Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter 16,1:

Alexander episcopus seruus seruorum dei. dilecto filio <..> guardiano fratrum minorum de Brunswyck, salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Infu sum a deo cordi dilecti filii nobilis uiri <..> ducis de Brunswyck esse credimus, ut semper se ad ea promptum reddat, et facilem, quæ iustitiam sapiunt, et continent pietatem. ♦ Sane stupida mente percepimus, et referimus cum dolore, quod perditionis filius Tucco dictus Paruus de Dacia, laicus Schlesuicensis dioecesis, cum multitudine armatorum in uenerabilem fratrem Nicolaum Schlesuicensem episcopum dormientem nocturno tempore insultum faciens, ipsum ausu sacrilego non sine uiolenta iniectione manuum capere, et spoliatum bonis omnibus, carcerali custodiæ mancipatum in terra ipsius ducis tamdiu detinere præsumpsit, donec eum per uim, et metum, qui cadere poterat in constantem uirum per uiolentiam obligari sibi ecclesiam Schlesuicensem in mille marcis argenti coegit, iuramento, et fideiussoribus de non conueniendo ipsum super præmissis præsumptionibus ac etiam undecim obsidibus sui generis super soluenda pecunia huiusmodi extortis, ab episcopo memorato. ♦ Propter quod uenerabili fratri nostro <..> archiepiscopo Lundensi damus sub certa forma nostris literis in mandatis, ut dictum sacrilegum, eiusque complices in hac parte ad satisfaciendum eidem episcopo de premissis auctoritate nostra compellat, et si pertinacia eorum exegerit, contra eos inuocet auxilium bracchii secularis. ♦ Quia uero idem sacrilegus de iurisdictione dicti nobilis esse dignoscitur, et sicut accepimus eiusdem obsequiis immoratur, eundem nobilem attente rogandum esse duximus et monendum, ut prouide considerans, quod ex huiusmodi peruersis actibus ipsius sacrilegi, famæ suæ non modicum detrahitur et honori. cum a dicto archiepiscopo fuerit requisitus, dictum sacrilegum ad satisfaciendum eidem episcopo de præmissis tradita sibi potestate, sine qualibet dilatione seu difficultate compellat, ita quod cessante contra ipsum detractionis cuiusqu<e> materia, sibi exinde diuinæ benedictionis præmium, ac etiam præconium humanæ laudis, et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. ♦ Quocirca discretioni tuæ per apostolica scripta mandamus, quatenus ducem ad hoc mo neas efficaciter et inducas. ♦ Datum Laterani vi. kalendas martii. pontificatus nostri anno tertio.

Benedictus de Ferentinis.

25 <..>] mgl. mss.

26 Brunswyck] Brunswick P. Cypr. Brunswic 16,2.

1 a deo] adeo mss.

— <..> = Alberti] mgl. mss.

— Brunswyck] Brunswic P. Cypr. 16,2.

4 Schlesuicensis] Sleswicensis P. Cypr. 16,2.

5 fratrem] mon nostrum mgl.?

— Schlesuicensem] Slesuicensem P. Cypr. 16,2.

8 omnibus] tilf. m. anden haand 16,1 omnibus et 16,2.

— custodiæ] custodia P. Cypr.

9 poterat] potuerit 16,2, rettet fra poterat P. Cypr.

10 Schlesuicensem] Slesuicensem P. Cypr. Sleswicensem 16,2.

14 <..> = Iacobo] mgl. mss.

15 in mandatis] ex mandatis P. Cypr.

16 auctoritate] authoritate P. Cypr. 16,2.

— compellat] compellatis P. Cypr.

17 et si] etsi P. Cypr.

18 dignoscitur] dinoscitur P. Cypr. 16,2.

19 eiusdem] rettet med anden haand til ipsius 16,1. 16,2.

20 esse] udstreget 16,2.

— huiusmodi] eiusmodi P. Cypr.

24 cuiusqu<e>] cuiusquam mss., jf. p. 167 l.4.

25 diuinæ benedictionis] benedictionis diuinæ 16,2.

1 efficaciter] mgl. P. Cypr.

— kalendas] calendas P. Cypr.

Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin elskede .., Franciskanerbrødrenes Guardian i Brunsvig, med den apostoliske Velsignelse.

Vi tror, at det af Gud er indprentet i vor elskede Søn Albrecht, den velbyrdige Hertug af Brunsvigs Hjerte, at han altid skal vise sig rede til og tilgængelig for det, der tyder paa Retfærdighed og indeholder Fromhed. Det er sandelig med Forundring, at vi har hørt, og med Sorg, at vi gentager, at en Fortabelsens Søn Tyge kaldet Lille fra Danmark, en Lægmand fra Slesvig Stift, med en væbnet Skare ved Nattetid har overfaldet vor ærværdige Broder Niels, Biskop af Slesvig, medens han laa og sov. Ved en formastelig Helligbrøde og ikke uden at lægge voldelig Haand paa ham, har han dristet sig til at tage ham til Fange, plyndre ham for alt hans Gods og holde ham saa længe i Fængsel i Hertugens Land, til han med Magt og ved Frygt, som nok kunde paakomme selv en modig Mand, voldelig tvang ham til at forpligte Kirken i Slesvig til at betale sig 1000 Mark Sølv efter først at have ladet ham aflægge Ed paa og stille Kautionister for, at han ikke vilde stævne ham i Anledning af de formastelige Overgreb, og aftvunget Bispen 11 Gidsler af sin Slægt til Sikkerhed for Betalingen af disse Penge. Derfor paalægger vi ved et Brev af os i en bestemt Form vor ærværdige Broder Jakob, Ærkebiskop af Lund, at han med vor Myndighed skal tvinge Kirkeraneren og hans medskyldige i denne Sag til at give Bispen Erstatning for det foran anførte og, hvis deres Haardnakkethed fordrer det, paakalde den verdslige Arms Hjælp imod dem. Da nu denne Kirkeraner siges at høre under den nævnte velbyrdige Hertugs Jurisdiktion og, efter hvad vi hører, staar i hans Tjeneste, har vi indstændig bedt og mindet ham om, at han klogt skal betænke, at han ved Kirkeranerens forkastelige Handlinger lider et ikke ringe Tab paa sin Ære og sit gode Rygte, og at han derfor, naar han bliver anmodet derom af Ærkebispen, i Kraft af den ham overdragne Magt ufortøvet og uden at gøre nogen Vanskeligheder skal tvinge Kirkeraneren til at give Bispen Erstatning for det foran anførte, saaledes at han, naar enhver Anledning til Ærestab er svundet, kan faa Del i Guds Velsignelses Løn og Menneskers rosende Omtale og gøre sig værdig til vor Tak. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vise Broder, virkningsfuldt at minde Hertugen herom og bevæge ham hertil. Givet i Lateranet den 24. Februar i vort Pontifikats 3. Aar.

Under Brevet:

Benedictus af Ferento.