© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ericus dei gracia. Danorum Slauorumque rex. uniuersis sancte matris ecclesie filiis presentem paginam inspecturis. salutem in perpetuum. ♦ Utea que statuuntur a nobis firma iugiter permaneant et effectum debitum sorciantur. dignum duximus ipsa scriptis auetenticis commendare. ♦ Nouerint igitur presentes et futuri. quod cum nos fratres monasterii in Dargun inpetendo pulsaremus super proprietate uille Stubbendorp ac sex mansorum et dimidii uille maioris Metlik in terra nostra Gnoyen sitarum eo quod nobis uideretur quod dictam proprietatem sibi minus iuste uendicassent. ipsi responderunt se ipsam proprietatem iam dudum ante multos annos a nobili uiro domino Nycolao de Werle felicis memorie quondam nostro genero rite ac racionabiliter comparasse et inpetrasse prout possent per ipsius publica priuilegia demonstrare ♦ Sed ne de cetero aliqua a nobis/ seu a quouis heredum nostrorum uel successorum/ super sepedicta proprietate paterentur inpeticionem/ supplicauerunt nobis attencius ut dicte proprietatis collacionem seu uendicionem factam ipsis. per dominum Nycolaum de Werle antedictum ratificare/ ac scripti nostri dignaremur patrocinio confirmare. ♦ Nos uero ipsorum/ ac quorundam uasallorum nostrorum precibus inclinati prefatam collacionem seu uendicionem memorate proprietatis ratam et gratam habentes/ eam per presens nostrum priuilegium confirmamus/ dimittentes et donantes prefatis fratribus plenam proprietatem uille Stubbendorp. ac proprietatem sex mansorum et dimidii in uilla Metlik maiori. trigintaque et septem solidorum/ ac duodecim pullorum/ quos singulis annis in eadem uilla de quibusdam casis percipere soliti sunt perpetuis temporibus feliciter possidendas. addicientes. quod homines memorate uille Stubbendorp/ ac coloni prefatorum mansorum uille Metlik eo iure. libertate et iudicio. gaudeant et fruantur. quo homines ceterarum uillarum quas dicti fratres in terra nostra Gnoyen possident/ frui dinoscuntur. uidelicet. quod si aliquos ex eis capitalis sentencia publico facto non aliqua sinistre suspicionis fama reos/ condempnauerit. quales sunt fures furto octo solidorum ualorem excedentes. latrones. incendiarii. homicide manu mortua presente. uiolencie illatores/ oppressores mulierum raptores uirginum ita dumtaxat si in ipso instanti mulier aut uirgo uiolenciam factam ualido clamore sicut moris est per uicinos et adiuuantes fuerit attestata. quicquid in tales agere uolumus per pecuniariam satisfaccionem/ tercia pars cedet abbati. nobis due. ♦ Si uero ipsos ad mortem decreuerimus condempnare/ ad nostre iurisdiccionis spectabit examen/ ita tamen quod aduocati nostri huiusmodi causas non in bonis nostris iudicent sed in bonis monasterii superius memorati. ♦ Homines eciam predicti iudicio astantes si uadiauerint/ omnia uadimonia abbati pertinebunt. ♦ Quicquid uero aliarum causarum seu questionum infra terminos predictarum uillarum ortum fuerit/ nichil nostrum exinde uendicabitur/ sed abbas hoc totum per suum aduocatum in integrum iudicabit. ♦ Ceterum homines sepedicti sunt liberi et immunes ab omni infestatione aduocatorum et iudicum. ab urbium pontium aggerum exstructione. theloneorum/ peticionum uectigalium extorsione et ab omni expedicione ita ut nemini quicquam. ex debito nisi soli deo et predicto monasterio teneantur. ♦ Ut autem supradicta nostra confirmacio et donacio firma et inconuulsa perpetuis perseueret temporibus. et ne fratres supradicti aliquam deinceps a nobis. uel ab aliquo heredum seu successorum nostrorum. seu eciam a quoquam alio si forte terram Gnoyen quandoque dare uendere seu infeodare cuiquam nos contingeret/ calumpniam uel inpeticionem super sepedicta proprietate sustineant/ presentem paginam ipsis [dedimus] nostri sigilli munimine roboratam.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle sønner af vor hellige moder kirken, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
