Tekst og udgave
næste

Trugoto archiepiscopo Lundensi. ♦ Diuine sapientie inscrutabilis altitudo que sacrosanctam Romanam ecclesiam in huius mundi latitudine stabiliuit/ ita regimen et gubernationem ipsius mirabili prouisione disposuit/ ut ad eam salubriter gubernandam/ plures assumerentur/ in partem sollicitudinis/ quatinus pro unitatis ecclesiastice firmamento/ unus obtineat plenitudinem potestatis. ♦ Uoluit enim ut pro eius patribus filii nascerentur/ qui memores essent sui nominis/ et precones incliti euangelice ueritatis\ propter quod nos qui licet immeriti in sublimi sumus eiusdem ecclesie specula constituti/ sic diuino adiutorio intendimus/ iniunctum nobis ministerium circa proximas ecclesias gerere/ ut in illis etiam/ a quibus locorum positione distamus/ oportuna debeat prouidentia non deesse. ♦ Presentatam siquidem nobis electionem de te tunc canonico Lundensis ecclesie factam in ea tunc rectoris regimine destituta/ examinauimus diligenter/ et tandem electionem ipsam quia eam inuenimus/ de persona idonea/ canonice celebratam/ de fratrum nostrorum consilio/ duximus confirmandam/ administrationem plenam ipsius ecclesie tibi tam in spiritualibus quam in temporalibus committentes/ consecrationis munere/ tibi propriis manibus nostris impenso/ ac tandem palleo/ quod est insigne/ pontificalis officii/ nichilominus assignato/ ♦ Firmam namque de te fiduciam gerimus/ quod cum sis discretus et prouidus/ necnon de morum uenustate/ uita laudabili/ et scientia commendatus/ dicta ecclesia per tuam industriam/ diuina fauente cle- mentia/ in statum salutis dirigi/ et in prosperis debeat ampliari. ♦ Rogamus itaque fraternitatem tuam et hortamur attente per apostolica tibi scripta firmiter precipiendo mandantes/ quatinus ad eandem ecclesiam/ cum nostre gratia benedictionis accedens/ te in eius ampliandis honoribus/ et profectibus procurandis/ sic reddas sine intermissione sollicitum/ ut apud remotos et proximos/ tua fama clareat per effectum/ et in delectationem nobis ueniat/ te condigna gratia/ oportuno tempore prosequi/ ac tuis iustis desideriis fauorem beniuolum impertiri. ♦ Datum Uiterbii. idus ianuarii anno primo.

5 anno] aarets tal mgl. ms.

Til Ærkebiskop Trued af Lund. Den guddommelige Visdoms uudgrundelige Dybde, som har indsat den højhellige romerske Kirke i denne vide Verden, har med vidunderlig Forudseenhed ordnet dens Ledelse og Styrelse saaledes, at flere skulde have Del i Omsorgen for dens Styrelse, for at den kan blive ledet paa frelsebringende Maade, men kun een have den fulde Magt, for at Kirkens Enhed derved kan befæstes.

Han har nemlig villet, at der til Erstatning for Fædrene skulde fødes Sønner, som kunde komme hans Navn i Hu og som navnkundige Herolder forkynde Evangeliets Sandhed. Derfor agter vi, som — skønt uværdige — er bleven sat paa Kirkens højeste Tinde med Guds Hjælp at varetage den os paalagte Tjeneste for de nærmeste Kirker saaledes, at heller ikke de Kirker, som vi paa Grund af deres Beliggenhed er langt borte fra, skal savne vor Omsorg, naar Lejligheden kræver det.

Det os forelagte Valg af Dig, som da var Kannik i Lundekirken, der dengang var berøvet sin Styrers Ledelse, har vi omhyggeligt prøvet, og endelig har vi efter vore Brødres Raad bekræftet Valget, eftersom vi har fundet, at det er foregaaet i Overensstemmelse med kanonisk Ret og faldet paa en egnet Person. Vi betror Dig den fulde Styrelse af denne Kirke saavel i aandelige som i timelige Anliggender efter egenhændigt at have meddelt Dig Indvielsens Naadegave og endelig tildelt Dig Palliet, Ærkebispeværdighedens Symbol.

Thi vi har den faste Tro til Dig, at Kirken, da Du er viis og forudseende og tillige er os anbefalet ved gode Sæder, rosværdig Vandel og boglig Kundskab, med Guds naadige Bistand ved Din Virksomhed vil ledes til Frelse og øges i Lykke.

Derfor retter vi vor Bøn og indstændige Anmodning til Dig, vor Broder, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse indtrængende paalægger Dig, at Du med vor naadige Velsignelse tiltræder denne Kirke og uafladelig viser Dig saa omsorgsfuld med at øge dens Ære og fremme dens Tarv, at Din Berømmelse maa lyse hos nær og fjærn ved det, Du opnaar, og vi maa kunne glæde os ved, naar Tiden kræver det, at vise Dig den Naade, Du fortjener, og give gunstigt og velvilligt Svar paa Dine berettigede Ønsker. Givet i Viterbo den 13. Januar i vort Pontifikats 1. Aar.