© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Pom. UB. l. l.:
Wi Woldemer van der gnade godis marcgreve tů Brandenborch unde tů Lusitz bekennen in desseme openen brieve, dat wie usen truwen mannen hern Nicolaus Olafson, die eteswanne was drozste tů Denemarke, unde sine rechten erven unde hern Wedegen van Wedele unde sinen rechten erven hebbin rechtliken unde redelken tů rechteme lene gelegin mit samender hant unde vorkoft tů rechteme cope vor elfdusint mark Brandenborger sulvers unde gewichtis, die sie uns beret hebbin, unde laten sie der los an desseme jegenwerden brieve, Schivelben, hus unde stat, mit luden, mit lande, mit gude, mit gerichte overst unde sidest, mit muntpenningen, mit holte, mit brůkede, mit heide, mit honeghe, mit wesen, mit weide, mit allen wateren vlietende unde stande, mit vischerye darinne, mit ackere gewunnen und ungewunnen, mit waterm{oo}len, mit wintm{oo}len gebuwet oder noch tů buwende, tů hebbende unde tů besittende, mit aller bede leenes unde erves, wo et si/ ane allerleie dienest, et si mandienest oder burdienest oder wagendienst, mit jaget aller dierte gande oder vliegende, gehege tů hebbende unde tů makende, swor en lustet, mit aller nůt unde mit aller schiede des landes, mit aller ertze und mit herscop slichtes unde unbeworren, et si boven der erde oder under der erde, mit allen leenen werlik unde geistlik unde mit aleme rechte, also wie et haddin. ♦ Wie bekennen ok, dat use vorbonůmede man oder ere erfnamen mogen vesten unde vast maken dat vorbenůmede sloth Schievelbein, hus unde stat, mit muren, mit holte, mit graven unde mit anderen dingen, wo en dat aller evenst kumt. ♦ Were ok, dat use vorbenůmede man oder ere erfnamin dit sloth lant unde lude oder ichtes, dat darinne is, laten oder vorc{oo}pin wolden, dat scole wie oder unse erfname lyen willencliken ane allerleye gift oder bestattinge, den sie dat laten, mit sulker vrucht, rechte unde vriheit, als hir vore gescrevin steit, als wie et en gelegin hebbin, unde scolin ok unsen vorbenimeden mannen und eren erven oder den sie et laten ein recht gewere sin weder alleswene, oft dar jemant up spreken wolde slot, lant, lude unde schiede oder wat darinne is, als ein herre tů rechte sinen mannen wesen scal. ♦ Gingen ok use vorbenůmede man af, so scole wie et eren rechten erven lyen mit alleme rechte und mit al den stucken, die hir vore stan, ane gift und ane allerleye bestattinge. ♦ Uppe dat alle desse vorbescreven ding stede, vast und untůbroken van unser wegin unde unser erfnamen wegin bliven, so hebbe wie unsen vorbenůmeden mannen unde eren erfnamen desen brief gegevin besegelt mit useme insegele. ♦ Desser ding sint tůghe biscop Heinrik van Havelberg, grave Gunther van Keverberg, Droyseco, Henning van Blankenborch, use drozsten, Heinrik van Stegelitz, Peter van der Nuwenburg, Hasso unde Lodewich van Wedele, Diterik van Kercow, Grifeco, Heinrik van Schenkendorp, Albrecht van Clepez, Ansem van Blankenborch, use riddere, her Everard, die prouist tů Berlin, unde Hermannus van Luchowe, unse capellani, unde andere gude lude, den man wol gel{oo}vin mach. ♦ Desse brief is gegevin tů Everswolde in unser jegenwordicheit na der bort godis dusint jar drihundert jar negentein jare, in deme hilghen daghe tu pingesten.
Vi Valdemar, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, erkender med dette åbne brev, at vi med retskraft har forlenet vore tro mænd herr Niels Olufsen, som fordum var drost i Danmark, og hans rette arvinger og herr Wedego af Wedel og hans rette arvinger i fællesskab, og at vi som et ret køb for 11000 mark sølv efter brandenburgsk vægt, som de har ydet os, og som vi kvitterer for med dette brev, har solgt dem Schievelbein, hus og stad, med folk, med land, med gods, med øverste og nederste domsmyndighed, med mønten, med skov, med mose, med hede, med honning, med enge, græsgange, med alt vand, flydende og stillestående, med fiskeret dertil, med dyrkede og udyrkede agre, med vandmøller og med vindmøller, der er byggede eller endnu er at bygge, at have og besidde med alle lens- og arvelige afgifter, hvordan de end er, med al slags tjeneste, det være herretjeneste eller bondetjeneste eller vogntjeneste, med jagtret til alle dyr, gående eller flyvende, med ret til at have og indrette jagtparker, hvor det lyster dem, med hele brugsretten og med alle landets grænseskel, med al erts og med al redelig og ukæret herlighed, det være over jorden eller under jorden, med alle verdslige og gejstlige len og med alle rettigheder, således som vi havde dem. Vi erkender også, at vore omtalte mænd og deres arvinger må befæste og gøre omtalte slot Schievelbein, hus og stad, modstandsdygtig med mure, med tømmer, med grave og med andre ting, som det kommer dem mest tilpas. Sker det også, at vore omtalte mænd og deres arvinger vil overdrage eller sælge slottet, land og folk eller noget af det, skal vi og vor arving uden gave eller skænk forlene det til dem, hvem de overdrager det med de afgifter, rettigheder og friheder, som foran skrevet står, således som vi har forlenet dem det, og vi skal også være hjemmel for vore fornævnte mænd og deres arvinger eller hvem de overdrager det mod enhver, hvis nogen vil rejse krav på slot, land, folk og grænseskel, eller hvad der er deri, således som en herre med rette skal være for sine mænd. Dør vore fornævnte mænd, så skal vi forlene det til deres rette arvinger med al ret og med alle bestemmelser, som står skrevet her foran uden gave eller skænk. For at alt det kan stå fast og ubrydeligt fra vor og vore arvingers side, har vi givet vore fornævnte mænd og deres arvinger dette brev og beseglet det med vort segl. Om disse ting vidner biskop Henrik af Havelberg, grev Günter af Käfernburg, Droiseke, Henning af Blankenburg, vore droster, Henrik af Steglitz, Peder af Neuburg, Hasse og Ludvig af Wedel, Dietrich af Kerckow, Grifike, Henrik af Schenkendorf, Albrecht af Klepzig, Anselm af Blankenburg, vore riddere, herr Eberhard, provst i Berlin, og Herman af Lüchow, vore kapellaner og andre gode folk, som man vel kan stole på. Dette brev er givet i Eberswalde i vor nærværelse i året 1319 efter Kristi fødsel, på den hellige pinsedag.