Tekst og udgave
forrige næste

Glorioso domino suo Erico dei gratia Danorum Slauorumque regi: <B.>: et T. eadem gratia Slessuicensis et Ripensis episcopi, Iacobus prepositus de Barugsyssel Petrus Ionnessun, Iohannes Ionssun et Iohannes dictus Grubby, salutem et quicquid poterunt reuerentie, seruitii et honoris ♦ Maiestati uestre dignum duximus rescribendum, quod dominus abbas monasterii Loci Dei de quodam Marthe dicto Littlæ quartam partem unius otting in Drowidt habita scotatione tam in placito Lugum quam in presentia domini Ripensis pleno pretio comparauit, et postmodum propter heredes dicti Marthe fuerat in quieta posessione, nec unquam huiusmodi quartam partem aliquatenus resignauit, licet quidam Tuwo dictus, uel filius suus post eum, dictum dominum abbatem super dicta causa aliquatenus indebite molestare ex quorundam suggestione curauerunt, cum tamen nunquam habuerunt aliquid in dicto otting, qui uulgariter dicitur Alsleff otting, quamuis memoratus Marthæ ante huiusmodi alienationem sibi de succisione uirgarum et sepiariorum propter mutuam dilectionem, gratiam aliquando fecerat specialem, et hoc presentibus protestamur ♦ Datum anno m cc lxxxo in festo beati Mauritii.

15 (B.):= Bondo] D: ms. 16 T. = Tuco.

Bonde og Tyge, af Guds Naade Bisper i Slesvig og Ribe, Jakob, Provst i Barvedsyssel, Peder Jensen, Jens Jensen og Jens kaldet Grubbe, til deres glorværdige Herre Erik, af samme Naade de Danskes og Venders Konge, Hilsen med Ærbødighed, Hyldest og Hæder.

Vi har anset det for Ret at svare Eders Majestæt, at Herr Abbeden i Løgum Kloster af Marte kaldet Lille ved at betale den hele Købesum har købt en Fjerdedel af en Otting i Draved efter Tilskødning saavel paa Tinge i Løgum som i Nærværelse af Herr Bispen i Ribe, og at han siden har ejet den i Fred fra nævnte Martes Arvingers Side, og at han aldrig paa nogen Maade har opgivet bemeldte Fjerdedel, selvom en Mand ved Navn Tue og hans Søn efter ham paa andres Tilskyndelse i nogen Grad har fortrædiget nævnte Herr Abbed utilbørligt med Hensyn til den nævnte Sag, skønt de dog aldrig har haft nogen Ret i den nævnte Otting, der paa Folkemaalet kaldes Alslev Otting, omendog den omtalte Marte før denne Afhændelse for fælles Venskabs Skyld undertiden havde tilstaaet ham den særlige Gunst at maatte afhugge Kviste og Gærdsel, hvilket vi erklærer ved dette Brev. Givet i Aaret 1280 paa St. Mauritius' Dag.