© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ad perpetuam rei memoriam. ♦ Inimico homine superseminante zizania dudum in regno Dacie grauis est dissensionis materia suscitata/ carissimo in Christo filio Erico rege et carissima in Christo filia nostris Margareta regina Dacie illustribus conquerentibus sibi a bone memorie Iacobo Lundensi archiepiscopo/ et uenerabili fratre nostro . . episcopo Roskildensi iniurias/ et dampna grauia irrogatas dictis uero archiepiscopo/ episcopo/ necnon et Sacero preposito Lundensi magistro Ro canonico Ripensi/ et Dauit rectore ecclesie de Riche Roskildensis diocesis graui conquestione dicentibus se per regem et reginam predictos a suis sedibus deiectos et locis/ spoliatos bonis/ et alias enormes iniurias/ ac dampna grauia perpessos/ grauiter que in eodem regno libertatem ecclesiasticam conculcatam/ occasione quorum tam coram felicis recordationis Urbano/ et Clemente Romanis pontificibus predecessoribus nostris/ quam coram bone memorie G. tituli sancti Laurentii in Lucina presbitero cardinali tunc in illis partibus et aliis apostolice sedis legat<o>/ ac nunti<o> questio diutius agitata/ uarii processus habiti per illos/ et tandem per eundem cardinalem/ quia predicti rex et regina non prestiterunt infra certum tempus ad hoc ab eodem cardinali prefixum ut ipse dicebat supradictis archiepiscopo. episcopo preposito/ canonico et rectori de fida securitate personarum suarum ydoneam cautionem/ qua ips<i> deberent esse contenti non solum in ipsos regem et reginam excommunicationis/ ac in ipsum regnum interdicti/ sed et in quamplures alias personas pro eo quod interdictum huiusmodi non seruarunt/ et ad non seruandum alios induxerunt excommunicationum similiter et suspensionum nonnulle sententie sunt prolate. ♦ Uerum pacis actor discordantium animos inclinauit ad pacem/ cuius beneficio creditur actum esse quod inter memoratum archiepiscopum pro se/ episcopo/ preposito/ canonico/ et rectore prefatis/ ex parte una/ et dilectum filium magistrum Nicolaum regni predicti cancellarium/ ac eorundem regis et regine procuratorem nomine ipsorum ex altera concordie habitus est tractatus acceptatus a rege regina/ et archiepiscopo supradictis/ ita quod de pacifica expeditione principalium questionum spes quasi indubia habebatur/ altercatione de predictis tantummodo sententiis remanente. nonnullis asserentibus predictas sententias rite latas et eas non debere nisi iuxta formam ecclesie relaxari. aliis uero dicentibus eas penitus esse nullas/ tamquam post appellationem legitimam promulgatas/ et presertim regem/ et reginam predictos excommunicationis sententia lata ut premittitur in eosdem propterea non esse ligatos nec regnum ipsum interdicto suppositum/ quia cum dicte sententie in regem/ reginam/ et regnum eadem/ per memoratum cardinalem sub ea conditione ut premittitur late fuerint si infra certum tempus rex et regina predicti/ archiepi- scopo/ episcopo/ preposito/ canonico/ et rectori prefatis de fida securitate personarum suarum non prestarent ydoneam cautionem/ qua ipsi deberent esse contenti/ et iidem rex et regina huiusmodi cautionem infra prescriptum tempus obtulerint/ prout ex actis ipsius cardinalis uidetur colligi euidenter/ constat defecisse conditionem sub qua eedem sententie late fuerant in regem reginam et regnum ipsa et per consequens easdem sententias nequaquam effectum aliquem habuisse. ♦ Nos igitur in hoc dubio uolentes predictis regi/ regine/ ac regno/ necnon archiepiscopo/ episcopo/ preposito/ canonico/ et rectori prefatis/ ac aliis eiusdem regni personis/ quoad omnes dictas sententias salubriter prouidere ad securitatem ipsorum/ et omnem ambiguitatis scrupulum submouendum sententias ipsas quatinus processerant relaxamus. ♦ Si tamen aliqui occasione ipsarum irregularitatis forsan maculam incurrerunt/ nos eis de potestatis plenitudine prouidentes/ cum ipsis super hoc dispensamus de gratia speciali. ♦ Ceterum quia predicto archiepiscopo sublato de medio tractatus concordie supradictus