominum liceat hanc paginam) nostre confirmationis (infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum). ♦ Datum Asisii. xiii. kalendas octobris. anno xio.

5 A. = Andrea.

9 munimi(nye] munimime ms.

10 G. = Gregorii.

11 fact<a)] factum ms.

13 confirmamus etcetera usque communimus ms.

13-17 Nulli etcetera nostre confirmationis etcetera ms.

8: cf. Dipl.Svec. nr. 168 (1217 30. jan.).

11: cf. Dipl.Svec. nr. 256 (1230 21. jan.).

Til Gejstlighed og Menighed paa Gotland. Da Gotlands Biskop, Karl af Linköping, salig Ihukommelse, rejste Strid mod Eder om Tienden, skønt det har gammel Hævd paa Gotland, at fuldt betalt Tiende skal deles i tre Dele, hvoraf den ene skal anvendes til Kirkebygningen, den anden til Brug for de gejstlige og den tredje udredes til de fattige, kom det tilsidst ved Mægling af Ærkebisp Andreas af Lund, salig Ihukommelse, til et Forlig imellem Eder paa den ene Side og Bispen paa den anden gaaende ud paa, at Fordelingen af Tienden skulde vedblive at være som før, saaledes som det siges nærmere at staa i samme Ærkebiskops Brev, som I har ønsket at faa stadfæstet ved et apostolisk Værnebrev. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, stadfæster vi da paa samme Maade som vor højsalige Forgænger Pave Gregor med vor apostoliske Myndighed dette Forlig, som saa rig tigt og saa klogt er sluttet, frivilligt antaget af begge Parter og hidtil fredelig overholdt, og vi bekræfter det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Men hvis nogen vover at gøre dette, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Assisi den 19. September i vort Pontifikats 11. Aar.