Tekst og udgave
forrige næste

Uenerabili fratri Isarno archiepiscopo Lundensi Suetie primati. ♦ Tua nobis fraternitas intimauit quod nonnulli clerici tue Lundensis prouincie sentenciis maiorum excommunicationum astricti/ absolutionis beneficio non obtento/ per simplicitatem et iuris ignorantiam diuina celebrarunt officia/ etiam in locis ecclesiastico suppositis interdicto/ et se immiscuerunt eisdem/ ac receperunt ordines sic ligati/ quidam uero plura beneficia ecclesiastica curam animarum habentia/ insimul/ absque dispensatione apostolica retinent/ seu retinuerunt/ hactenus/ percipiendo fructus et redditus ex eisdem/ de quorum omnium/ tu salute sollicitus/ nobis humiliter supplicasti/ ut prouidere eis super premissis de salutari remedio dignaremur. ♦ Nos autem gerentes de circumspectione tua fiduciam in domino specialem fraternitati tue dispensandi cum illis ex eisdem clericis/ qui sic ligati/ uel in locis interdictis dicta officia celebrarunt/ uel immiscuerunt se illis/ aut ordines taliter susceperunt/ super irregularitate inde contracta/ quodque in eisdem ministrare possint ordinibus/ ipsis excommunicatis prius/ iuxta formam ecclesie beneficio absolutionis impenso/ cum obtinentibus uero huiusmodi beneficia/ quod unum eorum de quo magis tibi uidebitur aliis dimissis retinere libere ualeant eisque ac aliis qui huiusmodi beneficia tenuerunt donandi predictos fructus et redditus/ ex eis minus iuste perceptos/ abolendi quoque inhabilitatem/ irregularitatem/ maculam siue notam horum occasione contractam cum super hoc ab eis cum humilitate fueris requisitus/ imposita ipsis omnibus pro modo culpe penitentia salutari/ ac illis qui taliter ordines susceperunt/ ad tempus iuxta tue discretionis arbitrium/ ab eorundem ordinum executione suspensis/ prout animarum suarum saluti noueris expedire/ concedimus auctoritate presentium facultatem. ♦ Datum Laterani v. kalendas decembris. anno primo.

4: c. 10 X de clerico excommunicato V 27, cf. c. 7 Causa XI qu. 3. 5: c. 18 VI de sententia excommunicationis V 11. 8: c. 28 X de præbendis et dignitatibus III 5.

Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Isarn af Lund, Sveriges Primas.

Du har, kære Broder, meddelt os, at nogle gejstlige i Din lundensiske Kirkeprovins, som er ramt af Domme lydende paa det store Ban, uden at have opnaaet Absolution af Enfoldighed og Ukendskab til Retten har holdt Gudstjeneste, ogsaa paa Steder, der er underlagt Interdikt, har taget Del deri og skønt banlyste — som angivet — har modtaget (højere) Vielsesgrader; nogle har haft eller har stadig uden apostolisk Dispensation flere gejstlige Embeder med Sjælesorg samtidig, idet de har oppebaaret Frugter og Indtægter af dem. I Bekymring for alle disse gejstliges Sjælefrelse har Du ydmygt ansøgt os om, at vi vilde værdiges at raade Bod paa de ovennævnte Forhold. Da vi nærer særlig Tillid i Herren til Din Omsigt, meddeler vi Dig, vor Broder, ved nærværende Brev Fuldmagt til at give dem af disse gejstlige, der skønt banlyste — som angivet — eller paa Steder, som er underlagt Interdikt, har holdt Gudstjeneste eller taget Del deri eller under saadanne Forhold har modtaget Vielsesgrader, Dispensation med Hensyn til den Irregularitet, de derved har paadraget sig, og til at de kan gøre Tjeneste i de Grader, de er ordineret i, dog først efter at have meddelt dem Absolution, som Kirkens Regel tilsteder det; endvidere til at give dem, som har saadanne Embeder, Dispensation til efter først at have opgivet de andre Embeder at beholde eet af dem — hvilket du finder bedst —, og til at skænke dem og andre, som har haft saadanne Embeder, de fornævnte Frugter og Indkomster, som de uretmæssigt har oppebaaret af dem, samt til, naar de ydmygt ansøger Dig derom, at ophæve den Inhabilitet, Irregularitet, Plet eller Lyde, de derved har paadraget sig, men først efter at have paalagt dem alle en frelsebringende Bod, som staar i Forhold til deres Brøde, og efter for et Tidsrum, som Du i Din Visdom finder passende, at have suspenderet dem, der paa den nævnte Maade har modtaget Grader, fra at virke i dem, hvori de er ordineret, alt eftersom Du finder det tjenligt for deres Sjæles Frelse. Givet i Lateranet den 27. November i vort (Pontifikats) 1. Aar.