Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at vi paa Forbøn af vore elskede Borgere i Stralsund ønsker at vise alle Købmænd fra Søstæderne, som vil drage over Østersøen, en særlig Naade og derfor frit tilstaar dem alle hver og en, at de i Sikkerhed kan komme til vort Kongerige overalt, hvor det maatte behage dem, med deres Ting og Varer, hvad enten de anser det for belejligst at lægge Vejen over Land eller over Vand, og til frit i Riget at drive deres Købmandsskab i Sikkerhed for os og for alle vore Høvedsmænd og Ombudsmænd, samt for alle andre, som er bundne ved vor Vilje og vore Befalinger. Men især tilsikrer vi dem, at ingensomhelst paa nogen Maade skal driste sig til at lægge Hindringer i Vejen for dem til Vands eller til Lands, med Hensyn til Personer eller Gods i følgende af vore Lande, i hele Estland og i Virland indtil Narvafloden og derfra henimod Novgorod. Iøvrigt tilstaar vi de samme i Kraft af dette Brev fuld Ret til, at de — hvis det skulde hænde dem nogetsteds indenfor vort Riges Grænser og Enemærker at lide Skibbrud, hvad Gud forbyde — maa redde deres Ting og Skibe selv eller ved Hjælp af andre, saalænge de kan, og at ingen af vore Fogeder eller nogensomhelst anden fra vort Rige paa nogen Maade maa lægge dem Hindringer i Vejen herfor. Derfor forbyder vi strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Fogeder eller nogensomhelst anden drister sig til paa nogen Maade at besvære disse Købmænd imod dette Brevs Ordlyd. Den, som gør det, vil ikke undgaa vor kongelige Straf. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1305 den 18. Maj med vore Raader som Vidner.