© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue trinitatis patris et filii et spiritus sancti amen. ♦ Nos capitulum sancte Marie Ripensis eclesie a uenerabili patre metropolitano nostro domino Iacobo Lunde<n>si archiepiscopo Suecie primate ad apostolice sedis protectionem per apellacionis beneficium conuolamus. ne ipse contra nos aliquid attemptare presumat occasione cuiusdam statuti editi in concilio quod ipse apud Wæthæl iam dudum celebrauit. quod incipit. Cum eclesia Daciana. quia cum ad dictum concilium uocati fuissemus. uiros discretos. dominum archidyaconum nostrum. et dominum Tuuonem prepositum de Warwithsysæl. concanonicos nostros ex parte nostrum omnium de communi consensu duximus transmittendos qui licet recitacionem et publicacionem dicti statuti audissent in publico tamen ut secretis tractatibus de ipsius edictione prehabitis interessent nullatenus sunt admissi. ♦ Quod cum nobis renuncias sent. maiori et saniori parti nostrum quod factum fuerat statim displicuit. cum propter contemptum dictorum nunciorum nostrorum. cum ex eo quod uerba dicti statuti falsitatis perp<l>exitatis et conspiracionis contra principem prout nobis uisum fuit uicio non carebant. ♦ Preterea reuerendus pater noster dominus Ripensis episcopus quamuis statuto prebuisset predicto assensum a principio. tamen postmodum subtilius aduertens non uerborum corticem dicti statuti. sed ipsius sanam sentenciam tenendam censuit et seruandam. unde timens ne dominus archiepiscopus propter uerborum superficiem non seruatam offenderetur fforsitan contra ipsum ad eius accessit presenciam. qui sibi nichil nisi que pacis erant et amicicie tunc temporis patefecit. ♦ Dominus tamen episcopus sibi uolens nichilhominus precauere. ne contra ipsum dominus archiepiscopus ob hanc causam aliquid attemptaret. pro se et ecclesia sua. capitulo. ciuitate. dyocesi necnon clero et toto populo sibi subiecto. ab ipsius audiencia. sedem apostolicam appellauit. et reuersus in syn<o>do cui ipse Ripis presedit. anno domini mo. cco. lxo. in festo undecim milium uirginum. eandem appellacionis uocem sollemniter iterauit. ♦ Sed dominus archiepiscopus nichilhominus post appellacionem tam rite factam cum tamen esset extra regni terminos constitutus et de crimine perduellionis suspectus misso nuncio ut dicitur in ecclesia Ripensi publicari fecit dominum episcopum de facto exconmunicacionis sentenciam incurrisse. sed nos ob hanc causam domini episcopi conmunionem sicut nec debuimus non duximus euitandam. ♦ Ne igitur huius conmunionis occasione dominus archiepiscopus de facto contra nos possit animaduertere ab ipso rursus sedem apostolicam appellamus ♦ Ab ipso preterea tercio credimus appellandum ne contra nos animaduersionis conuertat aculeum pro eo quod corpus domini Cristofori condam regis Danorum sublati de medio Ripis in ecclesia nostra permisimus sepeliri. qui iuxta assersionem domini archiepiscopi exconmunicacionis sentenciam incurrerat ipso facto. ex eo quod ipsum capi mandauerat. et in carcerem retrudi. nam etsi de predicto mandato liquido constitisset tamen in ipso iam morituro non solum signa contricionis euidencia precesserunt. immo uerba expressa palam protulit promissiones continencia de satisfaciendo dicto domino archiepiscopo et Lundensi eclesie pro offensa ad quas inplendas etsi heredes sui teneantur et conpelli possunt. ipse tamen pro absoluto nichilhominus est habendus. qui taliter in extremis absolucionis benefi cium assequtus ♦ Ab hiis igitur grauaminibus et ab horum quolibet que timemus et a ceteris si qua contra nos maliciose mouere proponunt in scriptis ab ipsius audiencia sedem apostolicam appellamus dicte sedis protectioni nos et eclesiam nostram necnon ceteras ecclesias parochiales nobis uel omnibus uel singulis attinentes cum earundem populis et plebibus supponentes. ♦ A domino autem archiepiscopo si presto foret uel ipsius nobis fas esset adire presenciam. cum instancia apostolos peteremus ♦ Obligamus eciam nos non ad probacionem omnium que premisimus sed eorum tantum uel alicuius eorum que ad fundacionem intencionis nostre sufficere uidebuntur. ♦ Hanc autem appellacionem nostram conscriptam et publice recitatam anno domini mo. cco. lxio. tercio idus may. sigillis eorum qui presentes erant fecimus conmuniri.
21 Lunde<n>si] Lundesi ms.
3 perp<l>exitatis] perpexitatis ms.
14 syn<o>do] synado ms.
