Esger, ved guddommelig miskundhed ærkebiskop i Lund, primas af Sverige, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Da kannikernes vikarer, der forretter tjeneste i koret i Lund, gentagne gange hos os har klaget over, at de ikke kan få deres løn, og frem for alt over, at de fraværende kanniker ikke har befuldmægtigede i kirken, af hvem de kan kræve og få den, og at de bidrag til kirkens anliggender, der skal udredes til pavehoffet i Rom og andre steder, til stor skade for kirken mange gange heller ikke bliver betalt, skal alle vide, at vi efter omhyggelig overvejelse desangående og til afhjælpning af disse såvel som af andre mangler, så vidt vi kan, vil anvende et gavnligt middel. Da det er rimeligt og fastsat i loven, såvel at den, som tjener altret, også skal leve af altret og modtage sit arbejdes løn, som at den, som lever af altret, enten selv eller ved en anden skal tjene altret, foreskriver og befaler vi i overensstemmelse med de hellige fædres anordninger hver og en af vor lundekirkes kanniker, som med tilladelse og af en lovlig grund er fraværende, og formaner dem ved nærværende skrivelse peremptorisk, at enhver af dem indenfor den af loven fastsatte frist skal have ansat en egnet befuldmægtiget i selve kirken og i kapitlet, der kan svare for ham og betale vikarerne eller efterkomme den apostoliske stols befalinger og ønsker, samt ordne de andre forretninger, der påhviler kirken, og hvad der af ham i den fraværendes navn bliver foretaget, skal i alle henseender anses for gyldigt, ellers vil vi skride ind mod alle og enhver med fratagelse af deres embede i henhold til loven. Til vidnesbyrd herom og om den givne formaning er vort segl hængt under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1316 den 9. maj.