Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop (Isarn) af Lund. Vor elskede Søn Diakonen Kjeld Pedersen fra Odense Stift, som er her til Stede, har for os fremsat en alvorlig Klage over følgende: da han for nogen Tid siden havde begivet sig paa Vej til det apostoliske Sæde af Fromhed og for at besørge nogle Forretninger, han havde der, og da han næsten var naaet til Danmarks Grænse, lod Morten, kaldet Due, Vasal hos vor elskede Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, i forbryderisk Forvovenhed efter først at have frataget samme Kjeld hans Heste, Bøger, Sølv, Penge, Klæder og andet Gods og andre Ejendele, han havde med sig, ham tage tilfange og sætte i Fængsel. Og skønt denne Morten efter at have hjemsøgt ham med mange Pinsler, Plager og Trængsler lod ham drage videre, nægtede han dog at tilbagegive Kjeld hans Heste, Bøger, Sølv, Penge, Klæder og de Ting og det Gods, han, som ovenfor anført, havde plyndret ham for. Og da nævnte Kjeld i den Anledning havde taget sin Tilflugt til Kongen, efter hvis Befaling Morten sagde, at han havde gjort det, lod Kongen sig ikke nøje dermed, men han tilføjede den skadelidte ny Skade ved at lade samme Kjelds hele rørlige Gods, som han havde i de Egne, beslaglægge, og han optraadte, ganske som han lystede, til Haan for Kirkens Frihed, til ikke ringe Tab og Tynge for samme Kjeld og tillige til Forargelse for mange. Derfor har nævnte Kjeld ydmygt ansøgt os om, at vi i denne Sag vilde tage os af ham og yde ham passende Hjælp. Da nu de, som drister sig til at udplyndre, tage tilfange og holde i Fangenskab gejstlige, som er paa Vej til eller paa Hjemvejen fra dette Sæde, foruden den Dom, de kanoniske BestemmelserN har fældet over dem, der øver Vold mod de gejstlige og Kirkens Mænd, skal være ifaldne Banlysning og Ekskommunikation, som flere Gange hvert Aar paa bestemte Dage offentlig forkyndes af dette Sæde, paalægger vi Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du, hvis Du kan fastslaa ovennævnte Tilfangetagelse, Fængsling, Fangenskab, Udplyndring og Beslaglæggelse som en Kendsgerning, i vort Navn kraftigt skal formane Kongen, som vi tilskriver herom, og bevæge ham til i fuldt Omfang at tilbagegive denne Kjeld eller hans befuldmægtigede ovennævnte Heste, Bøger, Sølv, Penge, Klæder, Ejendele og andet Gods, som denne Morten saaledes har frataget ham, og dertil det ham tilhørende Gods, Kongen, som ovenfor anført, har beslaglagt, indenfor en vis Frist, som Du ansætter dertil, og ydermere give ham fuldstændig og behørig Oprejsning for de Overgreb, han har været udsat for. I modsat Fald skal Du efter Udløbet af denne Frist offentlig erklære denne Morten og alle andre, som med Vidende og Vilje har gjort sig skyldige i fornævnte Tilfangetagelse, Fængsling, Udplyndring, Beslaglæggelse og Fangenskab, for banlyste under Ringning med Kirkeklokkerne og tændte Lys paa alle Søn- og Festdage — ligesom Du skal lade andre offentlig erklære dem for banlyste paa alle Steder i Riget, hvor Du finder det passende — saa længe, indtil Morten og de andre fornævnte skyldige kan fortjene at opnaa Absolutionens Velgerning i denne Sag; tillige skal Du med Udelukkelse af Appel paa vore Vegne med Kirkens Straf tugte dem, der modsætter sig og er genstridige, om saadanne findes, uanset om nogen af dette Sæde har faaet bevilget, at de ikke kan belægges med Interdikt, Banlysning eller Afsættelse ved apostoliske Breve, som ikke fuldt, udtrykkeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling. Givet i Lateranet den 27. Marts i vort (Pontifikats) 9. Aar.