© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus Ericus dei gratia Danorum Sclauorumque rex, dux Estonie. salutem in omnium saluatore. ♦ Tenore presentium omnibus declaramus et notum facimus, quod sicut de plurimorum nobilium et honorabilium regni nostri tam clericorum quam laicorum qui se presentes affuisse dixerunt firma assertione cognouimus et communis ac publica fama sonat, nobiles domicelle dilecte consanguinee nostre Agnes et Iutta filie clare memorie domini Erici quondam regis Dacie, habitum religionis sororum monasterii sancte Agnetis Roskildis Roskildensis dyocesis assumpserunt, quarum prior Agnes uidelicet monasterii eiusdem prima fundatrix ipsum monasterium omnibus et singulis bonis suis que ei iure hereditario debebantur legaliter et canonice dotauit. ♦ Altera uero, Iutta scilicet post aliquantum tempus ad statum eundem eam sequens omnia et singula bona, que eam iure hereditario contingebant eidem monasterio per manum inclite memorie domini Erici tunc regis Dacie patris nostri legaliter scotauit et contulit iure perpetuo possidenda. ♦ Utraque autem earum expleto probationis temporeregularem fecit professionem et sollempnem et ibidem postmodum una post alteram facte fuerunt priorisse ac monasterium ipsum quamdiu domicelle eedem in statu quem assumpserant perstiterunt bona omnia predicta utriusque sororis Agnetis uidelicet, usque ad septimum annum ab ingressu ordinis, Iutte autem usque ad quartum annum in possessione libera tenuit et possedit. ♦ Postmodum uero cum instigante bonorum omnium inimico, abiecto regularis obseruantie federe, ad eum cui prius renunciauerant secularis uite cursum redissent prefata bona omnia et singula monasterio predicto auferentes per secularis potentie uiolentiam detinuerunt et quamdiu uixerunt commutando, uendendo donando et concedendo ordinauerunt pro sue arbitrio uoluntatis, in preiudicium et iniuriam monasterii supradicti. ♦ Deinde autem cum ex hac uita migrassent, prefatus dominus rex Dacie pater noster bona omnia predicta domicellarum predictarum, quorundam suggestionibus informatus quasi ad ius regium pertinerent usque ad mortem suam occupari fecit et teneri cum fructibus inde perceptis. ♦ Sed cum eidem patri nostro successissemus in regno et innitentes conscientie sue bona supradicta occupassemus et tenuissemus sicut ipse, tandem transcursis puerilibus annis per multorum maiorum et honorabilium regni nostri tam clericorum quam laicorum directionem plenius et clarius intelleximus quod nec pater noster ante nos, nec nos post ipsum tute tenuimus et occupauimus bona illa; ♦ Propter quod secundum ipsorum directionem, consilium et admonitionem securitati anime nostre et patris nostri prouidere curantes, ac monasterium supradictum, quod a nostris institutum fuit progenitoribus, et constructum fauorabiliter prosequi cupientes ne dissipationis omnimode dispendium, quod propter defectum rerum temporalium sororibus ibidem relictis iam de necessitate uidebatur incumbere, eueniret, bona prefata omnia et singula a patre nostro et a nobis occupata et detenta in generali placito terre Sialandie pluribus nobilibus et popularibus presentibus plene et integre dimisimus et resignauimus facta prius compositione amicabili inter nos et uenerabilem patrem priorem prouincialem fratrum predicatorum ex parte ipsius monasterii de fructibus inde perceptis. ♦ In cuius rei euidentiam sigillum nostrum presentibus duximus apponendum ♦ Actum et datum Roskildis. anno domini m. cc. xc. vi. idibus martii. presentibus uenerabilibus dominis Iohanne episcopo Roskildensi et magistro Yserno domini pape capellano ac nuncio et nobilibus uiris dominis Achone Iohannis quondam dapifero nostro, Petro prefecto Scanie Nicolao Magni et aliis pluribus de consilio nostro.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, som ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.