I den hellige, udelelige Treenigheds, Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen. Vi Kapitlet ved Vor Frue Kirke i Ribe tager ved Hjælp af Appel vor Tilflugt til det apostoliske Sædes Beskyttelse mod den ærværdige Fader, vor øverste foresatte, Herr Jakob, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas, for at han ikke skal driste sig til at vove noget imod os i Anledning af en Bestemmelse, kundgjort paa det Kirkemøde, som han fornylig holdt i Vejle, og som begynder saaledes 'Da den danske Kirke' (= Nr. 176); thi da vi var kaldt til det nævnte Kirkemøde, besluttede vi eenstemmigt at sende de gode Mænd vor Ærkedegn og Herr Tue, Provst i Vardesyssel, vore Medkanniker, fra vort Kapitels Side, og skønt de havde hørt Oplæsningen og den offentlige Kundgørelse af nævnte Bestemmelse, havde de dog slet ikke faaet Adgang til at overvære de forudgaaende, hemmelige Forhandlinger om dens Offentliggørelse. Da de havde meddelt os det, mishagede straks det, der var sket, den største og besindigste Del af os, dels paa Grund af den Ringeagt, der var vist vore Udsendinge, dels fordi Bestemmelsens Ordlyd — efter vort Skøn — ikke var fri for Falskhed, Dunkelheder og Anslag mod Fyrsten. Fremdeles mente den ærværdige Fader, vor Herre, Bispen af Ribe, endskønt han havde givet den nævnte Bestemmelse sit Samtykke i Begyndelsen, ved nærmere Eftertanke, at ikke Ordenes ydre Skal, men den fornuftige Mening med den nævnte Bestemmelse skulde agtes og overholdes, hvorfor han af Frygt, for at Herr Ærkebispen, naar Ordene ikke blev overholdt bogstavret, skulde blive opbragt paa ham, opsøgte ham personligt, men paa det Tidspunkt indeholdt Ærkebispens Tale kun Fred og Venskab.
Idet dog Bispen ønskede at sikre sig mod, at Ærkebispen af den Grund skulde foretage sig noget imod ham, appellerede han fra Ærkebispens Domstol til Pavestolen paa egne, paa sin Kirkes, Kapitlets, Stadens, Stiftets samt Gejstlighedens og den ham undergivne Menigheds Vegne, og efter at være vendt tilbage, gentog han i den Synode, for hvilken han selv førte Forsædet i Ribe, i det Herrens Aar 1260 paa de 11.000 Jomfruers Dag, højtideligt den samme Appels Ordlyd. Men Herr Ærkebispen lod trods den lovligt iværksatte Appel, — skønt han opholdt sig udenfor Rigets Grænset og var mistænkt for Højforræderi, — offentliggøre ved en Udsending, som det fortælles, i Ribe Kirke, at Herr Bispen ved sin Handling alene havde paadraget sig Banstraf. Men vi mente dog ikke, — hvilket heller ikke var vor Pligt, — at vi af den Grund skulde afbryde alt Samkvem med Herr Biskoppen. For at ikke Herr Ærkebispen i Anledning af dette Samkvem skal kunne straffe os paa Grund af vor Handling, appellerer vi for anden Gang fra ham til Pavestolen; vi tror desuden at burde appellere fra ham for tredje Gang, for at han ikke skal kunne rette Straffens Brod imod os, fordi vi har tilladt, at Liget af Herr Kristoffer, forhen de Danskes Konge, der pludselig afgik ved Døden i Ribe, blev begravet i vor Kirke, han som efter Herr Ærkebispens Udsagn havde paadraget sig Kirkens Ban ved sin Handling alene, fordi han havde ladet ham tage tilfange og slæbe i Fængsel; thi selvom der havde været fuld Klarhed med Hensyn til den nævnte Befaling, saa viste han dog i sin Dødsstund ikke blot tydelige Tegn paa Anger, men gav med klare Ord Løfter om Bøde til Herr Ærkebispen og Kirken i Lund for sit Overgreb. Selvom hans Arvinger er forpligtet til og kan tvinges til at opfylde disse Løfter, bør dog i al Fald han selv anses for afløst, da han saaledes paa sit yderste har opnaaet Syndsforladelse.
Som Følge af disse Forurettelser og alle dem, vi frygter, og alle øvrige Forurettelser, som de i deres Ondskab maatte have i Sinde at iværksætte imod os, appellerer vi skriftligt fra Ærkebispens Domstol til det apostoliske Sæde, idet vi giver os, vor Kirke samt vore Sognekirker, der tilhører os i Fællesskab eller enkeltvis, med deres Menigheder og Folk under det nævnte Sædes Beskyttelse. Og vi vilde indtrængende bede Herr Ærkebispen om Appelbrev, hvis han var tilstede, eller hvis det var rigtigt at opsøge ham. Vi forpligter os fremdeles til at bevise om ikke alt, hvad vi har forudskikket, saa dog saa meget deraf eller af et enkelt Punkt, at det kan skønnes at være tilstrækkeligt til at begrunde vor Klage. Og denne vor Appel, der er opsat og forelæst offentligt i det Herrens Aar 1261 den 13. Maj, har vi ladet bekræfte med de tilstedeværendes Segl.