Til vor ærværdige Broder, Biskop Tyge af Ribe. Vore elskede Sønner Simon og Jens af Augustinerordenen, Kanniker ved Kirken i Viborg, har meddelt os, at Kapitlet ved samme Kirke, da den i sin Tid var berøvet sin Hyrdes Trøst, i Enighed og paa kanonisk Vis valgte den nu afdøde Kannik Asser, som dengang var i Live, til Biskop i Viborg, og at fornævnte udvalgte Biskop og Kapitel efter at have forelagt dette Valg for deres kirkelige Overhoved, Ærkebiskop Jakob af Lund, salig Ihukommelse, og ydmygt bedt ham om at bekræfte det, eftersom denne Ærkebiskop imod al Retfærdighed nægtede at bekræfte Valget, appellerede til det apostoliske Sæde. Men nævnte Ærkebiskop gav uden at tage Hensyn til denne Appel Broder Peder af Franciskanerordenen Provision paa Kirken som en fuldbyrdet Kendsgerning, skønt han ikke kunde det efter Loven, og meddelte ham siden Indvielsens Naadegave; det nævnte Kapitel appellerede derfor, da dette var kommet til dets Kundskab, for anden Gang til samme Sæde. Da saa siden fornævnte Peder personlig og Modpartens befuldmægtigede en Tidlang havde procederet for vor Forgænger Pave Clemens 4., salig Ihukommelse, i denne Sag, der angik Valget og Provisionen, og hvis Afgørelse var tilfaldet det apostoliske Sæde, ønskede nævnte Asser at sørge for sin egen Fred, hvorfor han frit og af egen Drift gav Afkald paa dette Valg overfor nævnte Kapitel. Kapitlet modtog denne Embedsnedlæggelse og valgte i Enighed ved kanonisk Valg Sallingkirkens nu afdøde Provst Niels, som dengang var i Live, til deres Biskop, og da der siden var blevet indsat befuldmægtigede for Niels og Kapitlet til Forfølgelse af den ofte nævnte Sag ved det apostoliske Sæde, udnævnte vore Forgængere, de romerske Bisper, først Pave Gregor 10., salig Ihukommelse, vor Forgænger Pave Johannes 21., salig Ihukommelse, som da var Biskop af Tusculum, og senere Nicolaus 3., salig Ihukommelse, vor ærværdige Broder Latinus, Biskop af Ostia, og endelig — da denne drog bort til fjerne Egne, — vor elskede Søn Jakob, Kardinaldiakon af Sta. Maria in via lata, til Dommere for Parterne i denne Sag. Da fornævnte Peder og den udvalgte Biskop Niels og de befuldmægtigede havde procederet i Sagen for denne Kardinal Jakob, og der omsider fra en foreløbig Kendelse, som denne havde afgivet i Sagen, af fornævnte udvalgte Biskop Niels og Kapitlet var blevet appelleret til vor Forgænger Nicolaus, døde den udvalgte Biskop Niels ved Kurien. Da saa fremdeles det nævnte Kapitel paa kanonisk Vis og i Enighed havde valgt vor elskede Søn Troels, Provst ved samme Kirke i Viborg til deres Biskop, drog fornævnte Peder, som paa det daværende Tidspunkt i den Anledning opholdt sig ved Kurien, ledet af Begærlighed, inden Sagen endnu var afgjort, hjem til Kirken i Viborg, bemægtigede sig den uden videre med Magt og styrer den endnu.

Da samme Peder, idet han ligesom havde daarlig Samvittighed i denne Sag, derfor blev heftig bekymret for, at der ved fornævnte udvalgte Biskop Troels' Modstand skulde rejse sig en Oprørets Storm mod ham i samme Kirke, fattede han en uretfærdig Vrede mod denne Troels og lod ham med Tilsidesættelse af Gudsfrygt og sit eget Munkelivs Ære uden videre tage tilfange og derefter sætte i Fængsel, og han gyser ikke tilbage for at fremture i dette formastelige Overgreb, men holder ham endnu fangen. Da derfor dette, om det forholder sig rigtigt, kræver baade Retfærdighedens Svøbe og et frelsebringende Revselsesris, paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, at Du, hvis Du finder, at det, der siges om fornævnte udvalgte Biskop Troels' Tilfangetagelse, Anbringelse og Tilbageholdelse i Fængsel, er rigtigt, først skal formane og derefter under Anvendelse af Kirkens Straf med Udelukkelse af Appel tvinge den nævnte Peder til at gengive fornævnte Troels den fulde Frihed og, om fornødent, dertil paakalde den verdslige Arms Hjælp. Endelig skal Du, for at ikke dette formastelige Overgreb, om det forbliver ustraffet, skal blive et Forbillede for andre til at begaa noget lignende, paa vore Vegne med een afgørende Stævning lade fornævnte Peder indstævne til personlig inden seks Maaneder efter Din Stævning at give Møde for os med al Ret og Sikkerhed vedrørende denne Sag for at faa, hvad han fortjener for dette Overgreb og tillige for alt det øvrige foran omhandlede, og for med Guds Hjælp at høre en retfærdig Dom herfor. Fristen og Formen for Stævningen og alt, hvad Du foretager Dig desangaaende, skal Du sørge for troværdigt at meddele os ved Brev med udførlig Beretning derom. Givet i Orvieto den 26. April i vort Pontifikats 2. Aar.