Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Døtre i Kristus, .. Abbedisse, og Konventet i den hellige Franciskus' Kloster i Roskilde af Damiani Orden med den apostoliske Velsignelse.

Da I, hvis Legeme ganske vist lever indesluttet bag Klosterets Gitter, men hvis frie Aand i Fromhed tjener Gud, efter hvad der fra Eders Side er blevet meddelt os, for Eders Frelses Skyld ønsker at stilles under Franciskanerbrødrenes Generalminister og Provincialministeren i den paagældende Kirkeprovins, priser vi Eders fromme Forsæt i Herren, og idet vi bøjer os for Eders fromme Bønner, stiller vi ved dette Brev Eder og Eders Kloster under Generalministeren og Provincialministeren og bestemmer ved samme Brev, at I i Fremtiden stadig skal være under aandelig Ledelse og Vejledning af de to Mænd, som til enhver Tid maatte være Franciskanerbrødrenes Generalminister og Provincialminister. I skal nyde de Privilegier, som er tilstaaet eller i Fremtiden tilsta as disse Brødres Orden af det apostoliske Sæde, og Generalministeren og Provincialministeren skal af Omsorg og Bekymring for Eders Sjæle personlig eller ved andre Brødre af deres Orden, som de finder skikkede dertil, saa ofte de anser det for hensigtsmæssigt, foretage Visitation i Eders Kloster, idet de straffer og saavel paa Hoved som paa Lemmer reformerer, hvad der efter deres Mening trænger til at straffes og reformeres, og de skal ind- og afsætte, ændre og bestemme, saaledes som de ser, at det er hensigtsmæssigt efter Guds Vilje. Valg af Abbedisse skal dog frit tilkomme Konventet, men de skal høre Eders Skriftemaal og give Eder Kirkens Sakramenter. For at der ikke skal true Eder nogen Fare paa Grund af Mangel paa Præst, fordi Brødrene af denne Orden ikke er pligtige at have Bolig i Eders Kloster til Stadighed, skal Generalministeren og Provincialministeren beskikke Eder nogle gode og betænksomme Kapellaner til at høre Eders Skriftemaal i Dødens Øjeblik, give Eder Sakramenterne og holde Gudstjeneste. Fremdeles skal det være Eder tilladt at modtage Indtægter og Besiddelser og frit at beholde dem uanset modsat Skik og Brug i Eders Orden og dennes Bestemmelser, som er bekræftet ved det apostoliske Sædes Stadfæstelse eller med en hvilkensomhelst anden Garanti. Intet Menneske maa driste sig til at bryde denne vor Bevilling eller Bestemmelse eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod den. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Viterbo den 28. Februar i vort Pontifikats 4. Aar.