DD nr. 12920101002

1292. 1. januar. Rom 59

Pave Nicolaus 4. bemyndiger ærkebiskop Jens Grand af Lund til at give dekanen Torkil sammesteds dispensation, saa at han foruden sit prælatur maa modtage et præsteembede.

A: tabt — Aa: Reg.Vat. 46 f.133r. ep. 667.

Tryk: Bull. Dan. 749 nr. 863 — Reg. de Nicolas IV ed. Langlois 860 nr. 6404. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 59; DRB. II:4 nr. 59 (i oversættelse).

Uenerabili fratri .. archiepiscopo Lundensi. ♦ Cum sicut ex parte tua fuit propositum coram nobis decanatus Lundensis ecclesie fructus/ redditus et prouentus adeo sint tenues et exiles/ quod dilectus filius Thorkillus decanus eiusdem ecclesie nequit ex eis iuxta sui status decentiam comode sustentari. nos uolentes illam in hac parte tibi gratiam facere que dicto decano fructuosa reddatur. tuis supplicationibus/ inclinati fraternitati tue presentium tenore concedimus ut cum eodem Thorkillo auctoritate nostra dispenses/ quod preter decanatum predictum possit unicum aliud beneficium ecclesiasticum curam animarum habens licite recipere si ei canonice offeratur/ ac una cum eodem decanatu libere retinere/ constitutione generalis concilii super hoc edita/ et qualibet alia contraria non obstante/ prouiso quod decanatus et beneficium huiusmodi debitis obsequiis non fraudentur et animarum cura in eis nullatenus negligatur. ♦ Datum Rome apud sanctam Mariam Maiorem. kalendas Ianuarii. anno quarto.

18 . .=Iohanni.

27: c. 28 X de prebendis et dignitatibus III 5.

Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop (Jens) af Lund. Da Du har forebragt os, at Frugter, Afgifter og Indkomster af Lundekirkens Dekanat er saa ringe og usle, at vor elskede Søn Torkil, samme Kirkes Dekan, ikke paa passende Maade deraf kan faa standsmæssigt Udkomme, vil vi i dette Anliggende vise Dig en Naade, som kan blive indbringende for nævnte Dekan, og, idet vi bøjer os for Din Ansøgning, ved dette Brev tilstaa Dig, vor Broder, at Du paa vore Vegne maa give samme Torkil Dispensation, saa at han foruden fornævnte Dekanat maa have Lov til at modtage et enkelt andet gejstligt Embede med Sjælesorg, for saavidt det gives ham i Overensstemmelse med den kanoniske Ret, og til frit at beholde det sammen med Dekanatet, uanset det almindelige Kirkemødes Bestemmelse herom og en hvilkensomhelst anden Bestemmelse, som strider herimod, forudsat at den pligtige Tjeneste ved Dekanatet og Embedet ikke forringes og Sjælesorgen i dem ikke forsømmes. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 1. Januar i (vort Pontifikats) 4. Aar.