© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
<1> Wi Woldemer vnde Johan marcgreuen tů Brandenburgh geuen ok schult vnsem omen konyng Eric van Denemarken dat hie vns entruven louet hef vnde vs sine breue geuen heft dat hie vse vient nicht werden scholde dorch iemant dat hie vnse vient worden is unde vnser hulpere des hebbe wi groten schadens ♦ <2> Tu desser schult antwerdet die koning van Denemarken aldus dat hie nen vient en ne wart vnde node vient worden weren mer dat die maregreuen alrest sine viende worden vnde eme di sone breken ynde vorunrechteden ene alse in siner isten antwerde ghescreuen is ♦ <3> Hirvp spreke wi her Droyseco vnde her Henning von Blankenborch her Busso van der Dolla her Iurius Hasenkop bi vnsen truuen vnde bi vnseren eden dat dit recht is vnde nen rechtere ene weten noch bevragene kunnen ♦ <4> Na dem male dat die koning versaket dat hie nen vient wart vnde node vient worden were wes dat die koning vorstan mit sinem ede vppen hiligen dat hie edder neman von siner wegen die marcgreuen vnde ere man vnde ere hulpere angrepen hebben dat hie des wol vnschuldich werden mach mit sinem ede vppen hilligen. ♦ Vnde hengen alle vire hiran tů tuighe vnse insegle.
14 isten = irsten.
<1> Vi Valdemar og Johan, markgrever af Brandenburg, rejser også beskyldning mod vor onkel, kong Erik af Danmark, at han i troskab har lovet os og givet os sine breve herom, at han ikke ved nogen skulde blive vor fjende, men at han <alligevel> er blevet vor fjende og vore hjælperes; derved lider vi stor skade.
<2> Til denne beskyldning svarer kongen af Danmark således: at han ikke blev nogen fjende af dem og ugerne var blevet fjende, men at markgreverne allerførst blev hans fjender og brød sonen med ham og forurettede ham, således som det er skrevet i hans første svar.
<3> Herom siger vi herr Droiseke og herr Henning von Blankenburg, herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf på vor tro og vor ed, at det er ret, og at vi ikke kender eller kan opspørge noget rettere: Eftersom kongen nægter, <og siger> at han ikke blev fjende, og at han ugerne var blevet fjende, hvis kongen står inde for dette med sin ed på de hellige relikvier, at hverken han eller nogen på hans vegne har angrebet markgreverne eller deres mænd og deres hjælpere, at han vel kan bevise sin uskyld med sin ed på de hellige relikvier. Og vi alle fire hænger vore indsegl som bevis herved.
Om dateringen se nr. 440.