Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa og Ac.

(Aa:)

Anno domini 1289 feria tertia post festum trinitatis Gisico synodum generalem habet Othoniæ, publicat libertatem sacerdotibus, ac faciendi de bonis propriis testamentum potestatem concedit pro illorum arbitrio accusans superiorum episcoporum uiolentiam qui eorum bona aut ad se rapiebant omnia, aut partem eorum, ♦ Constituit quoque de bonis intestati.

(Ac:)

Aar 1289. tredie dagen effter hellig trefoldigheds søndags effter allehaande wskick før vaar/ haffuer bisp Gesico til Othense/ paa it landemode giort slig en forordning/ om preste vdi hans stifft/ deris rørendis gods/ at de det maatte vere mectige vdi deris leffuendis liff/ at giøre oc lade aff/ effter deris vilie. ♦ Item vdi testamente oc døds time/ dog intet aff deris kirckers egendeel at maa affhende. ♦ Døde nogen intesterit, hans gods skulde icke affhendis/ vden bispens vilge oc samtycke/ men bliffue vdi retten indlagd/ ♦ Hand bandsætte oc alle dem/ som borttog preste deris gods vdi deris leffuendis liff/ eller effter deris død.

8 tredie dagen] Hvitfeld har aabenbart enten misforstaaet feria tertia, eller talt dagene paa den romerske vis, hvorved tirsdag bliver trediedagen efter søndag.

1. Referat af Hamsfort:

I det Herrens Aar 1289 Tirsdag efter Trinitatis holder Gisike en Generalsynode i Odense, bekendtgør Præsternes Frihed og giver dem Adgang til at gøre Testamente angaaende deres eget Gods efter eget Forgodtbefindende, idet han klager over tidligere Bispers voldelige Fremfærd, som tilrev sig alt deres Gods eller en Del deraf. Han traf ogsaa Bestemmelse om deres Gods, som døde uden at have gjort Testamente.

2. Referat af Hvitfeld:

Aar 1289, Tredjedagen efter Trinitatis, efter at der tidligere herskede al Slags Uskik, har Biskop Gisike af Odense paa en Synode forordnet om sit Stifts Præsters Løsøre, at de maatte raade derover, som de vilde, under deres Levetid, og ligeledes ved Testamente i deres Dødstime, dog maatte de intet afhænde af deres Kirkers Ejendom. Hvis nogen døde uden Testamente, skulde hans Gods ikke afhændes uden Bispens Vilje og Samtykke, men blive i Rettens Værge. Han banlyste ogsaa alle, der berøvede Præster deres Ejendom, mens de levede eller efter deres Død.