Vi erklærer med dette Brev og gør vitterligt for alle, at de velbyrdige Frøkener, vore elskede Frænder, Agnes og Jutta, Døtre af Herr Erik, salig Ihukommelse, Danmarks forhenværende Konge — saaledes som vi har erfaret af mange velbyrdige og højbaarne Mænd i vort Rige, saavel gejstlige som verdslige, der med Bestemthed har hævdet, at de var tilstede, og saaledes som det forlyder efter almindelig og gængs Tale — har antaget Ordensdragten i St. Agnete Nonnekloster i Roskilde, i Roskilde Stift. Af disse har den første, nemlig Agnes, samme Klosters første Grundlæggerske, lovligt og kanonisk skænket Klostret alt sit Gods, som tilkom hende ifølge Arveret. Den anden, nemlig Jutta, fulgte efter nogen Tid hendes Forbillede, indtraadte i samme Stand og skødede og overdrog efter Loven til det samme Kloster gennem Herr Erik, salig Ihukommelse, der dengang var Konge af Danmark, vor Fader, alt sit Gods, som tilkom hende ifølge Arveret, at besidde med Rette til evig Tid. Og efter at de begge havde haft en Prøvetid, aflagde de det højtidelige Ordensløfte, og senere blev den ene efter den anden gjort til Priorinde sammesteds; og Klostret besad og havde i fri Besiddelse alt det fornævnte Gods tilhørende begge Søstre, saalænge som disse Frøkener forblev i den Stand, som de havde antaget, Agnes' nemlig indtil det syvende Aar efter hendes Indtræden i Ordenen og Juttas indtil det fjerde. Men senere, da de efter Anstiftelse af alle gode Menneskers Fjende havde brudt deres Ordensløfte og var vendt tilbage til det verdslige Liv, som de tidligere havde forsaget, fratog de fornævnte Kloster alt det fornævnte Gods voldeligt med den verdslige Magts Hjælp, beholdt det, og raadede — saalænge de levede — efter eget Forgodtbefindende over dette Gods med Hensyn til Mageskifte, Salg, Gave og Foræring til Skade og Uret for ovennævnte Kloster. Men da de derefter var vandret bort fra dette Liv, lod fornævnte Herre, Danmarks Konge, vor Fader, alt det Gods, som tilhørte fornævnte Frøkener — efter ved visse Menneskers Raad at have faaet den Forestilling, at det skulde falde ind under den kongelige Ret — beslaglægge og holde tilbage indtil sin død sammen med de deraf oppebaarne Frugter. Men da vi havde efterfulgt samme vor Fader i Kongedømmet og i Tillid til hans Samvittighed ligesom han havde beslaglagt og tilbageholdt ovennævnte Gods, indsaa vi omsider efter at have passeret Barneaarene, vejledte af mange velbyrdige og ærværdige Mænd i vort Rige, saavel gejstlige som verdslige, fuldt og klart, at hverken vor Fader før os eller vi selv efter ham har tilbageholdt og beslaglagt dette Gods med sikker Hjemmel. Ifølge disses Vejledning, Raad og Formaning søger vi at drage Omsorg for vor og vor Faders Sjælefrelse og ønsker med Velvilje at støtte ovennævnte Kloster, som er blevet indstiftet og opført af vore Forgængere, for at det ikke paa nogen Maade skal rammes af Adsplittelsens Ulykke der, som Følge af Mangelen paa timelige Ting allerede nødvendigvis syntes at forestaa de tilbageblevne Søstre. Derfor har vi paa Sjællands Landsting i Nærværelse af mange af Adelen og af Folket fuldt og helt givet Afkald paa og frasagt os alt det fornævnte Gods, som vor Fader og vi har beslaglagt og tilbageholdt, efter først at have afsluttet en venskabelig Overenskomst mellem os og den ærværdige Fader, Dominikanerbrødrenes Provincialprior paa Klostrets Vegne angaaende de oppebaarne Frugter. Til Bevis for dette har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Forhandlet og givet i Roskilde i det Herrens Aar 1296 den 15. Marts i Nærværelse af de ærværdige Herrer, Jens, Biskop af Roskilde og Magister Isarn, Herr Pavens Kapellan og Udsending og de velbyrdige Mænd, Herrerne Aage Jonsen, vor forhenværende Drost, Peder, Skaanes Gælker, Niels Mogensen og flere andre af vort Raad.