ad expeditionis exitum non peruenit/ presertim cum non constaret archiepiscopum ipsum super concordia huiusmodi a predictis episcopo/ preposito/ canonico et rectore habuisse mandatum/ reseruamus archiepiscopo Lundensi/ qui pro tempore fuerit/ et dictis episcopo/ preposito/ canonico/ et rectori consentiendi/ uel non consentiendi si uoluerint infra quatuor menses postquam huiusmodi littere ad eos peruenerint in predictum concordie tractatum liberam optionem/ ut si consenserint dicte principales questiones per uiam concordie secundum tractatum eundem inter predictos archiepiscopum et procuratorem habitum terminentur. cum idem cancellarius predictorum regis/ et regine procurator habens ad id ab eisdem rege/ ac regina mandatum sufficiens et se in hoc ordinationi nostre supponens in huiusmodi optionis reseruatione de ordinatione nostra cum fratrum nostrorum consilio habita prestiterit expresse consensum. ♦ Si uero predicti archiepiscopus/ episcopus/ prepositus/ canonicus et rector/uel eorum aliquis in eundem concordie tractatum infra predictum terminum consentire noluerint extunc tam ipsi/ uel ipsis non consentientibus contra memoratos regem et reginam quam eisdem regi/ et regine contra ipsum/ uel ipsos non consentientes libera sit facultas easdem principales questiones secundum uiam iustitie prosequi apud sedem apostolicam uel alibi coram illo/ uel illis quibus eas duxerimus committendas. ♦ Uerumtamen si aliquis/ uel aliqui ex predictis antequam huiusmodi littere ad eos peruenerint secundum eiusdem con- cordie tractatum/ uel alias cum memoratis rege/ ac regina super eisdem principalibus questionibus compositionem fecerant/ compositioni eidem per reseruationem optionis huiusmodi nequaquam derogari uolumus/ sed eam potius in suo robore permanere. ♦ Nulli ergo <omnino hominum liceat hanc paginam> nostre relaxationis dispensationis et reseruationis (infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum). ♦ Datum Lugduni ii idus nouembris anno iiio.
30 .. = Petro.
2 Riche= Ruthe (ef. Acta Proc. Lit. p.1071.1). 8 G. = Guidone. 9 legat(o) ac nunti(o)] legatis ac nuntiis ms. 14 qua ips(i)] ef. s. 2761. 2 quam ipsa ms.
4 (omnino ... paginam)] mgl. ms. 5 reseruationis] herefter etcetera ms.
Til evig Amindelse. Af det Ugræs, som Menneskehedens Fjende har udsaaet, er der fornylig i Danmarks Rige fremspiret en alvorlig Split telse, idet vor højtelskede Søn i Kristus Erik, de Danskes høje Konge, og vor højtelskede Datter i Kristus Margrete, de Danskes høje Dronning, klagede over, at der var tilføjet dem Forurettelser og svære Tab af Ærkebiskop Jakob i Lund, salig Ihukommelse, og vor ærværdige Broder Biskop Peder i Roskilde, medens Ærkebispen, Bispen og tillige Provst Sasser i Lund, Magister Ro, Kannik i Ribe, og Sognepræsten David i Rye i Roskilde Stift alvorligt beklagede sig over, at de af fornævnte Konge og Dronning var blevet fordrevet fra deres Embeder og Stillinger, berøvet deres Gods, og at de havde lidt andre uhyre Forurettelser og svære Tab, og at Kirkens Frihed i Riget var bleven traadt haardt under Fødder. I Anledning af dette er der i længere Tid ført en Retssag saavel for vore Forgængere, de romerske Paver Urban og Clemens, salig Ihukommelse, som for Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, salig Ihukommelse, dengang det apostoliske Sædes Legat og Nuntius i hine og andre Egne; der er af dem foretaget adskillige Undersøgelser, og der er tilsidst af Kardinalen afsagt forskellige Domme, fordi fornævnte Konge og Dronning ikke inden en bestemt Frist, der efter Kardinalens eget Sigende var forud angivet af ham, tilstod ovennævnte Ærkebiskop, Biskop, Provst, Kannik og Sognepræst passende Sikkerhed for fuldt Lejde for deres Personer, som de kunde slaa sig til Ro med, og disse Domme gik ikke blot ud paa Banlysning af Kongen og Dronningen og Interdikt over Riget, men tillige paa Banlysning og Suspension af adskillige andre Personer, fordi de ikke overholdt Interdiktet og fik andre til ikke at overholde det.
