Tekst og udgave
forrige næste

Ericus/ dei gracia Danorum Sclauorumque rex/ omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Notum facimus uniuersis. quod nos dilectos nobis. ciues de Stralæsund. quociens. et ubi. circa partes regni nostri. naufragium. quod tamen deus auertat contigerit eos pati. eisdem libertatibus ac iuribus circa res suas de naufragio saluatas. uel saluandas gaudere uolumus ac uti. quibus tempore dilecti aui nostri. regis Waldemari felicis memorie sunt gauisi. ♦ Insuper uolumus. quod aduocati nostri quando dicti ciues ad partes regni nostri cum mercibus suis declinauerint res aliquas ab eis non recipiant nec emant contra eorum uoluntatem. set si aliquas res ab eis de bona ipsorum uoluntate emerint mandamus ipsis ut eisdem ciuibus pro huiusmodi rebus receptis precium quod tenentur absque omni eorum molestacione ad ipsorum persoluant uoluntatem. et hoc non omittant sicut regiam effugere uoluerint ulcionem/ ♦ Datum Roskildis. anno domini mo/ cco/ lxxo. septimo. in sabbato ante dominicam palmarum teste domino N. cancellario.

24 N. = Nicholao.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi vil, at vore elskede Borgere i Stralsund, naar og hvor de end maatte lide Skibbrud i vort Rige — hvad Gud forbyde — for deres Gods, som er eller vil blive frelst fra Skibbruddet, skal nyde og have de samme Friheder og Rettigheder, som de har nydt paa vor elskede Bedstefaders, Kong Valdemars Tid, salig I hukommelse. Fremdeles ønsker vi ikke, at vore Fogeder, naar de nævnte Borgere kommer til vort Rige med deres Varer, køber eller modtager noget af dem mod deres Vilje, men hvis de køber noget af dem med deres gode Vilje, paalægger vi dem, at de til Borgerne for de modtagne Varer, uden paa nogen Maade at forulempe dem, skal betale den Pris, som de er forpligtede til, paa den Maade, som Borgerne ønsker, og ikke undlade det, saafremt de ønsker at undfly vor kongelige Hævn. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1277 Lørdag før Palmesøndag med Herr Niels Kansler som Vidne.