Tekst og udgave
forrige næste

Magnifico/ ac excellenti principi/ domino Erico. regi Danorum/ amico suo karissimo. Albertus. dei gracia Romanorum rex/ semper augustus/ sincerum/ ac regium in omnibus complacendi affectum. ♦ Prudentes uiri . . ciues Lubicenses\ fideles nostri dilecti/ nostro culmini proposuerunt/ grauiter conquerendo. quod bona sua/ ipsis post naufragium per uestros .. officiatos/ et homines/ in uestri regni districtibus/ uiolenter/ et contra iusticiam sint ablata/ petentes/ a nobis/ super hoc/ quantum possemus/ salubri sibi remedio subueniri. ♦ Propter quod excellenciam uestram rogamus plenissimo cum affectu quatenus ipsis ciuibus/ in perdicione rerum suarum per naufragium deperditarum/ debite compassionis officium exhibentes/ ac inspecta iuris/ et nostra reuerencia\ speciali\ restituatis/ et procuratis restitui/ ablata huiusmodi indilate/ ut obinde/ in casu maiori/ uel consimili/ uestris debeamus affectibus/ promptis desideriis/ conplacere. ♦ Ceterum petimus seriose/ ut ipsos ciues/ in eo iure/ quo per diue recordationis/ uestros progenitores/ illustres/ et uos/ priuilegiati existunt/ tenere dignemini/ et fouere\ ipsis priuilegiis/ in sua firmitate firmiter permansuris. ♦ Datum in Nueremberg .x. kalendas. februarii. regni nostri anno secundo\

Albrecht, af Guds Naade Romernes Konge, semper Augustus, til den stormægtige og høje Fyrste, Herr Erik, de Danskes Konge, sin kære Ven, dyb og kongelig Hengivenhed i alt.

De gode Mænd, ..., Borgere i Lübeck, vore elskede tro Mænd, har under alvorlig Klage forebragt vor Højhed, at deres Gods efter Skibbrud med Magt og imod Retten er blevet frataget dem af Eders Fogeder og Mænd i Eders Kongeriges Landskaber, idet de bad os om at hjælpe dem i dette Anliggende med klog Bistand, saa meget vi kan. Af den Grund beder vi i dybeste Kærlighed Eders Højhed om, at I, idet I paa behørig Maade viser disse Borgere Medlidenhed med Hensyn til deres ved Skibbrud tabte Gods og i Betragtning af den særlige Ærbødighed, I skylder Retten og os, tilbagegiver og sørger for at tilbagegive det fratagne ufortøvet, saa at vi som Følge deraf i større eller lignende Ting kan tjene Eder ved hurtigt at opfylde Eders Ønsker. Iøvrigt beder vi alvorligt om, at I vil værdiges at lade disse Borgere bevare og nyde den Ret, med hvilken de er privilegerede af Eders berømmelige Forgængere, salig Ihukommelse, og af Eder, idet disse Privilegier skal staa ved Magt urokkeligt. Givet i Nürnberg den 23. Januar i vort Kongedømmes 2. Aar.