Tekst og udgave
forrige næste

Uniuersis presentes litteras inspecturis, Ottho Arusiensis ecclesie archidyaconus, salutem in domino sempiternam. ♦ Uolentes ut dignum est testimonium perhibere ueritati, tenore presentium declaramus et notum facimus, nobis de certo constare ac notum esse, quod nobilis domicella Agnes filia quondam clare memorie domini Erici Dacie regis illustris, sancto concepto proposito sub religionis habitu domino seruiendi ad honorem domini nostri Iesu Christi ac gloriose matris eius ac beate Agnetis uirginis et martiris monasterium sororum sub regula beati Augustini et cura fratrum ordinis predicatorum domino famulantium in ciuitate Roskildensi, dyocesis Roskildensis assumpsit construere et construxit et sororum eiusdem ordinis habitum cum aliis pluribus eiusdem propositi et deuotionis assumpsit, dotans ipsum monasterium quod sancte Agnetis dici et esse uoluit, de bonis suis omnibus que ei iure hereditario debebantur prout euidenter ostenditur per instrumentum super hoc confectum, sigillis capituli Roskildensis, et communitatis eiusdem ciuitatis ac sub proprio communitum, ♦ Postmodum soror sua germana domicella Iutta consimili concepto proposito, in eodem monasterio sororum, assumpto religionis habitu in nostra presentia et aliorum plurium tam religiosorum quam secularium se reddidit et omnia bona sua ipsam iure hereditario contingentia predicto monasterio iure possidenda perpetuo per manum inclite memorie domini Erici tunc regis Dacie illustris fauentis et consentientis, secundum leges terre contulit et scotauit. ♦ Interrogata uero an inducta blanditiis uel minis uel aliquo modo artata habitum religionis assumpserit et ea que supradicta sunt fecerit spontanea uel coacta, respondit euidenter et aperte coram omnibus uoce libera se non per coactionem, nec per inductionem, sed per spiritus sancti instigationem et amore Iesu Christi hec fecisse. ♦ In cuius signum capillis capitis sui precisis cum magna deuocione se et sua diuino seruitio obtulit, sorore eius germana uidelicet domicella Agnete tunc ibidem priorissa existente. ♦ Transacto uero probationis tempore, professione facta sollempni, sorore eius germana Agnete uidelicet ab officio absoluta ipsa soror Iutta tunc professa in priorissam est canonice electa et per priorem prouincialem fratrum predicatorum confirmata, et sic successiue una post alteram in eodem monasterio ambe fuerunt priorisse, ac monasterium ipsum quamdiu domicelle eedem in statu quem assumpserant perstiterunt, bona omnia predicta utriusque sororis pluribus annis in possessione libera tenuit et possedit. ♦ Postmodum uero cum instigante bonorum omnium inimico, abiecto regularis obseruantie federe, cum ad eum cui prius renunciauerant secularis uite cursum redissent bona prefata omnia et singula quibus predictum monasterium institutum fuerat et dotatum eidem monasterio auferentes per secularis potentie uiolentiam detinuerunt et quamdiu uixerunt, commutando, uendendo, dando, et concedendo ordinauerunt pro sue arbitrio uoluntatis in preiudicium et iniuriam monasterii supradicti, priore prouinciali et fratribus ordinis predicatorum ex parte sepedicti monasterii singulis annis querulantibus et conquerendis de premissis. ♦ In cuius rei testimonium et euidentiam, sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Arusie, anno domini m. cc. nonagesimo sexto, quinto kalendas aprilis

Otto, Ærkedegn ved Kirken i Aarhus, til alle, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.

Idet vi, som det sømmer sig, ønsker at fremlægge et Bevis for Sandheden, erklærer vi og gør vitterligt med dette Brev, at det staar for os som sikkert og aabenbart, at den velbyrdige Frøken Agnes, Datter af Herr Erik, Danmarks berømmelige Konge, salig Ihukommelse, efter at have fattet det fromme Forsæt i Ordensdragt at tjene Gud til Ære for vor Herre Jesus Kristus og hans glorrige Moder og den hellige Jomfru og Martyr Agnes, paatog sig at bygge og byggede et Kloster for Nonner, der i Staden Roskilde i Roskilde Stift kunde tjene Gud efter den hellige Augustins Regel og under Tilsyn af Dominikanerbrødrene; og hun antog samme Søstres Ordensdragt sammen med flere andre, der havde samme fromme Forsæt, idet hun skænkede Klostret, som hun ønskede skulde kaldes og være St. Agnetes, alt sit Gods, som tilkom hende ifølge Arveret, saaledes som det tydeligt fremgaar af et herom opsat Aktstykke, sikret med Roskildekapitels, Roskilde Stads og hendes eget Segl. Senere gav hendes kødelige Søster, Frøken Jutta, efter at have fattet det samme Forsæt, sig ind i samme Nonnekloster, efter i vor og mange andres Nærværelse, saavel gejstlige som verdslige, at have taget Ordensdragten; og hun overdrog og tilskødede fornævnte Kloster efter Landets Lov alt sit Gods, som tilhørte hende ifølge Arveret, at besidde med Rette til evig Tid, gennem Herr Erik, salig Ihukommelse, dengang Danmarks berømmelige Konge, som begunstigede dette og samtykkede heri. Men da hun blev adspurgt, om hun forledt ved Overtalelse eller Trusler eller paa anden Maade presset dertil havde taget Ordensdragten, og om det, som er ovenanført, er gjort frivilligt eller tvungent, svarede hun tydeligt og aabent i alles Nærværelse med fri Røst, at hun gjorde dette ikke paa Grund af Tvang eller Overtalelse, men efter Indskydelse af den Helligaand og af Kærlighed til Jesus Kristus. Til Tegn herpaa viede hun sig og sit Gods med mange fromme Løfter, efter at hendes Hovedhaar var klippet af, til den hellige Tjeneste, medens hendes kødelige Søster, nemlig Agnes, var Priorinde sammesteds. Efter Udløbet af Prøvetiden og efter højtidelig at have aflagt Løftet, og efter at hendes kødelige Søster, nemlig Agnes, var blevet løst fra sit Embede, valgtes Søsteren Jutta, som da havde aflagt sit Løfte, paa kanonisk Vis til Priorinde og blev anerkendt af Dominikanerbrødrenes Provincialprior, og saaledes blev de i Rækkefølge, den ene efter den anden, begge Priorinder i det samme Kloster; og Klostret havde i mange Aar i fri Besiddelse og besad alt det fornævnte Gods tilhørende begge Søstre, saalænge disse Frøkener forblev i den Stand, som de havde antaget. Men senere, da de paa Anstiftelse af alle gode Menneskers Fjende havde brudt deres Ordensløfte og var vendt tilbage til det verdslige Liv, som de tidligere havde forsaget, tilbageholdt de voldeligt med den verdslige Magts Hjælp alt det omtalte Gods, hvormed fornævnte Kloster var bleven grundlagt og doteret, idet de fratog Klostret det, og, saalænge de levede, efter eget Forgodtbefindende frit raadede herover med Hensyn til Mageskifte, Salg, Gave og Foræring til Skade og Uret for ovennævnte Kloster, mens Provincialprioren og Dominikanerbrødrene hvert Aar paa oftnævnte Klo sters Vegne klagede og besværede sig i Anledning af ovenstaaende. Til Vidnesbyrd og Bevis herfor er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Aarhus 1296 den 28. Marts.