Tekst og udgave
forrige næste

Dilectis filiis magistris/ Ademario Targa/ rectori ecclesie de Rupetalliata/ et Manfredo de Montiliis ac Iacobo de Roca Ruthenensis et Caturcensis diocesium apostolice sedis nunciis. ♦ Referunt quidam qui ciuitatis et partium Lubucensium noticiam asserunt se habere quod peccunia/ quam habetis ibidem in regno Dacie/ quod eisdem ciuitati et partibus contiguum fore dinoscitur/ posset tucius conseruari/ et deinde cum conductu carissimi in Christo filii nostri . . regis Dacie illustris/ usque ad locum tutum de quo uobis expediens uideretur ad cameram nostram deduci/ ♦ Nos uero quia condicionem earundem ciuitatis et partium ignoramus/ uolumus quod super hoc cum cautela/ qua expedit prouidentes dictam peccuniam per tutiorem uiam ad nostram cameram defferatis. uel in eodem regno Dacie si utilius uobis uidebitur/ aliquibus fidelibus mercatoribus assignetis/ qui uobis uel aliquibus seu alicui uestrum/ illam in Flandria uel in aliquo alio tuto loco ip<s>ius camere nomine restituant et assignent aut per uos ipsos cum conductu dicti regis/ si uobis uidebitur deportetis. ♦ Nos enim prefato regi scribimus per litteras nostras/ ut uobis per dictum regnum suum tam per terram quam per mare/ de securo conductu/ usque ad tutum locum faciat prouideri.

27 .. = Christophori.

4 ip(s)ius] ipius Aa.

Til vore elskede sønner Ademar Targa, sognepræst af Rupetalliata, og Manfred de Monteliis og Jacob de Roca af Rodez' og Cahors' stift, det apostoliske sædes nuntier. Det berettes af nogle, der hævder at have kendskab til staden Lübeck og egnene deromkring, at de penge, som I har sammesteds, tryggere kunde opbevares i Danmarks rige, som vides at grænse op til samme stad og egne, og dernæst med lejde af vor højtelskede søn i Kristus (Kristoffer), Danmarks berømmelige konge, føres til et sikkert sted, som I måtte finde for godt, og derfra til vort kammer. Da vi imidlertid er ukendt med forholdene i samme stad og egne, vil vi, at I skal tage Eder af den sag med behørig forsigtighed og bringe nævnte penge ad en sikrere vej til vort kammer eller, hvis det synes Eder nyttigere, i samme Danmarks rige overgive pengene til nogle pålidelige købmænd, som kan udlevere og overgive Eder eller nogle af Eder eller blot en enkelt af Eder pengene i Flandern eller et andet sikkert sted på vort kammers vegne, eller også skal I selv med nævnte konges lejde, hvis det synes Eder bedst, bringe beløbet. Thi vi skriver til fornævnte konge, at han skal drage omsorg for, at der gennem nævnte rige såvel tillands som tilvands skaffes Eder frit lejde til et sikkert sted.