Tekst og udgave
forrige næste

Alle som thenne nerverende scrifft se helse wii Erick koningh wtii Danmarckt etcetera ewindelighe meth wor herræ ♦ Och giøre wii alle widerlicht ath wi anamme oss elskelighe closter jomffruer wtii Slangrop och alle theres gotz och thæres hion och tiænere som them til hører och thøres gaars forsyngemandh wider wor ffræidh besynderligh ath ffor swaræ <un>dend them alle ffornævndæ theres gotz freesth och wnnertagneth wære aff allæ beswaringher och beskatningher och alle andre tyngelighe betallningher tianister beswaringher som til wor reth hører och her wdoffwer til lægghe wii them och wnnæ thenne besynderligh nade ath inghen aff fornævnde closter jomffruers tyænere wortnede eller tienistæ hion som komme for noghen brøde som ær føritiwæ marckesagh eller ther wnner skulle inghen effter thenne tiidh sware eller bøde emodh wdhen ffornævnde closter iomfruer eller theres gotz forsynnermandh wtii nogher modhe ♦ Och her offuer wnne wii them och thenne wor gwnsth och nade ath inghen aff wore ffoedher eller embetzmændh wtii ffornævnde Slangrop och inghen anner ehwadhstath eller skickelsæ han ær wdii skal dyrffuis til ath giøre ffornævnde closter jomfruer noghet forfangh paa torffwæ geldh øll geldh swdher geldh baghere geld meetzsommærs geldh kødmangyere geldh och alle andre inggeldæ och betallningher som hører til wor reth ♦ Her offuer forbiwdhe wii strenggelighe wnner wor gwnst och nodhe ath inghen aff wore ffoeder eller theres embetzmendkh eller noghen andhen ehwad stat eller skickelsæ han ær wtii ath dyrffuis til modh thesse ffrijhedhers gwnsth oc node som wii haffæ wnth ffornævnde closter jomfruer ath giøre them eller noghen aff theres tienere noghen fforfangh saa fremth ath han wil fly wor koningeligh hæffn och wredhe ♦ Thil hwess tings witnisbyr haffæ wi ladith hength worth insegle nedhen for thette wor breff ♦ Giffuet i Søbwrgh aar effter gutz byr twsinnæ iii hwndrede paa thet xi sancte Staffens dagh wti jwl wtii wor eghen nerwærelsse etcetera

12 <un>dend] widend ms.

Erik, af Guds Naade de Danskes Konge o. s. v. til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med vor Herre.

Vi gør vitterligt for alle, at vi tager vore elskede Klosterjomfruer i Slangerup og alt deres Gods, deres undergivne og Tjenere, som dem tilhører, og deres Gaards Forvalter under vor Fred og særlige Beskyttelse, idet vi giver dem alt deres fornævnte Gods frit og undtaget at være for alle Tynger og Afgifter og alle andre tyngende Betalinger, Tjenester og Besværinger, som hører til vor Ret. Og derudover tillægger og under vi dem den særlige Naade, at ingen af fornævnte Klosterjomfruers Tjenere, vornede eller Tjenestefolk, som gør sig skyldig i nogen Forbrydelse, som er en 40 Marksag eller derunder, for Fremtiden skal svare eller bøde til andre end de fornævnte Klosterjomfruer eller deres Godsforvalter i nogen Maade. Og ydermere under vi dem denne vor Gunst og Naade, at ingen af vore Fogeder eller Embedsmænd i fornævnte Slangerup og ingen anden, af hvilken Stand eller Stilling han end maatte være, skal driste sig til at gøre fornævnte Klosterjomfruer nogen Fortræd m. H. t. Torvegæld, Ølgæld, Skomagergæld, Bagergæld, Midsommergæld, Slagtergæld og al anden Skat og Betaling, som hører vor Ret til. Fremdeles forbyder vi strengt under Trusel om Fortabelse af vor Gunst og Naade, at nogen af vore Fogeder eller deres Embedsmænd eller nogen anden, af hvilken Stand eller Stilling han end maatte være, drister sig til mod disse Friheders Gunst og Naade, som vi har undt de fornævnte Klosterjomfruer, at gøre dem eller nogen af deres undergivne Fortræd, saafremt han vil undgaa vor kongelige Hævn og Vrede. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette vort Brev. Givet i Søborg Aar 1311 efter Guds Byrd den hellige Stefans Dag i Julen i vor egen Nærværelse o. s. v.