Tekst og udgave
forrige næste

1. Hvitfeld:

Petrus episcopus Viburg vdgaff sit breff til kongen/ at effter som hand aar 1315. s. Ambrosij dag/ næruerendis Olao Roschildense oc Petro Otthoniense bisper/ om alle sager hannem gaffs aff konning Erich/ til den dag/ venligen oc vel vaar forligt/ saa gaff hand sig oc endnu vnder kongens naade/ oc søgte hans venskaff friuiligen/ icke aff nogen tuang/ liggendis sin haand paa sit bryst/ at hand her effter skulde vere kongen huld og tro/ vide hans gaffn oc beste i alle maade/ icke hielpe eller befordre hans wuenner/ ♦ Hand loffuede nu atter ved sin eed/ at hues skade oc forderffue hand kand formercke kongen at tilstunde/ saa vijde hannem bør och sømmer for hans orden skyld/ det skal hand hans maiestat obenbare. ♦ Ydermere bleffue de forligte met hannem om alt kirckens gods/ som ved kongen oc andre effter hans befalning er affhendet/ oc alle som der aff haffue fanget/ dennem lader hand quit oc vndskyldede for gud/ ♦ Dog hues aff hans sædis gods endnu findis/ som icke er bortgiffuen/ at det bispen igien tilstillis. ♦ Wi lader oc forbemelte konge quit oc klagisløs/ for all gield oc forskriffuing/ som oss imellem haffuer veret til denne dag. ♦ Alle klercke oc leeg som haffue opsæt dennem imod oss oc vor kircke/ lade wi i lige maade quit oc leddige/ for gud oc menniskene/ oc wtiltalede/ oc ville icke i fremtiden dennem det tilregne. ♦ Domkirckens forstandere/ prouisten oc her Suend skal wi icke besuerge/ dog skal de for kirckens rente giøre reede oc regenskaff/ den stund de haffue raad der faare. ♦ Huer klerck oc leeg skal nyde sin ret vnder oss som de haffue vdi Hellumherret/ huor om trætte er imellem oss oc kongen/ enten de høre til kronen eller sædet/ gantske eller en part/ der om skal kongen tilneffne 12. gode mend aff Judland/ som der om skulle thee oc suerge. ♦ Wi loffue oc suerge/ at wi icke fremdelis skal giøre oc handle imod forbemelte konge/ met nogen som hannem er imod. ♦ Kand kongen effter denne dag efftersige oss noget saadant/ da skal det staa vdi 2. bispers/ som kongen tilneffner/ oc hans cantzelers sigelse/ huad vor straff skal vere/ oc ingen appellatz eller exception brugis/ vedersigendis her met all vold/ oc mactis vndskyldning/ fryct/ fare/ suig/ alle geistlige oc verdslige priuilegier/ geistlige ret oc verdslige/ oc alle andre exceptionibus, som kand gielde imod det forskreffuet staar/ vnder hans oc bispernis indsegle.

2. Stephanius:

De confoederatione inter regem Ericum et Petrum episcopum Viburgensem. ♦ 1315.

1. Udtog af Hvitfeld:

Biskop Peder af Viborg udstedte sit brev til kongen, at eftersom han år 1315 St. Ambrosiusdag i nærværelse af biskop Oluf af Roskilde og biskop Peder af Odense venligt og vel var blevet forligt i alle sager, som kong Erik indtil denne dag havde rejst imod ham, så gav han sig endvidere under kongens nåde og søgte frivilligt hans venskab, ikke af nogen tvang, læggende sin hånd på sit bryst, at han herefter skulde være kongen huld og tro, vide hans gavn og bedste i alle måder, ikke hjælpe eller befordre hans uvenner. Han lovede nu atter ved sin ed, at al skade og fordærv, som han kan mærke truer kongen, skal han, så vidt han bør og det sømmer sig for hans stillings skyld, åbenbare for hans majestæt. Ydermere blev de forligte med ham om alt kirkens gods, som er afhændet af kongen og andre på hans befaling, og han erklærer alle, som har modtaget noget deraf, for fri og undskyldte at være for Gud; om noget af hans bispesædegods dog endnu findes, som ikke er bortgivet, skal det igen tilstilles bispen. Vi erklærer også fornævnte konge for kvit og fri for klage at være for al gæld og forskrivning, som har været imellem os til denne dag. Alle verdslige og gejstlige, som har sat sig op imod os og vor kirke, erklærer vi i lige grad for kvit og fri at være for Gud og mennesker og uden tiltale, og vi vil ikke i fremtiden drage dem til ansvar derfor. Vi skal ikke føre sag mod domkirkens forstander, provsten og herr Svend; de skal dog gøre rede og regnskab for kirkens indtægt i den tid, de har rådet derfor. Enhver gejstlig og verdslig skal nyde sin ret under os, som de har i Hellumherred, hvorom trætte er imellem os og kongen, om de enten hører til kronen eller til bispesædet, alle eller en del af dem, derom skal kongen udnævne 12 gode mænd af Jylland, som skal vidne og sværge derom. Vi lover og sværger, at vi i fremtiden ikke skal gøre og handle imod fornævnte konge sammen med nogen, som er ham imod. Hvis kongen efter denne dag kan beskylde os for noget sådant, skal det bero på to af kongen udnævnte bispers og hans kanslers kendelse, hvad vor straf skal være, og ingen appel eller indsigelse skal bruges, idet vi hermed giver afkald på al undskyldning, som påberåber sig vold og magt, frygt, fare, svig, alle gejstlige og verdslige privilegier, gejstlig og verdslig ret og alle andre indsigelser, som kan gælde imod det, som foran skrevet står. Under hans og bispernes segl.

2. Registratur af Stephanius:

Om forbundet mellem kong Erik og biskop Peder af Viborg. 1315.