Magnus, af Guds Naade de Sveers og Gøters Konge til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen evindeligt med Herren.

Vi erklærer og anerkender ved dette Brev, at der mellem Norges høje Konge som den ene Part og Søstæderne Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund, Greifswald, Riga og Tyskerne i Visby og de nævnte Stæders Indbyggere (som den anden Part)N er aftalt følgende: at hvis Danmarks Konge klager over, at Norges Konge har gjort ham Skade og paakalder de nævnte Stæders Bistand mod ham, skal Stæderne sende deres Breve til Norges Konge om, at han skal yde Danmarks Konge Retfærdighed. Hvis Norges Konge efter at have modtaget disse svarer tilbage, at det vil han, og at han i dette Øjemed erklærer sig rede til ogsaa at fastsætte en Dag, hvor han og Danmarks Konge kan mødes for at drøfte de Sager, som er dem imellem, maa omtalte Stæder, saa længe nævnte Konge af Norge virker for at yde Danmarks Konge Retfærdighed, ikke bistaa Danmarks Konge og hverken offentligt eller hemmeligt gøre noget mod Norges Konge. Og naar Kongerne kommer sammen, skal hver for sig udpege en god Mand og begge tilsammen en tredje og ved den Voldgiftsdom, som de tre eller to af dem fælder, skal det staa fast, hvem af nævnte Konger der har den retfærdigste Sag. Og hvis Voldgiftsmændene mener, at Norges Konge har Ret, maa Stæderne ikke hjælpe Danmarks Konge imod ham. Men hvis de fælder den Kendelse, at Danmarks Konge har den retfærdigste Sag, saa kan Stæderne, hvis de vil, hjælpe Kongen af Danmark, dog saaledes at — selvom der udbryder og begynder Krig — nævnte Stæders Indbyggere i Norge og Nordmændene i fornævnte Stæder kan vende hjem med deres respektive Ejendele og Personer i Behold i een Maaned, efter at det staar fast, at Voldgiftskendelsen er fældet. Men hvis maaske nogle vil forblive, hvor de da er, skal baade de selv og deres Ejendele frit kunne blive paa begge Sider, indtil Krigen er endt. Men hvis nævnte Stæders Indbyggere ikke inden otte Aar fra nærmest foregaaende Pinsedag har ydet Danmarks Konge Hjælp, maa de derefter ikke bistaa nogen mod Norges Konge, undtagen at hver Stad kan hjælpe sin Lensherre, hvis Norges Konge lader ham angribe, og ikke maa de forbinde eller sammensværge sig med nogen, uden at de bestandigt for Fremtiden undtager Norges Herre Konge og erklærer, at de intet vil gøre mod ham. Og hvis Norges Herre Konge slutter Forbund eller Edsforbund med nogen, skal han paa samme Maade udelukke og undtage Stæderne. Til Vidnesbyrd om dette er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Kalmar i det Herrens Aar 1285, Dagen før alle Helgensdag.