Tekst og udgave
forrige næste

Eidem. ♦ Uolentes circumspectioni tue de qua plenam in domino fiduciam gerimus aliqua concedere/ per que saluti consulere ualeas animarum fraternitati tue absoluendi hac uice omnes clericos tuarum ciuitatis et diocesis/ qui ob transgressionem constitutionis/ a felicis recordationis Bonifacio papa VIII edit<e>/ que prohibet clericos laicis exactiones indebitas exhibere/ et etiam pro eo quod ad mandatum/ auctoritate/ dicti predecessoris sibi factum/ non denuntiauerunt excommunicatos magnificum principem . . regem Dacie illustrem/ eiusque fratrem/ et alios qui uiolenter ceperunt et carceri manciparunt/ uenerabilem fratrem nostrum Iohannem episcopum tunc Lundensem archiepiscopum/ et in hiis culpabiles extiterunt/ excommunicationis sententiis sunt affecti/ ab huiusmodi excommunicationis sententiis/ iuxta formam ecclesie uice nostra/ <absoluendi> et dispensandi cum dictis clericis qui eisdem ligati sententiis diuina officia/ non tamen in contemptu clauium celebrarunt/ seu se ipsis officiis immiscuerunt super irregularitatibus inde contractis/ iniuncto eis quod de iure fuerit iniungendum/ liberam concedimus auctoritate <presentium> potestatem. ♦ Datum ut supra.

8 Eidem cf. nr. 312. 12 edit<e>] edita Aa. 14.. = Ericum. 19 (absoluendi) mgl. Aa. 23 (presentium)] mgl. Aa. – Datum ut supra cf. nr. 372.

12: c. 3 VI de immunitate ecclesiarum III 23.

Til samme. Da vi vil tilstaa Dig, vise Broder, til hvem vi nærer fuld Tillid i Herren, noget, hvorved Du kan sørge for Sjælenes Frelse, giver vi ved dette Brev Dig, vor Broder, Fuldmagt til paa vore Vegne efter Kirkens sædvanlige Fremgangsmaade denne Gang at løse alle de gejstlige i Din Stad og Dit Stift af det Ban, hvoraf de er ramt for at have overtraadt den Bestemmelse, som vor Forgænger Pave Bonifacius den ottende, salig Ihukommelse, har udstedt, og som forbyder gejstlige at betale Lægfolk utilbørlige Skatter, og tillige fordi de ikke, som det af denne vor Forgænger var paalagt dem, har forkyndt Banlysningen over den stormægtige Fyrste (Erik), Danmarks høje Konge, hans Broder og andre, som voldelig har grebet vor ærværdige Broder Biskop Jens, dengang Ærkebiskop af Lund, og kastet ham i Fængsel og er skyldige heri; vi giver Dig ogsaa Fuldmagt til at dispensere de omtalte gejstlige, som — skønt ramt af disse Domme — har holdt Gudstjeneste, dog ikke med Foragt for Nøglemagten, eller har taget Del i denne Gudstjeneste, med Hensyn til den Irregularitet, de derved har paadraget sig, dog først efter at Du har paalagt dem, hvad der rettelig skulde paalægges dem. Givet som ovenfor.