Men Gud, som bevirker Fred, bøjede de stridende Hjerter mod Freden, og det skyldes formodentlig hans Velgerning, naar der mellem nævnte Ærkebiskop i hans eget og foran anførte Biskops, Provsts, Kanniks og Sognepræsts Navn som den ene Part, og vor elskede Søn Magister Niels, Rigets Kansler og Kongens og Dronningens befuldmægtigede paa deres Vegne som den anden Part er sluttet en fredelig Aftale, som baade Kongen, Dronningen og Ærkebispen sluttede sig til; efter Aftalen var der saa godt som sikkert Haab om at kunne løse de vigtigste Stridsspørgsmaal, saa at blot Uenighed om fornævnte Domme endnu stod tilbage, idet nogle hævdede, at Dommene var afsagt paa rette Vis og ikke burde hæves uden i Overensstemmelse med Kirkens Fremgangsmaade, medens andre sagde, at de var ganske betydningsløse, da de var kundgjort efter lovlig Appel, og at derfor navnlig Kongen og Dronningen ikke var bunden af denne Bansdom, da den var afsagt over dem, som ovenfor angivet, og at Riget heller ikke var underlagt Interdiktet; thi da Dommene af Kardinalen, som ovenfor anført, var fældet under den Forudsætning, at Kongen og Dronningen ikke inden en bestemt Frist gav Ærkebispen, Bispen, Provsten, Kanniken og Sognepræsten passende Sikkerhed for fuldt Lejde for deres Personer, som de kunde slaa sig til Ro med, men Kongen og Dronningen, som det synes at fremgaa af Kardinalens Optegnelser, indenfor den foreskrevne Frist gav denne Sikkerhed, er det klart, at den Forudsætning, hvorunder Dommen over Kongen, Dronningen og Riget er fældet, er bristet, og at følgelig Dommene har været ganske uden Virkning.
Da vi i dette Tvivlsmaal med Hensyn til alle disse Domme ønsker paa frelsebringende Maade at drage Omsorg for fornævnte Konge, Dronning og Rige saa vel som for Ærkebispen, Bispen, Provsten, Kanniken og Sognepræsten og de andre Personer i Riget, ophæver vi Dommene, for saa vidt de har affødt nogen Virkning, for at skaffe dem Sikkerhed og fjerne al Betænkelighed, som Tvetydigheden kunde give Anledning til.
Dersom nogen i Anledning af Dommene maatte have paadraget sig Irregularitetens Lyde, giver vi dem af vor Magtfuldkommenhed Dispensation herfor af særlig Naade.
Men da denne oven omtalte fredelige Aftale ved Ærkebispens indtrufne Død ikke var naaet til endelig Udførelse, da det navnlig ikke var sikkert, om Ærkebispen havde faaet Fuldmagt af Bispen, Provsten, Kanniken og Sognepræsten til at gaa ind paa Overenskomsten, giver vi den nuværende Ærkebiskop i Lund og nævnte Biskop, Provst, Kannik og Sognepræst frit Valg mellem enten i Løbet af fire Maaneder, efter at de har faaet nærværende Brev, at samtykke i fornævnte fredelige Aftale eller, om de vil, lade være, saaledes at Hovedstridsspørgsmaalene i Tilfælde af deres Samtykke ad fredelig Vej skal bringes til Afslutning efter Aftalen mellem Ærkebispen og den befuldmægtigede, da samme Kansler, fornævnte Konges og Dronnings befuldmægtigede, som dertil havde tilstrækkelig Fuldmagt fra Kongen og Dronningen og gav sig ind under vor Bestemmelse med Hensyn til vort Forbehold vedrørende ovennævnte Valg, udtrykkelig gav sit Samtykke til vor Bestemmelse, der var truffen efter vore Brødres Raad.
Men hvis fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Provst, Kannik og Sognepræst eller nogen af dem indenfor den angivne Frist ikke skulde samtykke i denne fredelige Aftale, saa skal fra da af baade den eller de, som ikke samtykker, frit have Ret til at forfølge Hovedstridsspørgsmaalene ad Ret tens Vej over for Kongen og Dronningen ved det apostoliske Sæde eller andetsteds for den eller dem, til hvem vi overdrager disse Spørgsmaal, og paa samme Maade Kongen og Dronningen overfor den eller dem, der ikke samtykker.
Men hvis en eller flere af de fornævnte, inden dette Brev naar frem til dem, efter denne fredelige Aftale eller paa anden Maade maatte have sluttet Forlig med Kongen og Dronningen, er det vor Vilje, at dette Forlig ikke paa nogen Maade skal svækkes ved det angaaende Valget trufne Forbehold, men at Forliget skal staa ved Magt. Intet Menneske maa bryde denne Eftergivelses-, Dispensations- og Forbeholdsskrivelse eller i ubesindigt Vovemod gaa imod den. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Lyon den 12. November i vort Pontifikats 3. Aar.