Erslev i Danmarks Riges Hist. II 39 og Hist. Tidsskrift 6 rk. II 492 mente at maatte sætte forleningen til 1253, idet han foretrak Rydaarbogens tidsangivelse fremfor 1254 hos de senere kompilatorer, Svaning og Hvitfeld. Senere i »Svaning-Hvitfeld« (1928) mente han dog, at 1254 maatte være det rigtige aarstal: »Rydaarbogens Kronologi er endda lidt usikrere end de fleste andre Aarbøgers, og jeg vilde nu være tilbøjelig til at tro, at Forleningen først er sket i Efteraaret 1254«, (Svaning-Hvitfeld 74 anm. 1). Dette er sikkert rigtigt og modbevises ikke af, at Valdemar Abelsen i et diplom af 1253 1. nov., udstedt af de holstenske grever, kaldes dux Jucie, hvilket fik Hasse l. l. til at betvivle, at 1254 kunde være det rigtige aarstal for forleningen. Men som bekendt forsøgte Kristoffer efter Abels død at inddrage Slesvig som hjemfaldent len, mens greverne af Holsten med vaabenmagt støttede Abelsønnernes krav. Det er ikke overraskende, at Abels ældste søn under disse stridigheder kaldes dux Jucie, thi det var jo netop hans paastand, at han var Slesvigs hertug ifølge sin arveret. — Desværre kender vi den for disse aar saa vigtige aarbog fra Slesvig kun gennem Vedels ekscerpter og indirekte gennem Svaning og Hvitfeld. Men kilderne tillader dog at slaa fast, at Kristoffer 1254 ved et angreb paa Slesvig, dels østfra ad søvejen dels nordfra ad hærvejen, satte sig i besiddelse af hertugdømmet (Annales Danici 135; Svaning-Hvitfeld 73; Acta Proc. Lit. 10 og 56). Men kort efter afsluttedes der et forlig med greverne af Holsten, og Valdemar Abelsen blev forlenet med Slesvig.

Vi kommer nu til spørgsmaalet, om der har foreligget et lensbrev. Svaning kender intet til et saadant. »Och Koning Christopher giørde thaa Woldemaar, K. Abels Søn, thil Hertug ofver Slesvig i Colding medt stor Stat och Pral och antvorde hanum thet Hertugdom udi Haanden meth thet Baner och Feniker som thertil hørde, dog ikke til Arfvedel fraa Riget men thil en Forlening« (Svaning-Hvitfeld 74). Svanings kilder er, som Erslev l. l. gør opmærksom paa, Rydaarbogen. Hvitfeld har benyttet Svaning, men føjer nogle detailoplysninger til samt taler om et lensbrev. Af disse detailoplysninger kan sætningen »hand skal vere Riget huld og tro« etc. være en stilistisk udsmykning af Hvitfeld ud fra hans historiske viden. Sætningen »Hand skal sidde i Rigens Raad oc vere Rigens Første« kan ikke have staaet i et brev fra 1250erne. Da hertug Valdemar 1257 8. juli medbesegler en afgørelse, placeres hans underskrift og segl efter ærkebispens og bispernes. Hvitfeld har antageligvis konstrueret den sætning ud fra sin viden om den fremragende rolle, som hertug Valdemar 2. spillede i aarene efter Erik 5. Glippings død 1286 og i overensstemmelse med Kristian 1.s revers til hertug Adolf 1448 29. juni. Oplysningen om leding og skibsfærd og om Kristoffers formynderskab stammer tilsyneladende fra de hos Hvitfeld overleverede aktstykker fra ca. 1280 og 1286 3. marts. (Hvitfeld fol. 286 og 289). Tilbage bliver bestemmelsen om appel fra Urnehoved landsting til Viborg. Maaske har Hvitfeld konstrueret sin viden om Urnehoved over nogle bemærkninger fra kejserprocessen 1424 (SRD, VII 402, 406, 409, 421).