Tekst og udgave
forrige næste

Edwardus dei gracia. rex Anglorum. dominus Hibernie, et dux Aquitanie dilecto consanguineo et fideli suo Edmundo comiti Cornubie regni Anglie custodi/ salutem. ♦ Alias/ nostris temporibus inauditi/ in regem quondam Dacie egregii principis/ affinis/ et amici nostri karissimi/ E. regis Norwegie/ auum per germanos ipsius regis Dacie sceleris perpetrati flagicium/ nobis per ipsius regis Norwegie litteras/ et nuncium/ intimatum/ cordi nostro horrorem incussitz ♦ Nam iuxta illud. Felix quem faciunt aliena pericula cautum/ et illud, Nam tua res agitur/ paries dum/ proximus ardet/ detestabilitas huiusmodi facinoris est omnibus principibus et nobilibus. in exemplum. et omnes debent assurgere ad uindictam. ♦ Etideouobis mandamus/ quod omnibusiillis de regno nostro/ mi litibus/ et aliis/ qui cum nobili uiro Oliuero de Monte Spine comite Saresburgh/ ipsius regis Norwegie nuncio/ in eiusdem regis subsidium ire uoluerint/ prebeatis uice nostra licenciam/ et liberam commeatum. ♦ Teste me ipso apud Parisius xxii. die iunii. anno regni nostri. quartodecimo.

22 E. = Erici.

— auum)] 0. I. ms.

25: cf. Cyllenus udgave (1493) af Tibul (ad 3, 6, 43 feliv quicumque dolore alterius disces posse carere suo); hexametret anføres som et anonymt citat ogsaa i Erasmi Roterodami Adagiorum chiliades (1599) s.1628 (vulgo iactatus versus est). — Horatii epist. 1, 18, 84.

Edward, af Guds Naade de Anglers Konge, Herre til Irland og Hertug af Aquitanien, hilser sin elskede Frænde og tro Mand Edmund, Jarl af Cornwall, Kongeriget Englands Værge.

Den ellers i vor Tid uhørt skændige Forbrydelse, der af den danske Konges egne Brødre er blevet begaaet mod selve Danmarks forhenværende Konge, Bedstefar til den udmærkede Fyrste, vor Nabo og kære Ven Kong Erik af Norge, har ved samme Konge af Norges Brev og os meddelte Budskab fyldt vort Hjerte med Afsky. Thi bortset fra det kendte Ord: Lykkelig den, der bliver gjort ved andres Fare forsigtig, og det berømte: Thi ogsaa Dig det berører, naar Naboens Hus staar i Flammer, er en saa afskyelig Misgerning til Skræk og Advarsel for alle Fyrster og Stormænd, og alle bør rejse sig til Hævn. Og derfor paalægger vi Eder, at I paa vore Vegne giver alle de Riddere og andre fra vort Rige, som med den velbyrdige Mand Alv af Tornberg, Jarl af Sarpsborg, Kongen af Norges Udsending, vil drage samme Konge til Hjælp, Tilladelse dertil og frit Lejde. Bevidnet af mig selv i Paris den 22. Juni i vort Kongedømmes 14. Aar.