Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Isarn af Lund, Sveriges Primas.

I en Ansøgning, Du har rettet til os, har Du forklaret, at nogle Indbyggere i Din lundensiske Kirkeprovins og andre Dele af Danmarks Rige, som til deres Synders Forladelse havde aflagt Løfte om at drage ud for at kæmpe for det hellige Land, da de ved deres Død ikke havde faaet indfriet dette Løfte, til Løskøbelse fra det saaledes lovede i deres sidste Vilje havde testamenteret nogle Pengebeløb, som Prælater og Klosterfolk i Riget og Kirkeprovinsen vides at have taget imod, og at mange andre, som havde aflagt Løfte herom, og som endnu lever, men ikke godt kan indfri Løftet, nu, efter hvad Du forklarer, ønsker og kræver at løskøbe sig fra det. Idet vi roser Din omsorgsfulde Nidkærhed i dette Anliggende, og da vi er til Sinds med Iver at tage os af det hellige Lands Sag og tillige har særlig Tillid i Herren til Din Retskaffenheds og Tros Fortjeneste, og da vi nærer det Haab, at Du med Flid og Omhu vil udføre, hvad vi betror Dig, vise Broder, meddeler vi Dig, vor Broder, i Kraft af dette Brev ubegrænset Fuldmagt til personlig eller ved een eller flere andre paa den romerske Kirkes og fornævnte hellige Lands Vegne i dette Tilfælde at indsamle, opkræve, inddrive og modtage alt, hvad der i fornævnte Rige og Kirkeprovins til Dato er testamenteret, opgivet og efterladt til det hellige Land, hvori det saa maatte bestaa, og til tillige med vor Myndighed at tvinge alle Prælater, Klosterfolk og andre, af hvad Værdighed, Orden, Kaar eller Stand de end maatte være, som siges at sidde inde med, hvad der er testamenteret, opgivet eller efterladt til dette Formaal — hvorom vi ønsker, at Du ligeledes med vor Myndighed skal erkyndige Dig — til ubeskaaret at udlevere og overgive Dig dette, samt til at give de ovennævnte endnu levende, som havde aflagt saadanne Løfter, Dispensation med Hensyn hertil, og til for de ikke indfriede Løfter at tage imod en Erstatning, der kan anvendes til Hjælp for det hellige Land; endelig giver vi Dig ogsaa Fuldmagt til paa fornævnte Kirkes Vegne at give dem skriftligt Bevis eller Kvittering for de Pengebeløb og alt det andet, Du maatte modtage af dem. (Denne Fuldmagt giver vi Dig,) uanset om nogle af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, at de ikke kan rammes af Interdikt, Suspension eller Banlysning ved Brev fra dette Sæde, som ikke Ord til andet gengiver denne Bevilling og dens Indhold og deres Navne særskilt, fuldt og tydeligt; uanset ogsaa Privilegier, Bevillinger eller Breve, som under en eller anden Form eller Ordlyd er tilstaaet ligegyldigt hvilke gejstlige Grader, Ordener, Stiftelser eller Personer i Almindelighed eller i Særdeleshed, hvorom og om hvis fulde Ordlyd der i Brevet Ord til andet skal finde særlig, nøjagtig, bestemt, fuldstændig og tydelig Omtale Sted, og hvorved nærværende Brevs Virkning kan hindres eller blot udsættes. Men det er vor Vilje, at Du ikke maa undlade at sende alle Pengene og alt det andet, Du maatte modtage af det, der er testamenteret, opgivet eller efterladt, samt det øvrige ovenfor nævnte, til os ved et paalideligt Bud med Dit aabne Brev, som skal angive Pengebeløbene og det øvrige fornævnte, for at det med Guds Hjælp kan blive anvendt til Støtte for det hellige Land. Givet i Lateranet den 27. November i vort (Pontifikats) 1. Aar.