For at det, der bestemmes af os, altid kan forblive urokket og opnå den tilbørlige virkning, har vi ment det passende at overgive det til autentiske breve. Nuværende og tilkommende skal altså vide, at da vi henvendte os med forespørgsel til klostrets brødre i Dargun med hensyn til ejendomsretten til landsbyen Stubbendorf og 6½ hufen i Gross-Methling i vort land Gnoien, eftersom vi mente, at de uretmæssigt havde tiltaget sig nævnte ejendomsret, svarede de, at de allerede for mange år siden havde opnået og erhvervet denne ejendomsret på rigtig og gyldig måde af den velbyrdige mand, herr Nicolaus af Werle, salig ihukommelse, vor afdøde svoger, således som de kunde bevise ved hans åbne privilegium. Men for at de ikke i fremtiden skal være genstand for nogen trætte fra vor eller nogen som helst af vore arvinger eller efterfølgeres side med hensyn til fornævnte ejendomsret, bønfaldt de os indtrængende om, at vi vilde godkende overdragelsen eller salget af nævnte ejendomsret, der skete til dem ved fornævnte herr Nicolaus af Werle og bekræfte det ved vort beskyttelsesbrev. Idet vi låner øre til deres og nogle af vore vasallers bønner, anser vi fornævnte overdragelse eller salg af nævnte gods for sikker og gyldig og stadfæster den ved dette vort privilegium, idet vi oplader og skænker de fornævnte brødre fuld ejendomsret til landsbyen Stubbendorf og ejendomsretten til 6½ hufen i Gross-Methling og 37 skilling og 12 høns, som de årligt plejer at modtage i samme by fra nogle huse, at besidde lykkeligt til evig tid, og vi tilføjer, at mændene i nævnte landsby Stubbendorf og fæsterne af de fornævnte hufen i landsbyen Methling skal nyde og bruge den ret, frihed og dom, mændene i de øvrige landsbyer, som de nævnte brødre besidder i vort land Gnoien, vides at nyde, nemlig at hvis en dødsdom har fældet nogen af dem, der er anklaget på åbenbar handling og ikke på grundlag af et rygte som følge af vrang mistanke, såsom tyve, når tyveriet overstiger 8 skilling i værdi, mordere, mordbrændere, drabsmænd — idet den døde hånd er tilstede —, voldsmænd, kvindeskændere, jomfrurøvere, dog kun således, hvis kvinden eller jomfruen i samme øjeblik ved et kraftigt råb, som det er sædvane, med naboer og hjælpere har bevidnet, at der er forøvet vold, skal en tredjedel af den pengebøde, vi idømmer sådanne, tilfalde abbeden, to tredjedele os. Men hvis vi bestemmer at dømme dem til døden, skal sagens behandling ligge under vor jurisdiktion, dog således at vore fogeder ikke skal dømme den slags sager på vort gods, men på fornævnte klosters gods. Hvis de fornævnte mennesker stiller pant, når de står for retten, skal også alle panterne tilkomme abbeden. Men af alle andre sager og søgsmål, der måtte opstå inden for fornævnte landsbyers grænser, skal intet kræves som vort, men abbeden skal ved sin foged pådømme alt dette til oprejsning. Men de oftnævnte mænd er fri og undtagne fra al forulempelse af fogeder og dommere med hensyn til bygning af byer, broer og volde, pålæg af told, beder og skat og al leding, således at der ikke påhviler dem nogen forpligtelse undtagen over for Gud alene og fornævnte kloster. Men for at vor fornævnte gave og bekræftelse til evig tid kan forblive fast og urokket, og for at ikke de fornævnte brødre senere skal lide skade eller fortræd vedrørende fornævnte ejendomsret af os eller af nogen af vore arvinger eller vore efterkommere eller også af nogen anden, hvis det måtte ske, at vi engang senere giver, sælger eller forlener landet Gnoien til nogen, har vi givet dem dette brev og bekræftet det med vort segl.
Da fyrst Nicolaus 2. af Werle omtales som død i brevet, maa det være udstedt efter hans død 1316 12. oktober, men før 1317 7.januar, da kong Erik udstedte forleningsbrev paa Rostoch og den dertil hørende del af Wenden, se nr. 423.